ET GRØNT, FREMTIDSSIKRET LANDBRUG OG EN BÆREDYGTIG FØDEVARESEKTOR
I Danmark har vi sat os nogle af de mest ambitiøse klimamål i verden – og vi har forpligtet os til at leve op til dem. Det er Moderaternes holdning, at alle skal bidrage til at indfri vores klimamål. Kun sådan kan vi sikre, at den grønne omstilling bliver til gavn for borgerne, erhvervslivet og samfundet.
Den grønne omstilling er en af de mest gennemgribende forandringer, vores samfund nogensinde har stået over for. Det stiller krav til alle – fra forbrugeren til industrien, landbruget, vores transportformer og meget andet.
I Moderaterne er vi bevidste om de svære balancer sektorerne imellem. Ikke alle sektorer har lige let ved at omstille til en grønnere, mere klimavenlig produktion og fortsat bevare produktionsniveauet og de internationale markedsandele. Her er landbruget og fødevaresektoren måske det tydeligste eksempel. Men det står ikke til diskussion, at vi skal nå klimamålene, og at vores landbrugs- og fødevaresektor skal nå de klimamål, der er fastsat i landbrugsaftalen.
For at nå målene, er det helt afgørende, at vi anviser en vej for, hvordan CO2e-udledningerne i sektoren kan nedbringes. Sektorernes produktion sikrer, at Danmark på visse områder er selvforsynende og bidrager til at brødføde en voksende verdensbefolkning.
DANSK LANDBRUG OG FØDEVAREPRODUKTION SKAL UDVIKLES, IKKE AFVIKLES.
Derimod skal vi sikre, at landbruget fremadrettet kan producere fødevarer af høj kvalitet på en mere bæredygtig og klimavenlig måde. Samtidig skal landbruget nå sit klimamål, og det er ingen let opgave. Udledningerne i sektoren er siden 1990 reduceret ganske betydeligt, men der er stadig lang vej til at nå 2030-reduktionsmålet i Landbrugsaftalen.
Der er behov for tiltag, som nedbringer udledningerne markant, og der er behov for at styrke den økologiske og plantebaserede produktion. Der er ligeledes behov for, at vi får mere natur og skov, så vi kan udvikle naturen og mindske tabet af biodiversitet, hvilket vil inddrage store arealer, der i dag er landbrugsarealer.
Omstillingen kræver i høj grad også, at vi får forbrugerne med. Danmark ville være et dårligt foregangsland, hvis husdyrproduktionen forbydes i morgen og man kræver, at forbrugerne ikke længere må spise kød.
Fremfor forbud og moraliserende opfordringer skal vi finde løsninger, der ændrer forbrugsvanerne og skubber på efterspørgslen efter bæredygtige og grønne fødevarer. Vi skal give borgerne bedre muligheder for at træffe grønne valg, fordi vi helt grundlæggende tror på, at forbrugerne gerne vil bidrage til den grønne omstilling.
Moderaternes forslag
En klimaafgift, der udvikler landbruget
Af regeringsgrundlaget fremgår det, at landbruget skal underlægges en klimaafgift, som skal være med til at sikre, at landbrugssektoren opfylder reduktionsmålet i 2030. Moderaterne støtter en klimaafgift som middel til at sikre en grøn omstilling af landbruget.
Moderaternes principper for en klimaafgift
- Der skal tages politisk stilling til en klimaafgift hurtigt i forbindelse med grøn trepart, så vi sikrer, at landbruget får kendskab til afgiftens størrelse og indfasningsprofil.
- Princippet er helt centralt, fordi det giver danske landmænd bedre vilkår for at planlægge produktionen, ligesom det bidrager til at skabe mere forudsigelige rammevilkår for landbrugssektoren fremover. En hurtig beslutning om klimaafgiften kan sikre, at indfasningen af afgiften påbegyndes i god tid frem mod 2030, så afgiften reelt bidrager med reduktioner i årene frem mod 2030. Klimarådet påpeger desuden i en rapport, at en hurtig politisk beslutning om en klimaafgift kan tilskynde landmænd til hurtigt at påbegynde omstillingen af deres bedrift, så de ved en fuld indfasning af afgiften skal betale en lavere afgift, fordi deres produktion allerede er omstillet i en klimavenlig retning.
- Afgiftsprovenuet skal føres tilbage til erhvervet, så produktionen ikke flyttes ud af landet. Tilbageførslen skal ske på en måde, der giver landmændene incitament til at omstille deres bedrifter i en grønnere retning.
