Følg os på
Søg

Rosa Eriksen

Sygeplejerske

Spidskandidat, Fyn

Jeg bor i Odense med min mand og to små børn. I 2016 blev jeg uddannet sygeplejerske. Jeg er, hvad man kalder mønsterbryder. Jeg er opvokset i et turbulent hjem præget af forskellige udfordringer, hvilket har gjort, at vi har været på overførelsesindkomst det meste af livet. Jeg har kæmpet med systemet, men også grebet de muligheder vores velfærdssamfundgiver.

Politik har altid interesseret mig. Jeg har både været aktiv i Dansk Socialdemokratisk Ungdom og Venstre Ungdom. Derfor må man sige, at Moderaternes lilla farve passer lige på mig.

Jeg tror på et velfærdssamfund, der hjælper de svageste. Men jeg tror også på, at der er en meget fin balance mellem at hjælpe og rent faktisk skabe ofre for vores velfærd. Man kan blive offer, hvis ikke man får det kærlige skub med respekt, som giver den enkelte værdighed og autonomi. Vi må kæmpe for, at den enkelte ikke sidder fast i vores system. Derfor skal vi hjælpe alle til at være en del af vores fællesskab.