Lokalpolitik handler ikke om nogen, men om noget – og i Gribskov handler det om os alle sammen.
For mig er det afgørende, at borgerne i Gribskov er udgangspunktet, når vi udvikler vores kommune. Sammen skal vi finde løsninger, der styrker vores velfærd og skaber bedre rammer for skoler, daginstitutioner, plejehjem og hjemmepleje.
Det er ikke fra rådhuset, vi skal bestemme, hvordan hver enkelt institution styres – vi skal sætte dem fri og lade lokale kræfter tage ansvaret.
Jeg tror på decentral udvikling og borgernær velfærd. Sammen kan vi skabe en unik kommune, hvor vi står sammen – også om de svære beslutninger. Jeg ønsker et Gribskov med mere samarbejde og mindre bureaukrati, hvor løsningerne findes tæt på borgerne.
Derfor håber jeg på din stemme, så vi i fællesskab kan skabe en kommune, der sætter borgerne i centrum og har en stærk politisk ledelse
"Mere af det samme gør ingen forskel."
Skoler, daginstitutioner og plejehjem skal sættes fri. Vi skal fokusere på kvalitet gennem samarbejde med borgere og medarbejdere – ikke centralstyring fra rådhuset.
Ren Arresø og Søborg Sø, bevaring af Gilleleje Havn. Vi skal handle lokalt og grønt – og droppe nye rådhuse til fordel for miljøvenlige løsninger.
Fra lukkede mure til åbent samarbejde. Vi skal anerkende borgere og medarbejdere som dem, der ved mest og gør en forskel – og give dem reel indflydelse.
Moderaterne er et nyt parti med store ambitioner. Vi vil ændre den måde, vi laver politik på. Det vil vi gøre nationalt, kommunalt og internationalt. Derfor stiller vi op til kommunalvalget i 2025. Men drift og valgkampe koster penge. Vi er endnu ikke så store, at vi kan gøre lige hvad vi vil, men vi kan gøre rigtig meget med lidt – og 200 kroner kan hjælpe meget mere, end du tror.
Derfor håber vi, at du vil støtte os. Vi videregiver ikke oplysninger om din støtte til nogen, men i årsregnskabet oplyser vi navn og adresse på de bidragsydere, som har bidraget med mere end 24.500 kr. Beløbet oplyses ikke.
Beløbet sendes til kommunekredsen, hvorfor vi beder dig angive kandidatens navn i kommentarfeltet.
På forhånd tak.
Bare rolig, vi vælter ikke din indbakke. Moderaternes nyhedsbrev udsendes ca. 2 gange om måneden og du kan til enhver tid afmelde dig via link i mailen. Gå til tilmelding