- Klimaafgiften kan ikke stå alene. En kommende afgift på landbruget bør være en del af en samlet løsning og skal suppleres af øvrige værktøjer, herunder bl.a. fodertilsætningsstoffer og nitrifikationshæmmere.
- Afgiften skal understøtte reel grøn omstilling, der udvikler landbruget og opretholder en dansk fødevareproduktion.
- Afgiften skal være indfaset fuldt ud og på ansvarlig vis, så den bidrager til CO2e-reduktioner i 2030.
- Afgiften skal ikke nødvendigvis kun indfases på landbrugsproduktionen, men kan også lægges på slutforbruget af klimabelastende fødevarer.
- Afgiften kan tænkes ind i landbrugsstøtten fra EU mhp. at skabe øgede incitamenter til produktion af bæredygtige fødevarer via øget støtte til bæredygtige tiltag. Derudover kan man benytte det administrative system, der allerede er opbygget omkring landbrugsstøtten mhp. at undgå nye administrative systemer, der skaber øget bureaukrati.
- Moderaterne vil arbejde for, at Danmark I EU-regi presser på for, at klima- og naturhensyn i langt højere grad tænkes ind i landbrugsstøtten, så der også på europæisk plan er gode incitamenter til at nedbringe CO2e-udledningerne i landbruget. På den måde minimeres risikoen for konkurrenceforvridning og lækage til andre EU-lande.
Uafhængig grøn jordfond skal skabe rammerne om multifunktionel jordfordeling
Landbrugsproduktionen optager ca. 60 pct. af det danske landareal. Der er dog i stigende grad behov for, at man overvejer dan samlede arealanvendelse i Danmark, fordi der er behov for arealer til flere formål. De formål dækker – ud over den vigtige landbrugsproduktion – opstilling af vedvarende energianlæg (VE-anlæg), naturgenopretning, skovrejsning, grundvandsbeskyttelse mv.
Vi skal derfor tænke mere i multifunktionel jordfordeling, hvor jorden tjener flere formål. Det er eks. muligt at opstille VE på jorder, der samtidig benyttes til afgræsning. Og noget af den lavbundsjord, der skal udtages, kan eks. benyttes til naturgenopretning eller skovrejsning. Multifunktionel jordfordeling er løsningen, hvis vi både vil have arealer til rådighed for naturgenopretning, forbedring af vandmiljøet, opstilling af VE, etablering af ny skov mv.
Omstillingen af landbruget kræver, at man forholder sig bredt til jordfordelingen i Danmark. Der er mange interesser på spil, som kan være svært forenelige. Derfor ser vi et behov for en uafhængig grøn jordfond, der kan skabe de bedste rammer for multifunktionel jordfordeling, som i stigende grad er nødvendig.
Som nævnt ovenfor kommer der en klimaafgift på landbruget, som skal sikre, at omstillingen af landbruget sker i det rette tempo. Det er magtpåliggende for Moderaterne, at landbruget i den forbindelse ikke afvikles, men udvikler sig i en mere bæredygtig retning. Det kræver bl.a. en strukturel omstilling af landbruget i retning mod en større plantebaseret produktion (som er mere klimavenlig og lægger beslag på en mindre andel af landbrugsarealerne end husdyrproduktion). Derudover skal der udtages 100.000 ha. lavbundsjorder frem mod 2030 (omtales i følgende afsnit), hvilket bl.a. kræver erstatningsjord til involverede lodsejere mv.
Moderaterne foreslår
- At der oprettes en grøn jordfond til strategisk opkøb af landbrugsjord, som kan skabe rammerne om multifunktionel jordfordeling, der kan sikre, at samfundet lykkes med de mange formål vedr. klima, miljø, naturgenopretning og en fortsat stærk landbrugs- og fødevareproduktion.
- At fonden oprettes efter klimaskovfondens forbillede.
- At fonden også bidrager til at facilitere privat-offentlige partnerskaber lokalt mellem lodsejere og investorer fx kommuner, forsyningsselskaber og virksomheder mhp. at udvikle mere attraktive landdistrikter med nye muligheder for erhverv og bosætning.
- At fonden sikrer, at der er arealer til rådighed for byttehandler med landmænd, der udtager lavbundsjorder eller anden produktionsjord ifm. fx naturgenopretning, skovrejsning mv.
