Gladsaxe har altid været mit udgangspunkt.
Lokalpolitik betyder meget for dig og din families hverdag i Gladsaxe. Beslutninger, der påvirker dagligdagen i skoler og daginstitutioner, kvaliteten af ældrepleje, skattetryk, lokalplaner, forhold for foreningslivet, byudvikling, miljø, renovation og meget, meget mere er alle områder, der besluttes og udmøntes via de beslutninger, der træffes i Gladsaxe Byråd.
Politik handler om at finde løsninger. Jeg har altid som politiker ønsket at finde pragmatiske, langtidsholdbare løsninger. Det sker kun i et bredt samarbejde og i dialog med de øvrige partier. Mit ståsted er og har altid været den politiske midte. Netop dér, hvor Moderaterne har placeret sig.
Jeg håber, at vi sammen kan være med til at gøre Gladsaxe til en endnu bedre kommune at bo og leve i.
Løsninger for Gladsaxe: Sammen skaber vi et Gladsaxe med ansvarlig udvikling og stærke fællesskaber.
Det er som udgangspunkt altid vores vigtigste opgave at sikre høj kvalitet i vores børnehuse og skoler, og nærhed i sundhed og omsorg for de ældre, der har behov for hjælp.
Der skal være plads til mere faglighed i skolerne frem for processtyring.
Engagementet i undervisningen og gode fællesskaber skal gøre skolen positiv for både elever og lærere. Skolebestyrelserne skal aktivt involvere elever, forældre, lærere og pædagoger i såvel skolens dagligdag som udvikling.
Vi skal prioritere sundhedstilbuddene og sikre at den nødvendige faglighed er til stede med let adgang til specialiseret rådgivning og udkørende specialistbehandling.
Moderaterne er et nyt parti med store ambitioner. Vi vil ændre den måde, vi laver politik på. Det vil vi gøre nationalt, kommunalt og internationalt. Men drift og valgkampe koster penge. Vi er endnu ikke så store, at vi kan gøre lige hvad vi vil, men vi kan gøre rigtig meget med lidt – og 200 kroner kan hjælpe meget mere, end du tror.
Derfor håber jeg, at du vil støtte min valgkamp.
Vi videregiver ikke oplysninger om din støtte til nogen, men i årsregnskabet oplyser vi navn og adresse på de bidragsydere, som har bidraget med mere end 24.500 kr. Beløbet oplyses ikke.
Beløbet sendes til min kommunekreds, så jeg vil bede dig angive mit navn i kommentaren.
På forhånd tak.
Bare rolig, vi vælter ikke din indbakke. Moderaternes nyhedsbrev udsendes ca. 2 gange om måneden og du kan til enhver tid afmelde dig via link i mailen. Gå til tilmelding