Selvom mange kommuner de seneste år har sænket eller helt fjernet den særlige ekstra skat på erhvervsejendomme – den såkaldte dækningsafgift – ender mange virksomheder alligevel med markante skattestigninger.
Ejendomsvurderingerne har hævet regningen markant, så erhvervslivet nu får en uventet skattesmæk selv i venlige rammevilkår.
Dækningsafgift er en ekstra kommunal skat på ejendomme, der bruges til erhverv (butikker, kontorer, produktion osv.).
Formålet har historisk været at give kommunerne ekstra indtægter fra erhvervslivet. Men for virksomhederne betyder det en ekstra regning oven i den almindelige ejendomsskat, og dermed højere omkostninger ved at drive virksomhed i kommunen.
De nye ejendomsvurderinger har forværret problemet: Mange erhvervsejendomme er vurderet langt højere end før, og derfor er dækningsafgiften steget markant. Nogle steder med flere hundrede procent.
Hvis man vil have et dynamisk erhvervsliv, giver det ingen mening at opkræve store særskatter på virksomheder. Kommunen bør derfor genoptage trenden fra 2011–2023 og sænke eller udfase dækningsafgiften – som 15 kommuner allerede helt har afskaffet. Samtidig fylder dækningsafgiften kun en lille del af kommunens samlede budget, men den rammer virksomhederne hårdt.
Disse kommuner opkræver fortsat dækningsafgift:
Bare rolig, vi vælter ikke din indbakke. Moderaternes nyhedsbrev udsendes ca. 2 gange om måneden og du kan til enhver tid afmelde dig via link i mailen. Gå til tilmelding