Nu er vi repræsenteret i Europa-Parlamentet

Hjertelig velkommen til et særligt nyt medlem af Moderaterne, 33-årige Bergur Løkke Rasmussen, der er skiftet fra Venstre til Moderaterne.

Moderaterne har dermed fået sin første repræsentant i Europa-Parlamentet. Bergur mener, at der er brug for et mere handlekraftigt EU i en tid med flere kriser: Krigen i Ukraine, økonomisk krise og klimakrise.

Hovedbestyrelsen har besluttet, at Moderaterne indgår i Renew Europe, der er den parlamentariske koalition af reformpartier i Europa-Parlamentet.

– Vi er glade for alle medlemmer, men det er da en særlig glæde, når Moderaterne nu også bliver repræsenteret i Europa-Parlamentet ved Bergur Løkke Rasmussen. I Moderaterne sætter vi stor pris på, at Bergur kan se sig selv i vores projekt og ønsker at tegne Moderaterne europapolitisk. Jeg ser frem til at få en kapacitet som Bergur med på holdet – også når vi frem mod Europa-Parlamentsvalget 2024 skal udarbejde vores politiske program, siger organisatorisk næstformand, Gitte Møller Højlund, fra Moderaternes hovedbestyrelse.

Bergur er ligeledes medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden. Bergur vil fortsætte som løsgænger i regionsrådet, indtil Moderaterne har besluttet, hvordan vi opstiller og tager imod potentielle kandidater frem mod kommunalvalget og regionsvalget i 2025.

– Som spejder, officer og politiker har jeg altid bestræbt mig på at lytte og lære af alle omkring mig. Jeg har søgt at udfordre andres, men også mine egne holdninger. For kun igennem en åben dialog, hvor vi tillader os selv at blive klogere, kan vi skabe reel fremgang i form af langtidsholdbare løsninger, der er tilpasset virkeligheden.

Moderaternes DNA er netop at være nysgerrige og at turde blive klogere. Også når det betyder, at man mener noget andet nu, end man gjorde tidligere. Det er en tilgang til politik, som jeg kan spejle mig selv i”, siger Bergur Løkke Rasmussen.

VORES RIGDOM ER IKKE MEGET VÆRD, HVIS VI SÆLGER UD AF VORES VÆRDIER

Den 24. februar invaderede Rusland Ukraine. Beslutningen var Putins, men som en del af den har rimeligvis indgået hans aflæsning af et uenigt Europa, der historisk har vist for stor langmodighed med hans tidligere overgreb på folkeretten. Jo, der var sanktioner, da Krim blev invaderet eller når der blev begået

Læs mere »

Vil du have indflydelse på Moderaternes kommunalpolitik?

Har du lyst til at engagere dig og bidrage med gode idéer til Moderaternes politik til det kommende kommunalvalg? Eller har du lyst til at være kandidat, diskutere lokalpolitiske spørgsmål eller blot høre mere om Moderaternes politik, så er følgende møder en oplagt mulighed. Moderaterne tager i disse uger vigtige

Læs mere »

Vi skal kæmpe for kunsten og kulturen

(Kronik, trykt i Politiken 3. april 2022 – læs også vores forslag her) Corona og krigen i Ukraine har på hver deres måde vist os at kultur og kunst er værd at kæmpe for. Derfor vil Moderaterne tilføre dansk kultur 1 milliard ekstra årligt. Er vi først bundet på mund og

Læs mere »