- At fonden understøtter udtagning af lavbundsjorder, naturgenopretning og derudover får som opdrag at bidrage til indfrielsen af de samlede klimamål.
Mere fart på udtagning af lavbundsjorder
For nyligt offentliggjorde Aarhus Universitet en ny rapport, som viser, at det samlede areal af lavbundsjorder i Danmark pr. 2022 udgør 118.300 ha. Det er en nedjustering på cirka 50.000 ha.
Med Landbrugsaftalen blev det besluttet, at der frem mod 2030 skal udtages 100.000 ha. lavbundsjord. Lavbundsjorderne er tidligere vådområder, som er blevet drænet mhp. afgrødedyrkning. Udtagning af lavbundsjord betyder, at landbrugsjord tages ud af omdrift (intensiv dyrkning af jorden ophører), hvorefter der eks. sker en vandstandshævning på arealet. Ved vådgøring tilføres mindre ilt til jorden og nedbrydningsprocessen af organisk kulstofindhold bremses. Derved reduceres drivhusgasudledningen og kulstoflageret i jorden bevares.
Foruden de klimagavnlige effekter bidrager lavbundsprojekter til målsætningen om reduceret kvælstofudledning til vandmiljøet, hvilket bidrager til målopfyldelse af EU’s vandrammedirektiv. Udtagningsprojekter forbedrer også naturforholdene og skaber flere levesteder for en række arter, hvilket gavner biodiversiteten og naturen samlet set.
Desværre går det for langsomt med at få udtaget af lavbundsjorderne. Ifølge ekspertgruppen for udtagning af lavbundsjorder skyldes langsommeligheden:
- Uklarhed om en kommende regulering af landbrugets CO2e-udledninger.
- Uklarhed om de langsigtede rammer for kommunernes faciliterende rolle, herunder finansieringen, som er afgørende, hvis indsatsen skal op i gear.
- Mangel på de udtagningskonsulenter, som skal hjælpe lodsejerne med at forestå udtagningen og den foregående ‘screeningsproces’.
- At hele udtagningsindsatsen baserer sig på frivillighed, hvilket betyder, at der er behov for klarhed om kompensation og byttejord til landmændene.
Hvor langt er man kommet med udtagningsindsatsen?
De nyeste opgørelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fisker viser, at ca. 38.000 ha. lavbundsjord i øjeblikket er enten under udtagning eller under forundersøgelse, før der kan gives tilsagn om et lavbundsprojekt. Der mangler dermed fortsat en hel del, før man lever op til landbrugsaftalens mål om udtagning af 100.000 ha. lavbundsjorder i 2030.
Moderaterne foreslår på den baggrund, at:
- Sætte turbo på udtagningen af kulstofrige lavbundsjorde ved at fjerne de eksisterende barrierer og risici – med udgangspunkt i anbefalingerne fra ekspertgruppen for udtagning af lavbundsjorder – så der er sikkerhed for, at der frem mod 2030 bliver udtaget 100.000 ha. lavbundsjord i landbruget.
- Arbejde for at der skal laves en aftale med kommunerne om at udtage 60.000 ha. kulstofrige lavbundsjorder inden 2030 med henblik på at forankre den kommunale indsats, understøtte de lokale klimamålsætninger ved at have fokus på at rydde unødige administrative byrder af vejen.
- Arbejde for at sikre, at udtagne lavbundsjorder i langt overvejende grad – hvor det er muligt – vådgøres, så de fulde klimaeffekter realiseres.
- Oprette et udtagningsrejsehold (bestående af udtagningskonsulenter), som hjælper lodsejere igennem hele udtagningsprocessen.
Strukturel omlægning af landbrugsproduktionen i en klimavenlig retning
Der behov for strukturelle forandringer i landbrugsproduktionen. Som nævnt står husdyrproduktionen for den største del af udledningerne i landbrugs- og fødevareproduktionen. Det skyldes arealanvendelsen til foder samt metan-udledning fra husdyrproduktionen. Metan udgør 34 pct. af landbrugets drivhusgasudledninger og 10 pct. af de samlede danske udledninger. Metan er altså en af de største enkeltkilder til udledninger af drivhusgasser fra landbruget.
Den strukturelle ændring af landbrugsproduktionen i en klimavenlig retning, skal bl.a. realiseres gennem klimaafgiften – suppleret af forbrugerrettede incitamenter, der skal øge plantebaseret fødevareproduktion.
