HVORFOR
STIFTES MODERATERNE?

Dansk politik er låst i blokpolitik.

Rød blok, blå blok. Overskrifter fremfor indhold. Symboler fremfor substans. Overfladeløsninger: ’send flere penge’ eller ’sæt skatten ned’!

Vi bilder os ind, at det er mere kompliceret end som så. Vi skal være rede til at bruge flere penge på vores fælles velfærd, men til gengæld være skarpere på at indrette den, så vi får fuld valuta for pengene, og samtidig have en erhvervs- og personbeskatning, der er internationalt konkurrencedygtig, så vi får skabt den velstand, fremtidens velfærdssamfunds skal finansieres af.

Det er ikke ’enten eller’ – det er ’både og’.

Vi er ikke naive. Tror ikke, at der kan bygges bro mellem alle politiske holdninger, men vi oplever, at der er en ny skillelinje – på tværs af den traditionelle højre- og venstreskala – som forringer mulighederne for at give et bedre land videre til næste generation. Hvor det tidligere handlede om individ over for stat og balancen mellem frihed og fællesskab, handler det nu om balancen mellem nation og omverden, viljen til forbedringer op mod trygheden ved at undgå forandringer, åbenhed over for lukkethed. Det er en ny og definerende skillelinje, der går ned gennem begge traditionelle blokke. Stilstand eller forandring?

Der er brug for et nyt parti til at bryde den skillelinje.
Det parti er MODERATERNE!

MODERATERNE vil skabe et endnu bedre Danmark.

Et Danmark med frihed, frisind, virkelyst og fremgang, hvor krav og forpligtelser går hånd i hånd med respekt for andre og hinanden.

Danmark er jo grundlæggende et fantastisk sted at bo og være. Vokse op, stifte familie og blive gammel. På mange måder har vi fundet opskriften på et samfund, hvor forskellen mellem høj og lav er i balance og hvor der er mere, der samler os end splitter os – både som medborgere og nation.

Alligevel er vi nødt til at ændre nogle dynamikker og udvikle Danmark, så vi også i fremtiden har et trygt og godt land.

Det kræver ikke store revolutioner, men at vi fordomsfrit foreslår forandringer, der løser fremtidens udfordringer. Og det kræver, at Christiansborg ikke er bange for at debattere løsninger, selvom de ikke umiddelbart er populære – og ikke stopper samtalen ved at give standardsvar fra en fastlåst fløjkrig i dansk politik.

Mange bliver aldrig rigtig del af vores samfund og får dansk kultur ind under huden. Nogle isoleres i boligkvarterer, i arbejdsløshedskøer eller på gaden – helt uden for samfundets rammer. Det skal vi søge at løse. Men vi kommer ikke rigtig i mål, hvis vi ikke tør søge at finde løsninger, der går udover ideologi. Hvor man f.eks. kigger på værnepligten – uden at kerneborgerlige slår knuder på sig selv og blokerer. Eller kigger på en lavere indslusningsløn for personer på kanten af arbejdsmarkedet – uden at venstrefløjen farer i flint… for bare at nævne et par eksempler på den fastlåste politiske situation. (læs mere om vores forslag her)

Selvom meget fungerer godt, så er det indiskutabelt, at der er store udfordringer og at dele af velfærden slet ikke lever op til vores forventninger. De ældre er ikke i centrum for vores ældrepleje. Jobcentrene er ikke gode nok til at få folk i job. Og sundhedssektoren er druknet i bureaukrati og stor medarbejderutilfredshed, der går ud over behandlingen af de borgere, der har behov for hjælp… og det er bare nogle af udfordringerne.

Men hvordan løser vi det så? På den ene fløj er løsningen altid flere penge. På den anden fløj er løsningen ofte mere udlicitering og privatisering. Måske er sandheden et sted midt i mellem, hvor vi skal turde kigge nøgternt på helheden. Det vil vise sig, at noget mangler flere ressourcer, at andet bør gennemgå større omvæltninger og at noget måske helt skal fjernes fra det offentliges hænder.

