DET VIL MODERATERNE

For rigtig mange er mødet med den danske velfærd rigtig godt. Deres børn går i gode institutioner, personalet på plejehjemmet er dygtige og forløbet i sundhedsvæsnet er gået gnidningsfrit.

Men alt for mange møder også det modsatte. Og velfærden er udfordret fra mange leder og kanter.

Derfor er vi nødt til at gøre noget ved den måde, som velfærden fungerer på i dag. Vi har faktisk brug for en lille revolution, for der er for mange områder, der er sandet til – og som blokkene ikke kan findes fælles fodslag om at løse.

Servicen halter for mange steder, bureaukratiet er vokset for stort, medarbejderutilfredsheden stiger – og lederne kan ikke gøre noget ved det, fordi tilliden fra politikerne er væk.

Det er ikke udfordringer, som vi løser ved frikommune-forsøg og et par milliarder ekstra kroner hist og her. Tværtimod.

Vi er grundlæggende nødt til at tale om, om vi har organiseret de nære velfærdsinstitutioner rigtigt, så vi øger sandsynligheden for at finde den rigtige balance mellem de ansattes faglige frihed, trivsel, udviklingsmuligheder. Og så vi sikrer, at velfærden kan leve op til danskernes forventninger om service, kvalitet og retssikkerhed – og den berettigede forventning om, at skatteborgernes penge forvaltes optimalt.

Vi er forbi det punkt, hvor det handler om at fjerne en enkelt regel eller tilføre en enkelt million. Tiden er kommet til en mere grundlæggende diskussion om, hvordan vi har organiseret os.

Derfor vil Moderaterne:

Lave en tillidsreform, der gentænker strukturerne i den offentlige sektor, så vi kan give tilliden tilbage til medarbejderne og ledelserne og komme bureaukratiet til livs til gavn for danskerne.

Organisere velfærdsinstitutioner som ’Offentlige Selskaber’ – offentligt ejede og regulerede, men med samme frihedsgrader som private virksomheder eller selvejende institutioner.

Fri og lige adgang til sygdomsbehandling er en hovedsten i velfærdssamfundet. Som et af verdens rigeste lande har vi – veloplyste danskere – en berettiget forventning om at modtage behandling på internationalt niveau. Med amternes nedlæggelse, nye supersygehuse, patientrettigheder og pakkeforløb, fik det danske sundhedsvæsen et spark fremefter. F.eks. er overlevelseschancen for en mand med tarmkræft, som tidligere var ringest i Danmark, nu den bedste i Norden.

Men resultaterne risikerer at sande til af fremtidens udfordringer: Flere ældre, flere borgere med livsstilssygdomme, flere kronikere, flere og dyrere behandlingsmuligheder og knappe personalemæssige ressourcer. Det er ikke løst (alene) med flere penge eller flere ansatte – det kræver, at vi indretter os markant anderledes, så vi får opløst ’Bermuda-trekanten’ mellem sygehus, ’familielægen’, kommune og patient og frigjort sundhedspersonalets tid til at kunne løse de sundhedsfaglige kerneopgaver. Derudover skal vi selvfølgelig samtidig være parate til fortsat at investere flere ressourcer i sundhedsvæsenet og have et langt skarpere fokus på forebyggelse, herunder især psykisk sygdom, som nu er den største ‘sygdomsbyrde’ i Danmark. De letteste patienter at behandle, er nu engang dem, der ikke bliver syge…

Covid-19-pandemien har eftervist det strukturelle pres på sundhedsvæsen, som en sundhedsreform burde have løst for flere år siden, men omvendt også vist den enorme omstillingsevne, sundhedsvæsenet besidder, når faglighed sættes før alt andet. I nogen grad frigjort af det normale ’rockwool-lag’ (bureaukrati) omstillede personalet på rekordtid vores sundhedsvæsen, så det ville kunne håndtere det enorme pres fra akutte og alvorlige syge, som alle frygtede – men som heldigvis udeblev – da vi så ligvognene i Bergamo i foråret 2020. På en og samme tid understreger det behovet for en reform og perspektivet i at indrette fremtidens sundhedsvæsen med langt mere faglig frihed og professionelt fokus på drift.

Derfor vil Moderaterne:

Nedlægge Regionerne og drive landets sygehuse under én professionel ledet sundhedsforvaltning – ’SygehusDanmark’ – organiseret i tre søjler: ’akutberedskab’, ’hospital’ og ’det nære sundhedsvæsen’.
Sikre et akutberedskab i hele landet med ambulancer, akutlægebiler, lægehelikoptere.
Ligestille psykisk sygdom med fysisk og lave pakkeforløb i psykiatrien, inspireret af de succesfulde kræftpakker.

