Moderaterne er et parti, der ønsker at finde holdbare løsninger på samfundets udfordringer gennem samtale og samarbejde fra midten. Mange af nutidens og fremtidens største udfordringer kan vi dog ikke løse alene i Danmark. De kræver fælleseuropæiske løsninger på tværs af landegrænser.
Med klimakrisen og krig på vores kontinent er det europæiske sammenhold og et stærkt og ambitiøst EU vigtigere end nogensinde. Både for Danmark og for Europa.
Vi skal tage ansvar for vores egen sikkerhed i Europa. Ikke siden 2. verdenskrig har vi i Danmark og de øvrige EU-lande kendt til så aggressiv og ekspansiv adfærd på kontinentet, som den Putins Rusland udviser. Den sikkerhedspolitiske situation kræver, at vi styrker vores europæiske forsvarssamarbejde, og at de enkelte lande gennemfører de nødvendige investeringer i forsvaret. NATO er fortsat vores vigtigste forsvarsalliance, men EU skal tage et større ansvar for vores egen sikkerhed og forstærke vores rolle i verden.
I Moderaterne arbejder vi for at skabe et mere bæredygtigt Europa, hvor vi får alle lande med, og hvor dansk vind og spansk sol supplerer hinanden. Vi skal sætte ambitiøse klimamål og investere massivt i grøn industri. Den grønne omstilling kan og skal gavne EU’s konkurrenceevne. Samtidig vil grønne fremskridt i energisektoren styrke vores forsyningssikkerhed og gøre os uafhængige af russisk gas.
Krig, konflikter og klimakatastrofer vil uundgåeligt få en allerede stigende strøm af migranter og flygtninge til at fortsætte. I Moderaterne går vi ind for en fair og fast flygtninge- og migrationspolitik i Europa, som er båret af ansvarlighed og respekt for menneskerettigheder. Vi skal styrke Europas ydre grænser og oprette fælles modtagecentre samt lave hjemsendelsesaftaler med Den Afrikanske Union. Vi mener, at Europa skal tage ordentlig hånd om flygtninge og samtidig sende illegale migranter sikkert hjem igen.

Vi skal sørge for, at vi kan producere både kritiske lægemidler og medicinsk udstyr i Europa. Vi skal kunne selv fra forskning, innovation til fremstilling. Det handler om patientsikkerhed – det handler om tryghed for vores borgere i hele Europa.
Stine Bosse
Bare rolig, vi vælter ikke din indbakke. Moderaternes nyhedsbrev udsendes ca. 2 gange om måneden og du kan til enhver tid afmelde dig via link i mailen. Gå til tilmelding