Men den diskussion kan vi ikke nå til, for fløjene er låste. Enten “vil man velfærden” – som kun kan vises ved at give flere penge. Eller også “er man modstander af velfærden” eller vil afvikle den. Ingen af delene er jo sandt. (læs mere om vores forslag her)

Grundlæggende går det godt i Danmark, men er det godt nok? Skal vi nøjes med godt nok, eller arbejde på, at det kan gå endnu bedre?

Kampen om kapital foregår i hele verden, hvor nye virksomheder starter på nettet og ikke som en stor fabrik – og vi lever i en verden, hvor man kan ansætte og handle på tværs af grænser. Er vi rustet nok til den virkelighed? Kan vi måske endda drive den videre?

Skal vi fortsat have stærke danske virksomheder – og et miljø, hvor virksomheder både starter og bliver i Danmark – så skal vi skrue på de vilkår vi tilbyder lønmodtagere, investorer og virksomheder – med respekt for den sociale sammenhængskraft.

Men også her er debatten og diskussionen låst. Enhver skattelettelse er “asocial” og “tilgodeser kun de rige”. Og omvendt er enhver skattestigning “udtryk for jalousi, jantelov og fjendtlighed”. I hvert fald, hvis man skal tro kampen mellem de to fløje i dansk politik.

Det er skidt for Danmark at samtaleformen er sådan på Christiansborg. For sandheden findes jo et sted midt imellem: At det er nødvendigt at se på SUen, men at det skal følges op med lavere skat på arbejde efterfølgende. At vi skal skrue skatten op for nogle i toppen, for at kunne sænke den for andre. At vi skal tilpasse os de lande, vi konkurrerer med – for at kunne fastholde alle dem, vi lever af. (læs mere om vores forslag her)

Vi skal med sikkerhed vænne os fra nogle ting, vi har været vant til. Men debatten er også her polariseret, hvor nogen prøver at tage patent på “det gode” ved at foreslå radikale løsninger, mens andre beskyldes for nøl eller det, der er værre, når man peger på andre løsninger.

Målet er det samme. Danskerne forventer af os, at vi skal løse udfordringerne, men vi spænder ben for hinanden, når vi sidder fast i strukturer, der forhindrer at træffe de rigtige valg. Og når frygten for meningsmagere, presseforsider og vælgerflugt gør, at politiske partier hellere slår op i spinmanualen end at turde foreslå fremtidens løsninger. (læs mere om vores forslag her)

Vores tone til hinanden på Christiansborg – og tonen om dem, det hele handler om, skaber ikke løsninger, men blot mere splid. Der skal med sikkerhed lempes på nogle områder – og der skal med ligeså stor sikkerhed fortsat strammes på andre.

Men vi har et sort-hvidt forhold til udlændingepolitikken, som ikke giver løsninger – men opdeler samfundet i “os og dem”, som jo er det modsatte af integration. Vi skal have en ordentlig tone i udlændingedebatten, men det betyder ikke, at vi skal være naive og åbne vores grænser.

Vi skal klart erkende, at vi har problemer med integrationen i Danmark – men så sandelig samtidig anerkende, at en stor gruppe udlændinge er velintegrerede og aktivt har valgt danske værdier og Danmark til. (læs mere om vores forslag her)

Det er i det lys, MODERATERNE er opstået.

I et opgør med det sort/hvide debatniveau, en reaktion på et fastlåst folkestyre – med stort mod til at sætte ord i verden og lade handling følge efter.

Vi vil samle partierne på tværs af ideologier og fastlåste standpunkter – om løsninger, der peger fremad og kan løse de udfordringer, vi står overfor.

Moderaterne har bud på løsninger, der bringer Danmark fremad. De er ikke støbt i beton og skal være genstand for debat og forhandling – ligesom de skal testes pragmatisk op mod “hverdagens eksperter”.

MODERATERNE driver ved siden af det partipolitiske arbejde, et åbent politisk mødested, hvor vi drøfter politiske løsninger og ideer med dem, som lovgivningen eller forandringen vil vedrøre.

Derfor stifter vi nu MODERATERNE!