Landbrugets nuværende arealanvendelse, hvor en stor del af landbrugsarealerne anvendes til dyrkning af foder, er uhensigtsmæssig i et klima-, miljø- og naturperspektiv. Heller ikke når det handler om produktion af fødevarer til mennesker, er den nuværende arealanvendelse optimal. Samtidig viser mange studier, at økologisk produktion – ift. konventionel produktion inden for samme driftstype – reducerer CO2e-udledningerne, hvilket bl.a. skyldes en højere kulstoflagring i jorden, forskelle i gødningsniveau, sædskifte og dyretæthed. Derfor bør man overveje fordelingen mellem hhv. økologisk og konventionel planteavl og husdyrproduktion.
Moderaterne foreslår derfor, at:
- Planteproduktionen – af særligt bælgfrugter – til mennesker øges. De strukturelle ændringer af produktionen vil medføre, at husdyrproduktion formindskes sideløbende med, at planteproduktionen øges.
- Det økologiske areal fordobles frem mod 2030 (i 2022 blev 11,7 pct. Af det samlede landbrugsareal dyrket økologisk), hvilket har potentiale til at reducere CO2e-udledningerne med op mod 0,5 mio. tons. En fordobling af det økologiske areal skal ske ved at skabe bedre økonomiske incitamenter til at omlægge den konventionelle produktion til økologisk produktion.
Anvendelse af nye teknologier skal nedbringe udledninger i husdyrproduktionen
Moderaterne arbejder for en strukturel omlægning af landbrugsproduktionen i en mere klimavenlig retning. Det betyder, at vi kæmper for, at plantebaserede fødevarer og kødalternativer i højere grad bliver en del af den danske landbrugsproduktion i fremtiden.
Danmark er en de største kødproducenter i Europa – og derfor kan vi ikke lave en strukturel omstilling fra den ene dag til den anden. Der er behov for at udnytte de teknologiske muligheder, der foreligger nu og her, som kan nedbringe udledningerne fra den eksisterende og fremtidige husdyrproduktion.
Metan-reducerende fodertilsætningsstoffer er en af de teknologier, der kan nedbringe CO2e-udledningerne fra husdyrproduktionen på den korte bane. Fodertilsætningsstoffer nedbringer køers klimabelastning. Det er afgørende, at vi finder løsninger, der kan nedbringe klimaaftrykket fra køer og mælkebaserede mejeriprodukter. Moderaterne mener, at fodertilsætningsstoffer kan være en omstillingsløsning i husdyrproduktionen, der hurtigt kan komme i spil. Teknologien er godkendt til brug i EU, og klimaeffekterne under danske forhold undersøges for nuværende ved Aarhus Universitet. Det forventes, at fodertilsætningsstoffer kan inkluderes i den nationale emissionsopgørelse i 2025, hvorfor det forventes at kunne have en forholdsvis stor effekt på opnåelse af landbrugets klimamål i 2030.
Vender man blikket mod udledningerne fra gødningsanvendelsen i landbruget er nitrifikationshæmmere den teknologi, som har vist sig mest lovende ift. at skabe en klimaoptimeret gødningsanvendelse. Ved anvendelse af teknologien forventes der at være et væsentligt potentiale for reduktion af CO2e-udledninger fra landbruget ved tilsætning af nitrifikationshæmmere til gødning og gylle, men der er også betydelige miljømæssige gevinster at hente. Reducerede udledninger af kvælstof er centralt mhp. at skabe et bedre hav- og vandmiljø, særligt i de kystnære farvande (fjorde etc.), hvor vi har en stor genopretningsopgave foran os. Derfor mener Moderaterne, at nitrifikationshæmmere kan blive en vigtig omstillingsløsning i landbrugets nuværende struktur. Stoffet forventes i øvrigt være praktisk muligt at anvende for alle konventionelle landbrugere.
Derudover mener vi, at vi skal have fart på udvikling og udrulning af pyrolyseteknologien til udvikling af biokul. Det er en af de teknologier, som erhvervslivet og forskningsaktører udpeger som et af de centrale klimavirkemidler i fremtidens grønne landbrug. I Moderaterne tror vi på, at biokul kan blive en af fremtidens løsninger for landbrugssektoren.
Moderaterne foreslår derfor:
- At metan-reducerende fodertilsætningsstoffer bliver udrullet og anvendt i landbrugets husdyrproduktion, når klimaeffekten forventeligt kan indgå i klimafremskrivningen.
