VÆR MED TIL AT SKABE FORANDRING FRA MIDTEN

Har du lyst til at arbejde på Christiansborg? Til at være en del af arbejdsplads, der vil forandre den politiske vanetænkning? Og er du analytisk stærk, politisk interesseret og med en god faglig forståelse for politik? Så har vi brug for dig! Hos Moderaterne er vi på jagt efter en ny kollega, der vil være en del af Danmarks dygtigste politiske sekretariat som politisk konsulent.

I Moderaterne ønsker vi at skabe en reel forandring i dansk politik. Vi vil sætte fokus på indhold og substans, fremfor symboler og processer. Til folketingsvalget fik vi et fantastisk valgresultat, der har gjort, at vi nu er en masse nye folketingsmedlemmer. Derfor søger vi en ny kollega i vores sekretariat, der kan hjælpe os med at føre vores politik ud i livet, og som kan rådgive vores politikere på Christiansborg.

 

Politiske konsulent med høj faglighed

Som politisk konsulent skal du bidrage til politikudviklingen på områder som blandt andet sundhed, psykiatri, ældre og civilsamfund. Dit arbejde vil både bestå i at rådgive vores folketingsmedlemmer inden for enkelte eller flere fagområder, men også at bidrage til udviklingen af politiske forslag, udspil m.v.  Det er derfor vigtigt, at du er stærk i at analysere og formidle faglige problemstillinger. Det er et plus, hvis du har baggrund og erfaring indenfor et af de ovenstående politiske områder, men det er ikke afgørende.

 

Ansættelsesvilkår

Vores hverdag foregår på Christiansborg, med alt hvad det indebærer af hektiske dage og stille sommerperioder. Der er tale om en fuldtidsstilling med start hurtigst muligt. Det er et plus, hvis du har nogle års erfaring fra en organisation, et ministerium eller privat virksomhed. Men du kan også være nyuddannet med erfaring fra at være aktiv i et politisk parti, en interesseorganisation eller lignende.

Hos Moderaterne er vi sat i verden for at bryde med vanetænkning. Derfor har vi heller ingen præferencer, når det gælder din baggrund eller erfaring. Vi går efter kompetencer og vilje til at gøre en forskel.

Lyder et job hos Moderaterne som noget for dig? Send din ansøgning hurtigst muligt til job@moderaterne.dk og inden den 15. juni.
Vi indkalder til samtaler løbende. Løn gives efter kvalifikationer.

 

Kontakt

Har du spørgsmål til en af stillingerne, er du velkommen til at kontakte Caroline Stage på tlf. 61624614 eller på e-mail caroline.stage@ft.dk

Praktikanter til den politiske afdeling hos Moderaterne på Christiansborg

Synes du, at politik og lovgivningsarbejde er spændende? Og kunne du tænke dig en hverdag på Christiansborg? Så er det måske noget for dig, at blive akademisk praktikant i Moderaterne.

I Moderaterne søger vi praktikanter til vores politiske afdeling, hvor du vil få rig mulighed for at komme med egne input og præge dit arbejde. Vi har en hektisk hverdag, med mange bolde i luften og det er derfor vigtigt at du kan holde hovedet koldt og overblikket skarpt, når tiden er knap. Vores praktikanter arbejder tværfagligt og lærer hele sekretariatet og folketingsgruppen at kende.

Vi lægger vægt på at du har politisk drive og er god til at formulere dig kort og præcist. Det er ikke et krav at du tidligere har arbejdet partipolitisk, men du skal interessere dig for politiske arbejde og være klar på en stejl læringskurve. Du skal være i gang med en relevant videregående uddannelse, og forløbet skal være meritgivende. Det er meget vigtigt for os, at du har et godt fagligt udbytte med når du afslutter dit praktikforløb.

Politisk praktikant

Som praktikant i vores politiske afdeling, skal du være med til at udvikle Moderaternes politik. Dine nærmeste kollegaer bliver vores politiske konsulenter og du skal bidrage til rådgivning af folketingsgruppen, forberedelse af parlamentarisk arbejde og generelt bidrage til det parlamentariske arbejde. Du må i ansøgning gerne tydeliggøre hvilke politikområder du har særlig kendskab til eller erfaring med.

Om ansøgningen

Som praktikant i Moderaterne er det afgørende at du får en masse fagligt udbytte med tilbage til dit studie, du vil derfor løbende få feedback på dit arbejde. Du vil blive introduceret til Folketingsarbejdet gennem et kort introforløb med de andre praktikanter på tværs af afdelingerne. Praktikken er ulønnet, men der er mulighed for, at der kan ydes en økonomisk erkendtlighed på op til 3000 kr. om måneden for indsatsen under praktikopholdet.

Send en kortfattet ansøgning og CV til job@moderaterne.dk snarest muligt, vi behandler ansøgningerne løbende. For yderligere information, kan du kontakte Caroline Stage på telefon 61624614 eller mail caroline.stage@ft.dk.

Moderaterne søger studentermedhjælpere til folketingsmedlemmer

Moderaterne søger dygtige og engagerede studentermedhjælpere til at understøtte vores folketingsmedlemmer.

Vi er et regeringsbærende parti med store politiske ambitioner, og for at nå vores mål har vi brug for en eller flere studentermedhjælpere, der brænder for politik og trives i et omskifteligt miljø.

Vi søger personer, der har en naturlig flair for kommunikation og er interesseret i politik og samfundsforhold. Du er i gang med en relevant uddannelse og har mindst et par år tilbage på studiet. Du kan lide at arbejde struktureret og selvstændigt. Hvis du har erfaring med politisk arbejde eller har arbejdet i en politisk organisation, er det en fordel, men ikke et krav.

Som studentermedhjælper for et folketingsmedlem vil en af dine centrale opgaver vil være at klæde medlemmet på til det parlamentariske arbejde med udarbejdelse af udkast til ordførertaler, beredskaber, indstillingsnotater og andre politiske opgaver.

Vi søger en holdspiller, der er klar til at arbejde sammen på tværs af afdelinger og hjælpe hinanden i en travl hverdag. Du vil blive en del af et engageret team af personlige og politiske assistenter med høje ambitioner og mulighed for personlig og faglig udvikling – og hvor vi samtidig har det sjovt.

Jobbet vil give dig en unik indsigt i det politiske arbejde som et regeringsbærende parti.

Vi tilbyder en fleksibel arbejdstid på 15 timer om ugen med respekt for eksamensperioder.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef, Lonnie Thelander på lonnie.thelander@ft.dk eller telefon 61 62 40 02.

Ansøgning skal indeholde en motiveret ansøgning og CV med billede og modtages senest den 12. juni kl. 12.00 til lonnie.thelander@ft.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig!