/
Nu løfter vi psykiatrien med massive investeringer og nye tiltag

Nu løfter vi psykiatrien med massive investeringer og nye tiltag

...

NYHED
08.04.2025

Regeringen har i dag fremlagt et psykiatriudspil, som giver et historisk løft til psykiatrien – med markante Moderate aftryk.

Flere og flere får behov for hjælp og støtte i psykiatrien. I løbet af de seneste 15 år er antallet af børn og unge med kontakt til sygehuspsykiatrien næsten fordoblet. Og bare inden for de seneste fem år er antallet af patienter steget med 25 procent.

Det har derfor længe været et fokus for Moderaterne, at vi skal have et sundhedsvæsen, hvor psykisk sygdom er ligestillet med fysisk sygdom. Hvor man får den hjælp, man har brug for, når man har brug for den. Udspillet, regeringen nu kommer med, sætter fokus på forebyggelse og tidlige indsatser, såvel som et overordnet løft af sygehuspsykiatrien og sammenhængende forløb for mennesker i socialpsykiatrien.

Med dette udspil fuldender regeringen den samlede 10-årsplan med en langsigtet plan for opbygningen af psykiatrien, så der samlet set fra 2020 til 2030 tilføres 4,6 mia. kr. mere til psykiatrien. Vel at mærke permanent. Det svarer til et løft på 35 procent i forhold til 2019.

Tydelige aftryk fra Moderaternes eget udspil
Tidligere er vi kommet med vores eget udspil, hvor der blandt andet var fokus på de lettilgængelige tilbud, børne- og ungdomspsykiatrien og på ADHD og autisme.

Vi har været store fortalere for, at man skulle skille ADHD og autisme ud fra sygehuspsykiatrien, da det er diagnoser, hvor man med fordel kan bringe flere kompetencer i spil ift. udredning og behandling. Det vil både sikre bedre fokus på de to diagnoser, men også give mere overskud i sygehuspsykiatrien til tungere diagnoser som eksempelvis skizofreni, spiseforstyrrelser mv..

Den vision bliver nu konkret med nye ADHD- og autismeklinikker. Her specialiserer vi og målretter udredning- og behandlingstilbud under regionerne, men separat fra sygehusene. Vi bringer også flere fagligheder i spil fra f.eks. psykologer og sygeplejersker.

Det er blot ét element af udspillet, hvor vi nu skaber bedre vilkår for alle dem i berøring med psykiatrien. Vi kommer også til at støtte de pårørende, de unge, dem med dobbeltdiagnoser og ikke mindst de socialt udsatte.

Læs mere om initiativerne herunder:

Vigtigste Moderate budskaber

Konkrete initiativer

Tidlige indsatser er afgørende. Hjælp og støtte skal være tilgængelig tæt på borgeren, så psykisk mistrivsel og tidlige symptomer opdages og afhjælpes inden det udvikler sig til alvorlige lidelser. Vi skal fokusere på forebyggelse og blive bedre til at styrke både vores egen og andres mentale sundhed, før problemerne opstår. 

Udvalgte centrale initiativer:

  • Styrkelse af lettilgængelige behandlingstilbud
  • Nye ADHD- og autismeklinikker
  • Ny patientrettighed – ret til hurtig behandling for angst og depression til unge

Når man rækker ud efter hjælp, skal den være der – hurtigt og med høj kvalitet. Ingen skal vente i månedsvis på udredning eller behandling. Derfor skal vi investere massivt og langsigtet i psykiatrien, så der bliver plads og tid nok til alle, der har brug for hjælp.

Udvalgte centrale initiativer:

  • Massiv investering til mere kapacitet og kortere ventetider
  • Ny samlet patientrettighed for børn og unge – sammenhængende udredning og behandling
  • Mere hjælp og støtte til forældre og andre pårørende

Når livet vælter, skal hjælpen stå klar, ikke gemme sig bag papirarbejde og systemer. Det må ikke være borgerens opgave at finde vej i et komplekst forløb. Sundhedsvæsen og kommune skal stå skulder ved skulder – og sikre den støtte, man har brug for, når man har allermest brug for den.

Udvalgte centrale initiativer:

  • Nyt dobbeltdiagnosetilbud for børn og unge med misbrug og psykisk lidelse
  • Flere sociale akuttilbud og nye afklaringspladser
  • Mere sammenhængende forløb for mennesker med svære psykiske lidelser
  • Udgående teams og mere opsøgende gadeplansarbejde

Psykiatrien skal være et sted, man har lyst til at arbejde – og lyst til at blive. Et sted med fagligt fællesskab, udvikling og tryghed i hverdagen. Når medarbejderne trives, gør patienterne det også. Stærke faglige miljøer skal løfte psykiatrien i hele landet, så kvaliteten i behandling og udredning ikke afhænger af postnummer, men af fælles styrke.

Udvalgte centrale initiativer:

  • Flere speciallæger i psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri
  • Løft af uddannelse og kompetencer for medarbejdere i socialpsykiatrien
  • Mere ensartet udredning og behandling på tværs af landet
  • Bedre rammer for sikkerhed og tryghed

SENESTE NYT