Min stemme skal bruges til at forenkle kommunens administration og gøre Dragør mere erhvervsvenlig. Vi skal skabe bedre vilkår for håndværkere, iværksættere og virksomheder – for det er dem, der skaber arbejdspladser og holder hjulene i gang lokalt.
Dragør må ikke ende som et museum. Vi skal værne om vores historie – men samtidig være en levende og moderne by, hvor både borgere og besøgende oplever historien som en del af hverdagen.
Jeg vil arbejde for en ansvarlig og velplanlagt udvikling af erhvervsområdet bag lufthavnen. Det er en unik mulighed for at skabe lokale arbejdspladser og nyt liv i kommunen – uden at gå på kompromis med kvalitet og ordentlighed.
Offentlig transport skal styrkes. Jeg vil arbejde for bedre og mere direkte forbindelser – eksempelvis en letbane langs Nordre Kystvej – så Dragør bindes tættere til metroen og resten af hovedstadsområdet. Det er især vigtigt for vores unge, der skal kunne komme nemt til og fra uddannelse og arbejde.
Jeg har en international erfaring – men mit hjerte og min plan er lokal.
Jeg tror på nærværende dialog og reel borgerinddragelse – ikke på bureaukrati, syltekrukker og kommissorier. Jeg foretrækker handling frem for snak og undskyldninger. Ting skal gøres – ikke blot diskuteres.
Jeg stiller op for at tage ansvar og få ting til at ske – hurtigt, effektivt og med respekt for fællesskabet.
En lokal stemme for handling og udvikling
Moderaterne er et nyt parti med store ambitioner. Vi vil ændre den måde, vi laver politik på. Det vil vi gøre nationalt, kommunalt og internationalt. Derfor stiller vi op til kommunalvalget i 2025. Men drift og valgkampe koster penge. Vi er endnu ikke så store, at vi kan gøre lige hvad vi vil, men vi kan gøre rigtig meget med lidt – og 200 kroner kan hjælpe meget mere, end du tror.
Derfor håber vi, at du vil støtte os. Vi videregiver ikke oplysninger om din støtte til nogen, men i årsregnskabet oplyser vi navn og adresse på de bidragsydere, som har bidraget med mere end 24.500 kr. Beløbet oplyses ikke.
Beløbet sendes til kommunekredsen, hvorfor vi beder dig angive kandidatens navn i kommentarfeltet.
På forhånd tak.
Bare rolig, vi vælter ikke din indbakke. Moderaternes nyhedsbrev udsendes ca. 2 gange om måneden og du kan til enhver tid afmelde dig via link i mailen. Gå til tilmelding