’Værnepligten’ – pligten til at værne om sit land – er en smuk tanke, der understreger, at vi ikke bare er frit svævende individer, men borgere i et samfund, som vi har et fælles ansvar for at passe på.

Det moderne Danmark er ikke kun truet udefra, men også af en begyndende mangel på sammenhængskraft. Vi lever i større og større grad vores liv sammen med mennesker, der ligner os selv samtidig med, at der bliver større og større diversitet i befolkningen.

Medborgerskab kræver dannelse – og kræver, at man har mødt samfundets mange facetter. Det har man ikke nødvendigvis, hvis man populært sagt vokser op i en ’silo’ uden at møde det Danmark, der er udenfor eget postnummer eller socialt miljø. Tiden hvor unge mennesker fra Vollsmose eller Varde møder deres jævnaldrende fra Vedbæk og Viborg – på tværs af sociale skel – når de skulle “i kongens klæder”, er ikke mere.

Der er brug for at gøre noget nyt og anderledes for at sikre, at fremtidens generationer får de værdier, der holder vores fællesskab oppe, ind under huden.

Derfor vil Moderaterne:

Styrke medborgerskab, dannelse og sammenhængskraft gennem en ny ’borgerpligt’ for alle unge. Borgerpligten bygger på principperne fra værnepligten, men kan aftjenes i hele samfundet.

Danmark har verdens højeste SU. Det er godt, for alle skal have en mulighed for at tage en uddannelse uanset familiær baggrund.

Men det udfordrer os, at vi har indrettet os meget anderledes end andre. Unge fra andre EU-lande kommer til Danmark, får gratis uddannelse og verdens højeste SU, og så rejser de fleste hjem igen.

Det er spild af danske skatteyderes penge – og det er de fleste enige om. Derfor har Folketinget ad flere omgange lukket ned for engelsksprogede uddannelser for at holde unge fra andre lande væk, så vi ikke sender SU-penge ud af landet.

Men det er også dumt.

Fremtiden tilhører dem, der kan tiltrække de klogeste hjerner – og det er tilsvarende godt, at danske unge får udviklet deres fremmedsproglige kompetencer. I stedet for at lukke os om os selv skal vi derfor modernisere vores SU-system, så det både sikrer social mobilitet og er internationalt robust.

Derfor vil Moderaterne:

Ændre fordelingen mellem stipendier og lån på de længerevarende uddannelser.
Indføre et ’uddannelsesfradrag’ for færdiguddannede, så den øgede låneandel dermed ikke påvirker den enkeltes realøkonomi. Betaler man skat i Danmark efter endt uddannelse, stilles man derfor stort set som nu.

Vi hopper altid lidt på stedet, når vi diskuterer skat i Danmark. Det er en kamp, når den sættes ned – ’nu skal vi igen give til de rige’ – og tilsvarende når den sættes op – ’nu strammer de igen skatteskruen’.  

Særligt når vi diskuterer skat står blokkene låst overfor hinanden. Ikke en eneste skat kan sættes op uden at det er ”et overgreb på vores konkurrenceevne”, men der er heller ikke en eneste skat, der kan sættes ned uden at ”det fører til en massakre af velfærden”.

Virkeligheden er i virkeligheden mere nuanceret.

Fakta er, at vi har OECD’s højeste skattetryk og er et af de mest lige samfund i verden.

Og hvis vi vil bevare den høje levestandard, som vi har, så er vi nødt til at have modet til at lave et moderne skattesystem, der på en og samme tid fastholder sammenhængskraften, gør os alle rigere, men også gør os fuldt konkurrencedygtige i forhold til de lande, vi konkurrerer med om investeringer, arbejdspladser og arbejdskraft.

Derfor vil Moderaterne:

Sænke skatten – mest i bunden, men også i toppen.
Sænke skatten på aktier, iværksætteri og investeringer til et internationalt konkurrencedygtigt niveau.
Indføre en ‘top-top-skat’, så de rigeste – der også får glæde af øget topskattegrænse og lavere kapitalbeskatning – selv bidrager til et mere robust og konkurrencedygtigt skattesystem.

