Lean Milo
- derfor skal du stemme på mig

Verden er i forandring, og det stiller også store krav til vores hovedstad. Det kalder på nye kræfter, som kan se på udfordringerne med friske øjne. Den førte politik tåler et eftersyn, for på mange områder, sidder den fast i både låste processer og tankesæt.

København er mit hjem. Jeg har levet i byen i over 30 år, hvor jeg har arbejdet og engageret mig i byens udvikling – Valby, Sydhavnen, Christianshavn og indre by har rundet mig. Og netop vores bys mangfoldighed og forskellige stemninger, har formet min forståelse af, hvad København kan og bør være.

Når politikere bliver kritiseret for ikke at have haft et “rigtigt arbejde”, skyldes det ofte, at rigide regler skyder forbi det virkelige liv. Det vil jeg vil gerne ændre på, når jeg bringer mine 35 års erhvervserfaring med mig ind på Rådhuset. Jeg har arbejdet i mange forskellige brancher, og har 20 år som selvstændig iværksætter bag mig. Det betyder, at jeg både har erfaring med at lede og skabe vækst, og at jeg kender til de udfordringer, der kan opstå i mødet med systemet.

Som far til fem ved jeg, hvor vigtigt det er, at hverdagen fungerer.

Jeg har i årevis arbejdet både frivilligt og politisk for at sikre bedre vilkår for vores børn, unge og ældre. Jeg har lyttet, stillet spørgsmål og taget kampen for de løsninger, der giver bedst mening. For vores by skal være tryg at bo i, – og vores by skal levere på de kerneydelser, som borgerne har ret til og betaler for.

København skal udvikle sig i et fornuftigt tempo mod en grønnere fremtid, hvor kommunen fokuserer på løsninger frem for forhindringer, og samtidigt sætter ambitiøse mål for erhvervslivets vækstbetingelser. Et stærkt samspil mellem kulturliv, turisme og erhvervsliv skal løfte hovedstaden til et nyt niveau.

Jeg vil bringe mine erfaringer med mig ind på Rådhuset og arbejde for en konkurrencedygtig hovedstad. En by, hvor borgerne føler sig hjemme, gæsterne er internationale, kulturlivet er anerkendt, og erhvervslivet både opstår og bliver ved med at vækste. Kort sagt, en hovedstad hvor borgere, erhvervsliv og gæster ikke er modsætninger, men hinandens styrke.

En politiker der arbejder for dig - Mindre bureaukrati, mere handling.

Hvem er jeg?

Mine mærkesager

Vores Børn, Unge og Ældre

Jeg vil sikre dygtige medarbejdere i børnehaver og vuggestuer, så vores børn får gode og kærlige rammer i de timer, de ikke er sammen med deres forældre. Også vores børn og unge i folkeskolen oplever i dag flere steder dårligt indeklima og toiletter, der er så uhumske at vores børn helst holder sig til de kommer hjem. Det går udover indlæringsevne og trivslen.

Jeg drømmer om et samarbejde med kulturinstitutioner og natur for børns udvikling. Skolemad og fællesspisning skal styrkes for bedre trivsel.
Jeg vil arbejde for at sikre, at ensomme og ældre bliver en større del af lokalsamfundet med flere mødesteder og bedre pleje.

Grøn By & Sundt Miljø

Jeg vil skabe en bæredygtig by med flere træer, grønne områder og biodiversitet. Det betyder en ambitiøs træpolitik og en effektiv omlægning af byens forsyningsnet. Affaldssortering skal være smartere og lettere for borgerne med teknologiske løsninger.

Vi skal beskytte grundvandet og forbedre vandkvaliteten i søer og havn, fx ved at udvide havnebadet. Regnvand skal opsamles og bruges i byens grønne områder.

Jeg ønsker en by med liv i gaderne, hvor opladning af elbiler integreres uden at fjerne byens sjæl. Min tilgang til grøn politik er fornuftbaseret og fokuserer på det, der gør en konkret forskel for borgerne og miljøet. Og at byen bliver gearet med løsninger, der rækker langt ind i fremtiden.

Erhvervspolitik

København skal være en attraktiv by for erhvervslivet. I dag er der for mange sagsbehandlingstider, bureaukrati og en parkeringspolitik, der hæmmer driften.

Jeg vil arbejde for én samlet indgang for virksomheder og oprette en Erhvervs- & Digitaliseringsborgmester for at sikre bedre samarbejde.

Samtidig vil jeg arbejde for at fjerne dækningsafgiften, så erhvervslivet kan vokse, og København forbliver en attraktiv hovedstad for både besøgende, borgere og erhvervsliv.

Kontakt

København

Følg med

Kampagneleder og pressekontakt: 

Markus Gulmann
Tlf. +45 6162 5291
Mail: markus.gulmann@ft.dk

 

Jeg har brug for din støtte

Moderaterne er et nyt parti med store ambitioner. Vi vil ændre den måde, vi laver politik på. Det vil vi gøre nationalt, kommunalt og internationalt. Derfor stiller vi op til kommunalvalget i 2025. Men drift og valgkampe koster penge. Vi er endnu ikke så store, at vi kan gøre lige hvad vi vil, men vi kan gøre rigtig meget med lidt – og 200 kroner kan hjælpe meget mere, end du tror.

Derfor håber jeg, at du vil støtte min valgkamp. 

Vi videregiver ikke oplysninger om din støtte til nogen, men i årsregnskabet oplyser vi navn og adresse på de bidragsydere, som har bidraget med mere end 24.500 kr. Beløbet oplyses ikke.

På forhånd tak.

Mød alle kandidater i København

Anders Axelsen

København
SE MERE

Dorthe Beck-Nyling

København
SE MERE

Ellen Emilie

København
SE MERE

Kim Laursen

København
SE MERE