Danmark skal omstilles til et CO2-neutralt samfund. Jo før, desto bedre. Det bør være uden for enhver diskussion og en grundpræmis for det politiske arbejde de kommende år. Men så skal vi også være klar til at tage konsekvensen af det. Det dur ikke, at hver gang en ’rød’ politiker ser en ubrugt skattekrone, så skal den bruges på offentligt forbrug – og hver gang en ’blå’ ser en, så skal den gives retur som skattelettelse. Vi skal være parate til at investere i den grønne omstilling på linje med kollektiv velfærd (offentligt forbrug) og individuel velfærd (privat forbrug).

Vores beslutninger og investeringer skal hvile på evidens og faglighed. Det vi gør, skal være det rigtige – ikke bare føles rigtigt. Når der er bred opbakning til de danske reduktionsmålsætninger, som også Moderaterne støtter, bør kampen om at fremstå grønnest droppes til fordel for et seriøst samarbejde om at nå dem så effektivt som muligt. Her, som på andre områder, må politikken formuleres på basis af evidens og best practice.

Vi skal være parate til at tage konsekvensen. ’Det grønne’ er ikke en særlig politisk disciplin, men skal tænkes ind i alt, vi gør.

MODERATERNE vil

• Insistere på, at det såkaldte økonomiske råderum ikke bare spises op af offentligt forbrug, men at der reserves ressourcer til at understøtte den grønne omstilling.
• Investere i et højere oplysningsniveau, så vi kender de reelle udfordringer og muligheder – både som samfund og individer.
• På samfundsniveau skal en ekspertgruppe udvikle en model til belysning af Danmarks reelle, internationale klimaaftryk: Hvor meget bidrager vi til at nedbringe det, når vi eksporterer grønne teknologiløsninger til andre lande? Hvor meget bidrager vi til at øge det, når vi importerer ’sorte’ varer, komponenter og teknologi. Fuld vished om Danmarks klimaaftryk skaber grobund for handling på alle dimensioner.
• På individniveau skal et nyt, obligatorisk CO2-mærke hjælpe os som forbrugere til at handle på et oplyst grundlag. Vi køber måske økologiske varer, der er transporteret til Danmark og tror vi handler klimavenligt, men ville vi i virkeligheden sætte et mindre CO2-aftryk ved i stedet at købe et konventionelt dansk alternativ. Det er en jungle at finde rundt i. Ved brug af moderne blockchain-teknologi skal vi udvikle et ’klima-aftryksmærke’ som gør det lettere at være kritisk forbruger.
• Bruge det offentliges indkøbskraft til at understøtte grønne løsninger. Når der lægges asfalt, skal den være ’grøn’ – rækker pengene ikke til vores infrastruktur-ambitionen må vi enten skrue ned for dem eller være parate til at bruge mere. Det dur ikke, at vi vælger at ’snyde på den grønne vægt’, hvis pengene lejlighedsvis ikke passer med vores ambitioner om 10 km. ekstra motorvej, it-udstyr til eleverne eller nye møbler på plejehjemmet.
• Indtænke en CO2-afgift i en kommende skattereform, der samtidig skal lette skatten på investeringer og sikre frie ressourcer til forskning og innovation, så vi ikke forringer danske virksomheders samlede konkurrencevilkår på en måde, hvor industri og landbrug i Danmark lukkes ned for i stedet at genopstå andre steder på mindre klimavenlige måder. Klimakampen er grænseløs!

MODERATERNEs forslag vil betyde

• AT vi som land får reelt billede af, hvad vores levevis, eksport af bæredygtig teknologi og import betyder for vores samlede CO2 aftryk.
• AT vi får lettere ved at være kritiske forbrugere. Vi skal ikke gøre os til smagsdommere over, hvad folk spiser og køber, men der er en folkelig vilje til forandring. Gør vi det klart for den enkelte, hvordan man bedst understøtter den, vil det tage os langt – og længere end politikere kan diktere.
• AT vi prioriterer klimaet øverst og kun bygger ny infrastruktur så langt midlerne rækker til at anlægge grønt og bæredygtigt med klimavenlig beton, asfalt og materialer. Er finansieringen utilstrækkelig, må de sidste kilometer motorvej vente på ny finansiering.
• AT stat, kommuner og regioner samlede indkøb, som er årligt er omkring 380 milliarder sker ud fra en model om bæredygtighed, miljøbelastning og genanvendelighed, således den offentlige sektor bliver en effektiv katalysator i klimaomstillingen.

Nogen vil sikkert mene, at det bliver for bombastisk at stille krav om at slække på infrastrukturambitioner eller andet, hvis der er et grundkrav om, at der skal investeres og handles grønt. Andre vil mene, at det bliver uoverskueligt at udvikle et CO2-mærke eller en model for Danmarks samlede, reelle klimaaftryk. Men tænk lige efter: Man skal ikke opgive på forhånd, fordi noget er svært. Nogen er nødt til at gå forrest. Og tænk, hvad det vil betyde for innovation og markedet, hvis det offentlige konsekvent efterspørger de mest bæredygtige produkter og tjenesteydelser.