’Man skal yde før man kan nyde’, lyder en almenaccepteret grundsætning i Danmark. Og det er rigtigt. Efterspørger man fællesskabets hjælp til sin forsørgelse må man vise egen vilje til at stå på egne ben. Det er et sundt princip. Derfor har vi indrettet vores lovgivning efter ’noget-for-noget’-princippet: Skal du have dagpenge eller kontanthjælp må du vise, at du aktivt står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Den opskrift passer på de fleste. Men en lille gruppe – 10-15.000 danskere – passer ikke i den skabelon. Psykisk sårbarhed, misbrugsproblemer. Et ’skævt sind’ – forklaringerne kan være mange – men realiteten er, at en del bliver hængende i vores kontanthjælpssystem år, efter år, efter år. Næsten 7.000 danskere har konstant været på kontanthjælp i mindst 10 år.

Derfor vil Moderaterne:

Indføre en ny værdighedsydelse. Har man i årevis hængt fast i bistandssystemet, skal man have mulighed for at vælge en (lavere) værdighedsydelse, hvor man kommer fri af alle systemkravene.
Give folk på ’værdighedsydelse’ mulighed for at arbejde for en lavere indslusningsløn uden modregning i ydelsen, så de får en chance for at få greb om egen tilværelse og med tiden kæmpe sig ind på det almindelige arbejdsmarked.

Danmark skal omstilles til et CO2-neutralt samfund. Jo før, desto bedre. Det bør være uden for enhver diskussion og en grundpræmis for det politiske arbejde de kommende år. Men så skal vi også være klar til at tage konsekvensen af det. Det dur ikke, at hver gang en ’rød’ politiker ser en ubrugt skattekrone, så skal den bruges på offentligt forbrug – og hver gang en ’blå’ ser en, så skal den gives retur som skattelettelse. Vi skal være parate til at investere i den grønne omstilling på linje med kollektiv velfærd (offentligt forbrug) og individuel velfærd (privat forbrug).

Vores beslutninger og investeringer skal hvile på evidens og faglighed. Det vi gør, skal være det rigtige – ikke bare føles rigtigt. Når der er bred opbakning til de danske reduktionsmålsætninger, som også Moderaterne støtter, bør kampen om at fremstå grønnest droppes til fordel for et seriøst samarbejde om at nå dem så effektivt som muligt. Her, som på andre områder, må politikken formuleres på basis af evidens og best practice.

Vi skal være parate til at tage konsekvensen. ’Det grønne’ er ikke en særlig politisk disciplin, men skal tænkes ind i alt, vi gør.

Derfor vil Moderaterne:

Have udviklet et statsligt CO2-mærke, som kan hjælpe os som forbrugere til at handle på et oplyst grundlag.
Bruge det offentliges indkøbskraft til at understøtte grønne løsninger, når det offentlige køber varer, services eller bygger.
Indtænke en CO2-afgift i en kommende skattereform, der tager hensyn til dansk konkurrenceevne.

Fremtidens ældrepleje kommer ligesom resten af velfærden til at komme under pres, fordi der kommer flere og flere ældre og færre unge i de kommende generationer. Og samtidig stiger vores forventninger til den service, det udvalg og de muligheder, som vi skal have i vores sidste år.

Det handler ikke om morgendagens ældreomsorg, men om Danmark om 20 – 30 år. Skal vi acceptere, at standarden langsomt slides ned eller skal vi forberede os på, at fremtidens flere ældre – medens de er erhvervsaktive – sammen med deres arbejdsgivere og med et skattemæssigt incitament tager et større ansvar for eget seniorliv. Det er sund fornuft i god tid at forberede os på en fremtid, hvor der ellers bliver langt færre til at forsørge langt flere.

Derfor er vi nødt til at bygge videre på de arbejdsmarkedspensioner, som vi kender i dag, der har været økonomiske hjørnesten både for den enkelte og samfundet, så kommende generationer udvider sin opsparing, så man måske kommer til at finansiere en del af sin pleje selv.

Derfor vil Moderaterne:

Aftale nye vilkår for vores arbejdsmarkedspensioner, så vi er forberedte på fremtidens pension.
Indføre et system, hvor også mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, der i perioder er på kontanthjælp eller dagpenge, sparer op til egen pension, så vi udligner forskellen mellem dem med robuste arbejdsmarkedspensioner og dem helt uden.

Hver tiende fuldtidsansatte lønmodtager er udenlandsk. Uden udenlandsk arbejdskraft ville Danmark gå i stå.

Problemer med mangelfuld integration og et værdipolitisk ’våbenkapløb’ mellem Socialdemokratiet og ’blå blok’ om, hvem der fremstår skarpest og hårdest i udlændingepolitikken, må ikke få os til at vende ryggen til den kendsgerning.

