

Nu sikrer vi flere internationale studerende til gavn for danske virksomheder
Regeringens nye uddannelsesreform løfter kvaliteten af uddannelser, giver unge bedre muligheder for at gå i en erhvervsfaglig retning og sikrer virksomhederne bedre mulighed for at rekruttere.
Alt for mange danske virksomheder oplever udfordringer med at finde kvalificerede medarbejdere, det gælder ikke mindst indenfor de teknologiske virksomheder – det såkaldte STEM-område.
Det er derfor helt afgørende, at vi får tiltrukket udenlandsk arbejdskraft og udenlandske studerende.
Som en del af den nye uddannelsesreform vil regeringen nu ændre lovgivningen, så uddannelsesinstitutionerne kan oprette 400 nye studiepladser på engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. De ekstra pladser kan både være på nye og eksisterende uddannelser.
De nye studiepladser oprettes uden for de største byer inden for STEM-området. Der vil være tale om uddannelser, der er særligt efterspurgt af erhvervslivet, hvor beskæftigelsen er høj blandt de nyuddannede, og ledigheden lav. Samtidig vil det være uddannelser, hvor der er en forventning om, at mange af de studerende vælger at blive i Danmark og arbejde.
Bedre bacheloruddannelser
Også indenfor vores velfærdsfag mangler vi hænder – og derfor hæver regeringen nu kvaliteten af professionsbacheloruddannelserne, så vi får uddannelser, der er helt i top. Pengene skal give flere undervisningstimer, undervisning på mindre hold og mere vejledning og feedback til de studerende – samt tid til, at underviseren i højere grad kan differentiere undervisningen ud fra de studerendes forskellige forudsætninger og behov.
Undervisningen skal tage udgangspunkt i dilemmaer og problemstillinger fra den virkelige verden, så de studerende får bedre muligheder for at drøfte og øve konkrete problemstillinger i mindre grupper. Desuden erstattes bacheloropgaven med en mere praksisbaseret afsluttende professionsprøve, der skal tage afsæt i praksisrelevante problemstillinger.
Vi skal også blive bedre til at holde hånden under de studerende, der er i fare for at forlade studiet. Der afsættes nu midler til at etablere flere understøttende aktiviteter for studerende, der har udfordringer med at gennemføre en professionsbacheloruddannelse. Det kan være ordblinde studerende, studerende med angst eller studerende med dansk som andetsprog mv.
Det kan for eksempel konkret betyde etablering af mentorordninger og særlige studiestartsforløb for studerende med forskellige typer af behov.
"Jeg er overbevist om, at vores forslag vil betyde, at flere lander på den rette hylde. At flere unge får chancen for at gribe de muligheder, som en uddannelse giver. Og at alle de mennesker, der finder deres kald i at arbejde med mennesker og med deres hænder, ranker ryggen, når de træder ud i samfundet, fordi de ved, at de med netop deres faglighed gør en kæmpe forskel."
– Christina Egelund, uddannelses- og forskningsminister, Moderaterne.
Når det gælder ungdomsuddannelserne, ønsker regeringen grundlæggende at ændre mulighederne for de unge.
Regeringen foreslår blandt andet at etablere en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (epx) og samtidig skærpe adgangen til de treårige gymnasiale uddannelser hhx og stx ved at hæve karakterkravet til 6,0.
Reformen skal grundlæggende sikre, at alle unge har et attraktivt uddannelsestilbud i nærheden, at alle unge får et par år i et godt og attraktivt socialt ungemiljø, inden de vælger en bestemt uddannelsesretning, og at de unge – uanset valg af ungdomsuddannelse – ikke lukker døre for videre uddannelse senere i livet.
"Jeg glæder mig over, at vi nu tilbyder gymnasieuddannelser til de unge, der ikke nødvendigvis vil det boglige, men som ønsker en mere praktisk undervisning."
– Rasmus Lund-Nielsen, undervisningsordfører, Moderaterne.