- At nitrifikationshæmmere bliver udrullet og anvendt i landbrugets gylle- og gødningshåndtering, når stoffets effekt under danske forhold er kendt og kan indgå i regeringens klimafremskrivning.
- For at sikre en størst mulig og hurtig virkning af tiltagene, foreslår vi, at der stilles krav om anvendelse af stofferne til de landmænd, der kan anvende teknologierne.
- At der gives et statsligt tilskud ved etablering af en pulje, som landmænd kan søge midler fra, så teknologierne kan udbredes i landbruget i stor skala.
- At teknologien vedr. forsuring af svine- og kvæggylle i stald være udrullet i stor skala i 2030.
- At der lanceres en pyrolysestrategi, som sætter rammerne for anvendelse af teknologien i dansk landbrug fremadrettet.
Hensigten med, at nitrifikationshæmmere og fodertilsætningsstoffer skal indføres som en kombination af krav og tilskud i en midlertidig periode, er dels at høste klimagevinsterne på den korte bane, dels at kickstarte anvendelsen af teknologierne og påvise deres funktionalitet i praksis. Men der skal selvfølgelig også være øje for, at der landbrugsformer fx regenerative landbrug, skovlandbrug mv., som er mere miljørigtige end konventionelle. Derfor bør der også være undtagelser til kravet om anvendelse.
Den grønne forskningsindsats i landbruget skal prioriteres og intensiveres
I Moderaterne er vi bevidste om, at der er et stort klimapotentiale i de nye teknologier, som er på vej frem med stor hast. Det skal vi have realiseret til fulde – men der er stadig et stykke vej, før vi alene kan læne os op ad teknologien til at få os i mål med landbrugets reduktionsmål. Udviklingen og modningen af – samt forskningen i – nye teknologier har dog potentialet til på sigt at bidrage til at skabe en moderne fødevareproduktion. Teknologierne har potentialet til effektivt at ændre strukturudviklingen i landbruget og medføre, at dansk fødevareproduktion udvikler sig på en måde, som er forud for sin tid og vil give landbruget en førerposition, der er afgørende i konkurrencen om internationale markedsandele.
Forskningen i og udviklingen af fodertilsætningsstoffer, nitrifikationshæmmere og biokul er godt på vej – og for samtlige teknologiers vedkommende er forventningen allerede på den korte bane at kunne inddrage klimaeffekten i den nationale emissionsopgørelse og reelt kunne høste konkrete reduktioner på den korte bane. Arbejdet med nye teknologier stopper dog ikke her og forskningsindsatsen skal fortsat prioriteres, da de forventes at kunne spille en vigtig rolle i at nå vores klimamål.
Moderaterne foreslår derfor:
- At forskningsindsatsen i metan-reducerende fodertilsætningsstoffer til husdyr styrkes og intensiveres mhp. muligheden for udvikling af danske teknologier og produkter inden for området.
- At vi øger bidraget til forskning i og anvendelse af pyrolyseteknologien (biokul).
- At vi øger bidraget til forskning i gødnings- og gyllehåndtering til nedbringelse af lattergas-, ammoniak- og metanudledningerne i landbruget, herunder evt. dansk teknologi- og produktudvikling.
Vi foreslår, at styrkelsen af forsknings- og udviklingsindsatsen sker via en større prioritering til forskning i de konkrete teknologier på forskningsreserven.
Elektrificering af maskinparken i landbrugs- og fødevaresektoren
Vi skal elektrificere det, vi kan elektrificere. I Danmark kommer vi frem mod 2030 til at producere meget mere grøn strøm, end vi selv kan forbruge – og elektrificering er den hurtigste vej til at reducere CO2-udledningen. Elektrificeringen af bl.a. personbiler har været i gang i en årrække lige såvel som omstilling af den tunge transport er et stort tema i den grønne debat. Nylige erfaringer fra fødevaresektoren viser, at der er et stort reduktionspotentiale i elektrificering af fødevaresektoren i Danmark. Faktisk mener Viegand Maagøe på baggrund af et projekt med 20 deltagende virksomheder fra sektoren, at der kan skæres op til 1 mio. tons af Danmarks årlige CO2-udledning, hvis vi erstatter fossile brændsler med grøn strøm. Samtidig viser projektet, at hele 92 pct. af fremstillingssektoren kan omlægges til el, mens en undersøgelse fra DTU (Danmarks Tekniske Universitet) viser, at 97 pct. af processerne i fødevaresektoren kan omlægges til el.
