/
Dannelse

Dannelse

Oplysnings- og informationssamfundets fælles sum af viden er vejen til udvikling af et samfund, der er grundlagt på forskning, uddannelse og oplysning. Dannelse og uddannelse skal være hinandens forudsætning, og vores uddannelsessystem skal være i stand til at undervise og oplyse på et grundlag, der starter i det hele menneske. Det handler aldrig kun om hvad, man vil være – men hvem.

Alle skal have lige adgang til uddannelse og dannelse. Folkeskolen skal danne til uddannelse og medborgerskab, erhvervsuddannelser, gymnasier og universiteter gribe bolden – undervejs skal fri- og efterskoler og frie fagskoler være et tilgængeligt alternativ, som samfundet værner og støtter op omkring, så de bliver en mulighed for alle, der ønsker det.

Undervisning skal udføres med tiltro til undervisernes faglighed og statslig kontrol og tests skal understøtte læring. Højskoler skal sikres at være et attraktivt tilvalg undervejs mod målet – og grundlæggende begreber som dannelse og medborgerskab skal generelt indtænkes i alle uddannelser gennem livet.