Følg os på
Søg
Nanna Gotfredsen

Nanna W. Gotfredsen

Stifter af Gadejuristen, jurist/gadejurist

Kandidat, København

Jeg er 53 år, mor, jurist, og medstifter af den specialiserede udgående retshjælp Gadejuristen (1999). Dette efter tilbage i 1990erne at have ydet retshjælp til udsatte mennesker på gadeplan i fritiden, primært ved Mariakirken i Istedgade på Vesterbro gennem knap et par år. Nogen husker måske, hvordan Maria Kirkeplads tog sig ud dengang, og hvilken enorm byrde lokalbefolkningen samtidig var overladt at bære. Elendigheden var tæt på ubeskrivelig i det årti, hvor dødeligheden blandt gadefolket steg dramatisk.

Jeg har aldrig tidligere været medlem af et politisk parti, men som politisk hjemløs sagt og ment gennem mange år, at jeg var ligeglad med om noget var rødt eller blåt, når bare det var godt. Det er jeg stadig, det bliver jeg ved med at være, nu også som folketingskandidat for Moderaterne i Københavns Storkreds.

Jeg vil samtalen, med enhver, ikke mindst om det der er svært og stadig uløst. Jeg vil politikudvikling på tværs, hen over midten, med afsæt i virkeligheden som den er, sammen med dem det handler om og tæt på, hvor politikken skal virke. Gode politiske intentioner, om de så er nok så gode, er aldrig nok. Vejen til Helvede er, som bekendt, brolagt med gode hensigter. Det afgørende er altid det faktiske udkomme.

Og så er jeg liberal. Og socialliberal. Folk flest er ret liberale, når det kommer til dem selv. Mere væsentligt er det for mig at se at være liberal, når det gælder andre og andres frihed til at skabe det for dem, hver især, gode og meningsfulde liv. Den slags liberale har jeg i øvrigt mødt af stort set enhver politisk farve.

Jeg glædes stort over, når mennesker har succes, og kæmper nær sagt enhver kamp sammen med mennesker der ikke har den glæde at opleve at lykkes – ikke mindst, når det gælder dem med størst og mest komplekst hjælpebehov. Vi skal kunne være bekendt at være kendt for, hvordan vi tager os af dem, der har det sværest. Og så er jeg stærk tilhænger af, at man engagerer sig lokalt og løfter, hvor man kan.

Demokratiet hviler på grundforudsætningen om respekt for minoriteter. At minoriteter nyder respekt og ikke kommer i klemme eller trynes, har afgørende betydning for mig. Ligeså har retsstaten, der dog først bør betegne sig sådan, når man ikke blot har rettigheder, men faktisk oplever sig som bærer af rettigheder.

Det afspejler sig i mine mærkesager, der stort set alle sorterer under følgende politikområder, udsattepolitik (socialpolitik), veteranpolitik, psykiatri og retspolitik.

Jeg er ud af en københavnerslægt, men født og opvokset i Haderslev. Frem til midten af 1960erne drev min far og farfar virksomhed i Farvergade, mens oldefar var reklamechef på Politiken. At komme tilbage til København i slutningen af 1980erne var at komme hjem.