/
Abdinoor Adam Hassan

Abdinoor Adam Hassan

Europa-Parlamentsvalg
søndag den 9. Juni

Derfor skal du stemme personligt på mig

Jeg ved i kraft af min ikke ubetydelige erfaring, at vi mennesker, i overvejende grad, ligner hinanden mere, end vi måske går og tror. Derfor kan jeg se fornuften i Moderaternes projekt om at samle danskerne om dét vi deler, fremfor dét der adskiller os. Det samme gør sig gældende i Europa. Sammen er vi stærkest. 

Afspil video

Mine mærkesager

Europa må tage større ansvar for egen sikkerhed

Det vestlige svar på den russiske invasion var både klogt og nødvendigt. Et stærkt sammenhold
i NATO og i EU har været konstant siden krigens udbrud. Det er lykkedes at enes om en ambitiøs
sanktionspolitik, der fortsat bliver udviklet i tæt koordination. Massive leverancer af militært udstyr og
nødvendig humanitær og finansiel hjælp til Ukraine er blevet gradvist forøget. Leveringer der sammen
med ukrainernes mod og kampvilje har været en afgørende faktor i forhold til, at Ukraine kan stå
imod Putins aggression.


NATOs udvidelse med flere nordiske lande styrker forsvarsalliancens sammensætning. Det sender et
klart signal til Rusland om, at Europa står sammen – i og uden for EU.

Større fokus på ‘det globale syd’

På det afrikanske kontinent forventes befolkningen at fordoble sig fra 1,2 milliarder til 2,4 milliarder
mennesker inden 2050. Prognoser indikerer desuden, at hver anden ung på verdensplan vil være afrikaner
inden udgangen af dette århundrede, og Afrikas relative andel af verdensbefolkningen vil stige
markant, så afrikanere til den tid udgør 40 % af jordens befolkning.

Jeg vil arbejde for aktiv nærområde politik hvor ressourcer flyttes tæt pa områderne. Og der skabes håb for de mange unge mennesker der søger mod EU.

Lovlige og sikre veje for flygtninge

Flygtningepolitik bør være et fælleseuropæisk anliggende, hvor den største opgave er at udarbejde
en fælles ramme for flygtninge, der er acceptabel for alle medlemslande. Det er et emne, der sætter
blus under følelserne, og det har været tæt på at koge over i mange år – men det skal ikke afholde os
fra at sikre ordentlig lovgivning, fordi dét system vi har nu i EU, ikke fungerer i praksis

Abdinoor Adam Hassan

Jeg kom til Danmark i 1996 via familiesammenføring. Før det boede jeg i verdens største flygtningelejr i Kenya. I dag bor jeg i Odense sammen med min familie. Jeg er uddannet socialrådgiver og har en kandidat i komparativ offentlig politik og velfærdsstudier. Jeg har i en lang årrække været konsulent og mentor i forskellige dele af Odense Kommunes jobcenter. Jeg ved i kraft af min ikke ubetydelige erfaring, at vi mennesker, i overvejende grad, ligner hinanden mere, end vi måske går og tror. Derfor kan jeg se fornuften i Moderaternes projekt om at samle danskerne om dét vi deler, fremfor dét der adskiller os. Det samme kan realiseres i Europa.

Siden 2018 har jeg siddet i Odense byråd, i Ældre- og Handikapudvalget og senest i Sundhedsudvalget.

Moderaternes projekt om at samle danskerne om dét vi deler, fremfor dét der adskiller os, kan også implementeres i Europa. Sammen er vi stærkest.

Hvem er jeg?

Kontakt

Følg med

Jeg har brug for din støtte

Moderaterne er et nyt parti med store ambitioner. Vi vil ændre den måde, vi laver politik på. Det vil vi gøre nationalt, kommunalt og internationalt. Derfor stiller vi op til Europa-Parlamentet i 2024 og til kommunalvalget i 2025. Men drift og valgkampe koster penge. Vi er endnu ikke så store, at vi kan gøre lige hvad vi vil, men vi kan gøre rigtig meget med lidt – og 200 kroner kan hjælpe meget mere, end du tror.

Derfor håber vi, at du vil støtte os. Vi videregiver ikke oplysninger om din støtte til nogen, men i årsregnskabet oplyser vi navn og adresse på de bidragsydere, som har bidraget med mere end 21.900 kr. Beløbet oplyses ikke.

Mød Abdinoor Adam Hassan

Kandidater til Europaparlamentsvalget

Abdinoor Adam Hassan

EP-kandidat
Byrådsmedlem i Odense Kommune
Moderaterne