Alt peger på et betydeligt potentiale for elektrificering i fødevareindustrien, og særligt i fremstillingsindustrien er det er inden for teknologisk og økonomisk rækkevidde. Erfaringerne viser også, at elektrificering kan gøre produktionen billigere for virksomhederne. Dertil forventer vi, at man fremadrettet ser en stigende efterspørgsel på bæredygtige produkter med mindst muligt CO2e-aftryk, hvorfor det også vil give branchen en stærkere grøn ‘business case’.
Landbruget har som et af de få erhverv ret til at få godtgjort olieafgiften på motorbrændstoffet, som ellers ikke normalt er godtgørelsesberettiget. Det betyder, at landbruget har et de facto fradrag på anvendelsen af fossile brændsler til landbrugsmaskinerne, hvilket gør det fordelagtigt fortsat i landbruget at vælge fossilt drevne maskiner til – over fx eldrevne. Maskinparksflåden i fødevaresektoren består af alt fra mindre maskiner til store landbrugsmaskiner og produktionsapparater i fødevaresektoren. Derfor skal det naturligvis undersøges, i hvilken skala det er realistisk at indfase elektrificeringen frem mod 2030. Dog mener vi uanset hvad, at arbejdet med omstillingen bør startes ved at styrke incitamenterne til elektrificering (og sikre, at de nuværende incitamenter ikke modarbejder denne dagsorden).
Derfor foreslår Moderaterne, at:
- Fradraget for fossile brændsler udfases, herunder olieafgiftsgodtgørelsen, og at det undersøges, hvordan det kan ske på ansvarlig vis, så udfasningen sker i takt med, at teknologien udvikles. I Moderaterne mener vi ikke i udgangspunktet, at det danske afgiftssystem skal tilskynde til fortsat anvendelse af fossile brændsler.
- Indførsel af en midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget på 150 pct. for nulemissionsmaskiner i landbrugs- og fødevaresektoren i årene 2025-2030. Denne ordning foreslås først indført på nulemissionslastbiler, men bør også indføres i maskinparken i landbruget og fødevaresektoren.
- Udfasning af fradraget for fossile brændsler og indførsel af forhøjelse af afskrivningsgrundlaget skal tænkes sammen for at skabe en “landingsbane” for landbruget og fødevaresektorens omstilling af maskinparken frem mod 2030. Olieafgiftsgodtgørelsen kunne fx fortsat gælde i en midlertidig periode for de kørende maskiner, hvor teknologien ikke er helt klar, mens fradraget udfases hurtigst muligt for den resterende del af fremstillingsindustrien.
- Det undersøges, afhængigt af klimaafgiftens udformning og det statslige provenu, hvilke muligheder der er for at føre en del af provenuet tilbage til omstillingen. Dele af afgiftsprovenuet kunne fx gå til en skrotningspulje – ligesom man har haft til udskiftning af olie- og gasfyr i husholdningerne – der kan virke som en økonomisk håndsrækning ved skrotning af den fossile maskine, der kan bruges på indkøb af en grønnere løsning.
Det grønne valg skal også være nemt og billigt
I Moderaterne er vi åbne for at drøfte en klimaafgift på slutforbruget som en mulighed, men den kan og må ikke erstatte en afgift på produktionen, som er essentiel for at nå vores klimamål i 2030. Det er også vigtigt, at forbrugerne ikke mødes af markant dyrere fødevarer, som der er risiko for, hvis erhvervet vælter de forventede meromkostninger, som følge af en afgift på produktionen, over på forbrugerne, samtidig med indførslen af en afgift på slutforbruget. Et sådant scenarie er ugunstigt for de danske forbrugere og risikerer at spænde ben for den grønne omstilling af vores fødevareproduktion.
En afgift på forbruget skal kombineres med billigere grønne fødevarer
Forbrugsafgifter er et velkendt redskab til at ændre forbrugeres adfærd, fx når de handler ind. Vi tror på, at en afgift på de mest klimaskadelige varer, herunder oksekød, kan være et effektivt redskab til at skabe en efterspørgselsorienteret grøn omstilling af fødevareproduktionen.
