Vækstudspil
Vi vil have et stærkt EU. Ikke et frilandsmuseum.
Lad os slå det fast én gang for alle: Vi vil ikke være en vindernation i en taberregion.
Europa taber terræn til både USA og Kina. Det skal vi have gjort noget ved. Derfor skal EU have en ny vækstplan, hvor vi i stedet for at konkurrere med hinanden, konkurrerer mod resten af verden. Det skylder vi vores virksomheder, det skylder vi dem, som gerne vil beholde deres arbejde, og det skylder vi hinanden, hvis vi i Europa gerne vil bevare det velfærdssamfund vi har i dag. Og det vil vi i Moderaterne.
Og netop derfor er der brug for, at vi i EU handler nu, for vi har ikke råd til at lade stå til. Det handler om vores velstand, fremtidens arbejdspladser og innovation.
I 2020 lancerede EU en vækststrategi, som satte fokus på beskæftigelse, innovation og klima. Men meget er sket på fire år. Og der skal nye boller på suppen, hvis vi ikke vil være en vindernation i en taberregion. Faktisk viser det sig, at 45 procent af de globale virksomheder oplever, at investeringsmiljøet i EU er blevet værre over de seneste 12 måneder sammenlignet med resten af verden. På en lang række områder sakker EU bagud.
”Vi kan ikke komme uden om at EU er presset af stormagterne, USA og Kina. Og det nytter ikke, at vi har 27 medlemslande med 27 forskellige tilgange til at lovgive. Vi skal samle lovgivningen, og sikre, at alle medlemslandene spiller på samme hold, så vi i fællesskab kan vækste og konkurrere som en stor spiller mod resten af verden”
– Stine Bosse, EP-spidskandidat, Moderaterne
Derfor går Moderaterne til valg på, at EU-landene indgår en vækstpagt. Og vi har 10 konkrete forslag til den, som skal sikre, at europæiske virksomheder også om 5, 10 og 20 år kan konkurrere med resten af verden.
Moderaternes foreslår, at en ny vækstplan skal indeholde:
FORSLAG 1:
EU skal hurtigst muligt fremlægge en konkret plan for at opnå målet om 25 procent reduktion af bureaukratiet i 2030. Det skal betyde markant færre administrative byrder for europæiske virksomheder i fremtiden.
FORSLAG 2:
For at skabe bedre betingelser for vores erhvervsliv i EU skal der sikres mere ensartet implementering på tværs af medlemslandene frem for, at EU’s lovgivning implementeres på 27 forskellige måder.
FORSLAG 3:
EU-Kommissionen skal indføre fast-track på godkendelser af alt fra vedvarende energiprojekter til nye bæredygtige fødevarer og produkter.
FORSLAG 4:
Der etableres en konkurrenceevnefond, som er fælles finansieret af EU’s medlemslande med henblik på at tildele støtte til det europæiske erhvervsliv. Fonden kan med fordel tænkes sammen med allerede eksisterende fonde såsom Genopretningsfonden.
FORLAG 5:
EU skal arbejde for at indgå flere frihandelsaftaler hurtigst muligt for at udvide vækstpotentialet for vores virksomheder. Konkret skal EU hurtigst muligt indgå dialog med en lang række lande, særligt i det globale syd, hvor der stadig er store markeder, som EU ikke har aftaler med.
FORSLAG 6:
EU skal i højere grad udvikle det indre kapitalmarked for at give europæiske virksomheder adgang til meget mere kapital og frigøre flere midler til EU’s samlede vækst. EU skal give bedre mulighed for, at private investeringer kan placeres i EU på tværs af EU’s landegrænser, og det skal ske ved at nedbringe bureaukratiske forhindringer og barrierer i lovgivningen.
FORSLAG 7:
EU skal indgå partnerskaber med lande udenfor EU med henblik på uddannelse og rekruttering af medarbejdere. Det skal både bidrage til at løse arbejdskraftsudfordringen i EU, men samtidig også bidrage til en bedre uddannet arbejdsstyrke i udviklingslande.
FORSLAG 8:
EU skal indføre et europæisk ID-kort for arbejdstagere for at sikre, at når der kommer flere medarbejdere fra lande udenfor Europa, så sker det under ordnede forhold.
FORSLAG 9:
EU skal øge midlerne i innovationsfonden – både frem mod 2030 om muligt og i det nye budget for fonden efter 2030. Vi mener, at midlerne i EU’s innovationsfond skal øges fra 4 milliarder euro årligt til 5,5 milliarder euro årligt, hvilket svarer til en stigning fra 2,2% til 3% af BNP.
FORSLAG 10:
EU fastholder den regulatoriske databeskyttelsesperiode på 8 år i lægemiddelindustrien med henblik på at sikre mere lige konkurrencevilkår for vores europæiske lægemiddelindustri i forhold til andre lande.