Vi har tværtimod brug for at åbne det danske arbejdsmarked yderligere – både for at løse akutte beskæftigelsesmæssige udfordringer og for at være blandt de fremmeste i verden til at tiltrække ’kvikke hoveder’.

Derfor vil Moderaterne:

Gøre det lettere for kvalificeret udenlandsk arbejdskraft at få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark.
Forpligte staten på at sagsbehandle arbejds- og opholdstilladelser inden for en frist på en måned.
Åbne mulighed for at skifte opholdsgrundlag. Er man kommet til Danmark som flygtning, skal man som udgangspunkt rejse hjem, når forholdene i hjemlandet er til det. Har man i mellemtiden opbygget kompetencer, vi har brug for, skal man selvfølgelig kunne veksle sin ’entrébillet’ fra flygtning til arbejdstager på en enkelt og gnidningsfri måde, så vi ikke hjemsender mennesker, der er på nippet til at kunne udfylde vigtige positioner på vores arbejdsmarked.

Kultur er det, der binder os sammen som folk. Og som gør os unikke. Når vi besøger andre lande, taler vi om at “opleve deres kultur” – ligesom vi selv i den grad er værd at besøge. En kultur kan være så stærk, at den kan eksporteres.

Kultur er måden vi er sammen på – og den kultur er gratis. Men kulturen er også alle de oplevelser vi kan få gennem livet. De er ikke altid gratis og kan ikke altid stå selv. Teaterforestillingen, biografen og sporten, hvor vi får græs under fødderne eller skubber sten over isen. Museet, der giver os ny viden om alt det, der var og tanker om det, der kommer. Satiren, der husker os på at smile også af det gravalvorlige. Og kunsten, hvad enten den hænger på en hvid væg på Louisiana eller er lavet med spraydåser i Østre Anlæg. Musikken, både når vi selv spiller eller lytter på nogle, der er bedre end os selv. Fællessangen, hvad enten den binder os sammen i forsamlingshuset eller på afstand i fjernsynet. 

MODERATERNE opfatter kulturlivet som fundamentet for alt det, der gør os til os. Til et vi. Derfor sidestiller vi kulturen med ethvert andet livsnødvendigt samfundsområde. Og vi vil skabe grobund for, at kulturen stortrives og vækster – både herhjemme og udenlands som eksportvare. 

Derfor vil Moderaterne:

Sætte en ekstra milliard på finansloven, der skal hjælpe med at genoprette kulturlivet og genindføre gratis adgang til nationale museer.
Indføre et kulturpas, der gives til alle unge efter endt skolegang, som kan bruges på at komme ud i kulturlivet, til teater, museer, til indmeldelse i en idrætsforening eller kulturskole.
Styrke fællesskabet allerede i folkeskolen, hvor morgensang skal være en obligatorisk start på dagen. Både for at synge sammen – men også mærke hele skolens elevflok og dermed, at man er del af noget større.

Danmark er kendt for kreativitet og virkelyst. Vi er dygtige til at skabe nye og bedre løsninger på eksisterende problemer og er gode til at tænke ud af boksen, når fremtidens melder sin ankomst. Desværre betyder bøvlede regler for crowfunding og en af de højeste kapitalskatter i verden, at mange gode ideer der fødes i Danmark, bliver voksne i udlandet.

Det vil Moderaterne lave om på. Det skal være mere attraktivt at være iværksætter, og vi skal tilbyde de bedste rammer, så flere tager springet fra livet som lønmodtager til livet som entreprenør.

Det sker ved at fjerne besværlige og væksthæmmende regler og samtidig sænke de kapitalskatter, der bremser vækst og virkelyst. Ambitionen er kort fortalt at gøre Danmark til et af Europas mest attraktive lande at stifte virksomhed i og lade sig vokse stor og global.

Derfor vil Moderaterne:

Tillade at private pensionsmidler kan investeres i unoterede selskaber, og derved tilføre et større milliardbeløb i risikokapital til det danske vækstlag af virksomheder.
Gøre crowdfunding til en attraktiv investeringsform ved at ændre reglerne og matche forholdene hos vores nabolande.
Sænke aktieindkomstskatten markant, og derved gøre det attraktivt at investere i Danmark.
Skabe en digital platform for iværksættere (TOR) for at lette indberetninger og tidsfrister.
Tillade gruppeinvestering (såkaldt syndikering) og derved sikre mere attraktive vilkår for startup-selskaber.