Moderaterne mener også, at vejen frem – for at sikre en bred opbakning i befolkningen – er at give forbrugerne en gulerod. Derfor vil vi undersøge muligheden for bogstaveligt talt at gøre gulerødderne – og andre grønne fødevarer (frugt og grønt) – billigere. Når de mindre klimavenlige fødevarer bliver dyrere, skal de grønne fødevarer tilsvarende være billigere, så vi ikke slår bunden ud af de danske familiers husholdningsbudget. Konkret vil vi derfor undersøge mulighederne for at sænke momssatsen på grønne fødevarer.
En undersøgelse foretaget af Coop og Dansk Vegetarisk Forening viser, at en stor del af danskerne er positive over for, at fødevarer afgiftspålægges ud fra deres klimabelastning – samt at en højere afgift på fx oksekød er en god idé, hvis grønne fødevarer tilsvarende gøres billigere.
Danmark er i øvrigt et af få lande, der ikke arbejder med differentieret moms. I Danmark har vi en fast momssats på 25 pct., som ikke alene er en af de højeste i EU, men som også er ensartet på tværs af stort set alle produktgrupper.
I Sverige kan forbrugerne købe fødevarer med en moms på 12 pct. – under det halve af momsen i Danmark. Tyskerne er endnu bedre stillet, når de handler i en dagligvarebutik. Her er momsen på fødevarer kun syv pct.
Ifølge Skatteministeriet er det tilladt inden for gældende EU-ret at indføre en differentieret moms mellem særskilte varegrupper, herunder altså en lavere moms på frugt og grønt som samlet varegruppe.
Moderaterne foreslår derfor:
- At en afgift på slutforbruget af de mest klimabelastende fødevarer kan kombineres med differentieret moms på grønne fødevarer, så frugt og grønt gøres billigere – fx ved en halvering af momsen.
- Skatteministeriet estimerer, at det vil koste mellem 2 – 2,5 milliarder kroner i statskassen at halvere momsen på frugt og grøntsager. Finansieringen forslaget skal i videst muligt omfang komme fra afgiftsprovenuet, der genereres ved en afgift på slutforbruget af mere klimaskadelige fødevarer.
Nemt at være grøn: Indførelse af et statsligt CO2-mærke
Vi er fortalere for, at det skal være billigere at træffe de grønne valg. Men det skal også være nemmere og mere gennemskueligt at træffe det grønne valg. Og for rigtigt mange mennesker er det svært at gennemskue, om de træffer et grønt eller sort valg, når de fylder indkøbskurven.
Er grisekød slemt for klimaet? Hvor slemt er oksekødet? Hvad med en avocado, som jo er en grøntsag, der ikke produceres i Danmark, men i stedet er blevet sejlet hertil fra Sydamerika?
Ifølge Forbrugerrådet TÆNK er der også rigtigt mange danskere, der ikke kan gennemskue det, når de handler fødevarer ind på daglig basis – desuden påpeger de, at mærker rykker ved forbrugernes vaner. Det kalder på en styrket indsats for oplysning om klimaaftryk, så man, som forbruger, tydeligt kan se og forholde sig til det – ligesom man kan se, om fødevarer indeholder fx gluten eller har et højt fedtindhold.
Der har siddet en arbejdsgruppe og arbejdet med udvikling af et klimamærke og fundet løsninger, men det forventes først at være klar i løbet af 2025.
Moderaterne foreslår derfor:
- At et obligatorisk statsligt CO2e-mærke på fødevarer implementeres i den danske fødevaresektor, så det i supermarkeder o.l. i Danmark er gennemskueligt for forbrugerne, hvordan fødevarer påvirker CO2e-udledningen.
Grønnere offentlige køkkener skal gøre 1 million daglige serveringer grønnere
Det offentliges indkøbskraft skal bruges til at understøtte grønne løsninger. Det vil have stor betydning for produktudviklingen, hvis det offentlige konsekvent efterspørger de mest bæredygtige produkter og tjenesteydelser.
De offentlige køkkener er et vigtigt virkemiddel i den forbindelse, idet de samlet set serverer over 1 mio. måltider om dagen (650.000 hovedmåltider og 380.000 mellemmåltider) til en række forskellige befolkningsgrupper til den nette sum af fire mia. kr. årligt. De måltider skal være grønnere.
Når vi fra politisk side ønsker, at vores erhvervsliv bliver grønnere, at vores forbrugere tænker og agerer grønnere og mere bæredygtigt, så bør det også være forudsat, at staten går forrest med et godt eksempel. Det offentliges indkøbskraft skal generelt have et mere bæredygtigt sigte – og i Moderaterne tror vi på, at de offentlige køkkener kan sikre konkrete klimagevinster direkte og samtidig kan det skubbe på og skabe en ‘genvej’ til at normalisere en grønnere kost for borgerne.
