Jeg har arbejdet med tryghed som gennemgående tema i hele mit arbejdsliv. Fra en type tryghed for kunder i norden til en helt anden tryghed for børn og unge i Vestafrika.

Med en engelsk født mor, der oplevede bombardementerne af London på tætteste hold, er jeg opvokset med troen på at samhandel, samarbejde og samvirke er vejen til fred i Europa. Det har virket i > 50 år.

Men i dag står vi overfor historiske udfordringer, som vi skál løse og vi skal gøre det sammen.

Europas forsvar er presset fra både øst og vest. Mod øst kommer den konkrete trussel fra Putins stormagtsdrømme. Mod vest er der nye tider i Amerikansk udenrigs- og forsvarspolitik hvor geopolitiske interesser flytter væk fra Europa. Det er derfor på høje tid, at vi tager ansvar for vores egen sikkerhed. For vores egen skyld. Derfor skal vi styrke det fælleseuropæiske forsvarssamarbejde, naturligvis som en stærkere EU-søjle i NATO.

På samme tid oplever vi allerede nu de tiltagende konsekvenser af alle krisers krise; klimakrisen. Historisk tørke og skovbrande mod syd og ekstrem nedbør og oversvømmelser i hele Europa. Vi har i fællesskab sat ambitiøse klimamål. Nu skal der skub på, og handling bag ordene. Det vil kræve meget af os alle sammen herunder ændrede forbrugsvaner for virksomheder, private og det offentlige. Hvis vi ikke handler nu og effektivt, står vi overfor uoverskuelige konsekvenser.

Mod syd er migrationspresset på det højeste niveau siden flygtningekrisen. Det skal løses med ordentlighed og konkrete holdbare løsninger. En gang for alle. Det kræver styrket grænsekontrol, og solide aftaler med tredjeverdenslande om sikker returnering af illegale migranter. Vejen til Europa skal hedde uddannelse og kompetence. Vi skal fremme den lovlige vej til Europa gennem uddannelse og opkvalificering.

Det er vigtigt at huske på, at vi kan meget i den Europæiske Union, og jeg vil gennem mit arbejde i Parlamentet bidrage til, at vi igen kan føle tryghed og sikkerhed.

Jeg vil kæmpe for et handlekraftigt, grønt og sikkert Europa.