Danmark står foran en stor demografisk ændring. Vi bliver flere ældre, flere lever længere med sygdom, og flere får brug for hurtig hjælp, tidligere opsporing og bedre sammenhæng i deres forløb. Det stiller nye krav til sundhedsvæsenet.
Moderaterne vil styrke trygheden med et nationalt akutberedskab, fælles nationale standarder, flere paramedicinere, bedre dækning og én fælles lægevagt med ét landsdækkende nummer. Samtidig vil vi indføre sundhedstjek til danskere over 50 år, som ikke har været ved lægen i et år, så sygdom og risikofaktorer bliver opdaget tidligere.