Klimarådet påpeger i sin rapport fra 2021, at det offentlige serverer måltider for et meget bredt udsnit af den danske befolkning, hvorfor det offentlige gennem grønnere indkøb og serveringer vil eksponere mange befolkningsgrupper og dermed skabe et samlet større potentiale for adfærdsændrende effekter i befolkningen. Men det er afgørende, at de enkelte eksempler der er fra fx Aarhus Kommune, bredes ud til samtlige offentlige køkkener, da det naturligt ikke vil have samme effekt, hvis der kun sporadisk indføres fx kødfrie dage og flere vegetariske/veganske valgmuligheder i offentlige kantiner.
Moderaterne foreslår derfor:
- At staten sætter brede nationale og ikke mindst ambitiøse krav til offentlige køkkener på offentlige arbejdspladser til at servere mere klimavenligt og bæredygtigt mad. Dette kan bl.a. realiseres ved indførsel af flere kødfrie dage i de offentlige kantiner.
- At man i de offentlige køkkener højere grad går fra rødt til hvidt kød – som er mere klimavenligt – ved at udskifte anvendelsen af oksekød i serveringerne til kylling, gris og/eller fisk.
- At stille krav om, at alle offentlige køkkener har mindst økologisk spisemærke i sølv, da vi ønsker, at det offentlige også skubber på for en mere økologisk produktion i Danmark.
Øget indsats for at forhindre madspild
Ifølge Miljøstyrelsen går 814.000 ton mad årligt til spilde i Danmark. Der er et stort potentiale i at blive bedre til rent faktisk at anvende de fødevarer, som vi producerer og indkøber, frem for at lade det gå til spilde. Ikke bare i Danmark, men i hele verden udgør madspild så stort et problem, at det ville være den tredje-største udleder af CO2 i verden, hvis det var et land.
I et klimaperspektiv kan man sammenligne det med energieffektivisering, hvor vi sørger for ikke at spilde strøm, så vi kan sikre, at produktionen matcher forbruget. Særligt når produktionen udleder CO2, er det kritisk for klimaet, at fødevarer med et højt CO2-aftryk alligevel ender i skraldespanden. Men også, når vi omstiller til et grønnere landbrug, skal vi sørge for, at vores danskproducerede fødevarer fremstilles til at blive forbrugt, ikke til skraldespanden. Derudover skal fødevareindustrien, som står for hele 47% af madspildet blive mere effektivt til at genanvende de fødevarer, der går til spilde.
I 2022 reducerede omkring 800.000 danskere madspild ved hjælp af apps. Det betyder, at bæredygtighed og herunder bekæmpelse af madspild fylder mere hos forbrugerne. Men det er stadig hos forbrugerne, at problemet er størst, men derfor også, hvor potentialet er størst. Reduktion af madspild er ikke en ny idé, men den skal følges hele vejen i mål, så vi bliver et af de mest effektive fødevarenationer ved at sikre, at mad stort set ikke går til spilde i Danmark.
Moderaterne foreslår derfor:
- At der via oplysningskampagner kommer større fokus på, hvordan forbrugerne kan mindske madspild. Ifølge branchen er et af problemerne bl.a. mejeriprodukter, pålæg, friske grøntsager o.l., hvor borgere har svært ved at gennemskue fødevarernes kvalitet pba. “bedst før”-datoer. Øget oplysning herom kan sikre mere kvalitetsbevidsthed og bedre forståelse for datoernes betydning, så vi undgår, at mange smider gode fødevarer ud.
- Kampagnerne skal helt lavpraktisk anskueliggøre for forbrugerne, hvor stor en forskel det kan gøre, at man fx ikke smider en halv pose kartofler ud, hælder en halv liter mælk ud eller aldrig spiser en hel pakke pålæg op.
- At de offentlige køkkener går forrest i kampen mod madspild. Det skal ske ved “tag mad med hjem”-ordninger for medarbejdere og øget brug af portionsanretninger (frem for buffeter).
- At de offentlige køkkener i lighed med de fleste danske supermarkedskæder bidrager til bedre anvendelse af overskudsmad, eks. via donationer til lokale madspildsorganisationer.
