Et iværksætterland
i verdensklasse
I dag præsenterede regeringen en ny iværksætterstrategi, som skal gøre Danmark til et iværksætterland i verdensklasse. Og der er mange Moderate sejre at spore.
Danske iværksættervirksomheder har en fantastisk evne til at vækste og skabe innovative løsninger. Løsninger, der er en uvurderlig nøgle til at finde svar på nogle af de kriser og samfundsudfordringer, Danmark står overfor.
Uden iværksætteri når vi ikke i mål med den grønne omstilling, vi kan ikke sikre velstanden og velfærden, og vi kan ikke løse mange af de kriser, vi står overfor. Vi kan og skal blive bedre til at fremme iværksætteriet i Danmark og give dem de bedste rammevilkår.
I Moderaterne har vi kæmpet netop kæmpet for iværksætternes rammevilkår – og det gør vi noget ved nu. I en ny strategi fra regeringen afsætter vi 2,1 milliarder kroner i 2024 til 2026, og 1,1 milliarder kroner varigt fra 2027. Pengene skal bruges på tiltag, der skal styrke den danske iværksætterkultur – lige fra rammerne for at få idéerne til at blomstre, til at skabe de bedste muligheder for vækst.
"Iværksætteri er mit hjerteblod, og som selvstændig ved jeg, hvor mange udfordringer der er ved at starte egen virksomhed. Regeringens nye iværksætterstrategi viser, at alle de mange måneders arbejde og samtaler med iværksættere og organisationer, har båret frugt. Og hvis man kigger i Moderaternes udspil fra efteråret, kan man spotte mange ligheder med regeringens strategi – og det er jeg virkelig stolt af!"
– Charlotte Bagge, erhvervsordfører for Moderaterne.
Det har længe været en målsætning for Moderaterne, at livet som iværksætter skal være mere attraktivt end livet som lønmodtager. Vi skal understøtte tanker om iværksætteri allerede fra folkeskolen, så det i højere grad bliver naturligt for os alle at tænke det ind i vores muligheder og ambitioner.
Vi vil skabe en bæredygtig iværksætterkultur, der giver de bedste vækstmuligheder i Danmark. Vi har et stærkt erhvervsliv, men vi halter bagefter andre EU-lande, når det kommer til at støtte vores iværksættere.
"Vi har brug for, at dansk iværksætteri løftes til et højere niveau, hvor man som iværksætter tør satse mere, så succesfulde danske virksomheder ikke flytter fra Danmark grundet skatteregler eller bureaukratisk bøvl. Det leverer vi på nu blandt andet ved at fjerne iværksætterskatten og den famøse ”fantomskat”"
– Mohammad Rona, skatteordfører for Moderaterne.
Vi vil være et iværksætterland i verdensklasse. Længere er den ikke.
Vi har lavet en oversigt over nogle af de sejre, Moderaterne har fået med i strategien. Dem kan du se i grafikken her på siden.