SKATTE­REFORM

Vi hopper altid lidt på stedet, når vi diskuterer skat i Danmark. Det er en kamp, når den sættes ned – ’nu skal vi igen give til de rige’ – og tilsvarende når den sættes op – ’nu strammer de igen skatteskruen’. På en eller anden måde er skatten åbenbart altid den rigtige… 

Fakta er, at vi har OECD’s højeste skattetryk og er et af de mest lige samfund i verden. Lad os nu have modet til at lave et moderne skattesystem, der på en og samme tid fastholder ambitionen om fairness og gør os fuldt konkurrencedygtige i forhold til de lande, vi konkurrerer med om investeringer, arbejdspladser og arbejdskraft.

MODERATERNE vil

MODERATERNEs forslag vil betyde

Nogle vil påstå, at vores skatteforslag er socialt skævt, fordi skattelettelser i kroner og øre altid er størst hos dem med stor personlig indkomst, når man sænker en procentsats. Andre vil mene, at tanken om en ’top-top-skat’ er uhørt og udtryk for ren og skær misundelse. Men tænk lige efter: Vores forslag gør hele samfundet rigere og øger vores muligheder for at investere mere i fælles velfærd i fremtiden; bedre ældreomsorg, mere forskning, grøn omstilling, bedre infrastruktur o.s.v. Og det er vel fair, at dem, der på det personlige plan får allermest ud af reformen, også bidrager til den.

DET VIL MODERATERNE

Danmark er et fantastisk land. Et godt sted at vokse op, stifte familie og blive gammel. På mange måder har vi fundet opskriften på et samfund med en god balance mellem lighed, frihed og tryghed. Det er solsiden af fortællingen om Danmark. Og det er en sand fortælling.

Men – hånden på hjertet – der er også en skyggeside:

– For mange unge opbygger ikke faglige færdigheder og personlig robusthed til få fodfæste på arbejdsmarkedet.
– For mange idéer og initiativer bliver ikke omsat til arbejdspladser og velstand, fordi vi mangler kvalificeret arbejdskraft og taber i konkurrence til andre lande med mere attraktive investeringsvilkår.
– For mange ældre medborgere får ikke en værdig pleje og omsorg.
– For mange mennesker lever på kanten af samfundet uden at være en aktiv del af fællesskabet.
– For mange med anden etnisk baggrund end dansk er ikke fuldt deltagende i arbejds- og samfundslivet.
– Og vores sundhedsvæsen – som ellers har leveret f.eks. langt bedre kræftbehandling over de sidste snart mange år – er under voldsomt pres. Ikke bare fra Covid-19-pandemien, men fra demografi, livstilssygdomme og uattraktive arbejdsvilkår. 

Det er også en sand beskrivelse af Danmark!

MODERATERNE har et brændende ønske om at kaste lys over skyggerne. En drøm om at skabe et endnu bedre Danmark med frihed, frisind, virkelyst og fremgang.

Vi har ikke patent på den drøm. Heldigvis. Men det er ikke nok at drømme; der skal handles for at realisere drømmen. Og vi er forbi det punkt, hvor det kan ske med en ekstra milliard til offentligt forbrug, en finjustering af skatteskruen eller smarte slogans om velfærdslove, der lover mere end de holder, eller symbolske værdipolitiske meldinger uden reel effekt.

For få tør tænke nyt eller højt. De politiske blokke lurer på hinanden. For meget handler om dagens avisoverskrift og morgendagens meningsmåling – for lidt om, hvad vi for alvor skal forandre, hvis vi ikke bare vil fastholde, men udbygge vores velfærd, velstand og muligheder.

MODERATERNE har nogle bud. De diskuteres fortsat i den kommende tid i vores folkelige advisory board, Det Politiske Mødested, og foldes ud i flere detaljer her på hjemmesiden frem mod partiets stiftelse på Grundlovsdag 2022.