/
Lars Barfoed

Lars Barfoed

Europa-Parlamentsvalg
søndag den 9. Juni

Lars Barfoed, EP-kandidat for Moderaterne 2024

Derfor skal du stemme personligt på mig

Der er brug for moderate politikere i EU, der fra midten af europæisk politik kan skabe reformer og fornyelse for et bedre Europa og for at bevare vores liberale demokrati. Vi skal gøre EU mere robust.

Og der er er brug for danske medlemmer af Europaparlamentet, som har europæiske visioner, kender EU`s beslutningsprocesser, har erfaring fra europæisk politik og erhvervsliv og samtidig forstår at varetage danske interesser. Det har jeg.

Afspil video

Mine mærkesager

Et sikkert og mere demokratisk Europa

Vores værdier er under pres. Demokrati, menneskerettigheder, fred, frihed og sikkerhed er ikke en selvfølge. Det samme gælder vores velstand.

Vores samfund står over for massive udfordringer. Der er krig i Europa. Terror og cyberkriminalitet truer vores sikkerhed. Store flygtningestrømme banker på EU’s dør. Demokrati og menneskerettigheder bliver anfægtet.

Det er udfordringer, vi deler i Europa. Og de kræver et stærkt europæisk samarbejde om fælles løsninger.

Bæredygtig energi i hele Europa

Klimaet er i krise. Naturen og biodiversiteten er stærkt presset. Energiforsyningen er truet.

Klimakrisen er fremskreden. Det kræver hurtige og effektive skridt at vende den. Vi skal hurtigst muligt skifte til vedvarende energikilder.

Derfor er der brug for et skift, der skaber muligheder for hurtig behandling af ansøgninger af investeringer i nye vindmøller, solcelleparker og andre vedvarende energikilder.

Et EU med mere velstand og velfærd

Den globale konkurrence udfordrer vores økonomi. Når konkurrencen er global, betyder det, at er vi i EU ikke konkurrencedygtige, så flytter produktion og arbejdspladser ud af EU og derhen, hvor vilkårene for at investere og drive virksomhed er bedst.

Den afgørende forudsætning er et effektivt indre marked i EU. Derfor skal det indre marked styrkes, hvor det er muligt.

Lars Barfoed

Efter ni år uden for politik, hvor jeg har været aktiv i erhvervslivet og med bestyrelsesarbejde, stiller jeg op som kandidat for Moderaterne. Det gør jeg, fordi jeg ønsker, at mine seks børnebørn skal vokse op i et robust Europa, der er sikkert, velstående og bæredygtigt. Og fordi det europæiske samarbejde er mere vigtigt end nogensinde før i historien.

Vi skal gøre Europa mere robust!

Der er krig i Ukraine, og der er stærke kræfter, der truer vores sikkerhed og demokrati. Den globale konkurrence truer vores velstand. Vi har klimakrise. Der er risiko for mangel på energiforsyning.

Det er udfordringer, intet land kan håndtere alene. Og vi må gøre os klart, at vi europæere i fremtiden selv har ansvaret for vores egen fremtid. Derfor skal vi styrke EU. Sammen kan vi skabe sikkerhed, bæredygtig energiforsyning, fortsat velstand og beskytte vores retssamfund og demokrati.

I alt det spiller Europaparlamentet en afgørende rolle. Her vil jeg gerne bringe min erfaring fra både erhvervslivet, Folketinget og som tidligere minister i spil.

Der er nok at tage fat på. Og det er jeg parat til.

Hvem er jeg?

Kontakt

Følg med

Kampagneleder og pressekontakt: 

Peter Kjær Bruun Johannessen
Tlf. +45 6061 1610
Mail: pj@peterpolitik.dk

 

Jeg har brug for din støtte

Moderaterne er et nyt parti med store ambitioner. Vi vil ændre den måde, vi laver politik på. Det vil vi gøre nationalt, kommunalt og internationalt. Derfor stiller vi op til Europa-Parlamentet i 2024 og til kommunalvalget i 2025. Men drift og valgkampe koster penge. Vi er endnu ikke så store, at vi kan gøre lige hvad vi vil, men vi kan gøre rigtig meget med lidt – og 200 kroner kan hjælpe meget mere, end du tror.

Derfor håber vi, at du vil støtte os. Vi videregiver ikke oplysninger om din støtte til nogen, men i årsregnskabet oplyser vi navn og adresse på de bidragsydere, som har bidraget med mere end 21.900 kr. Beløbet oplyses ikke.

 

Mød Lars Barfoed

Kandidater til Europaparlamentsvalget

Lars Barfoed

EP-kandidat
Moderaterne
Lars Barfoed, EP-kandidat for Moderaterne 2024