Mød

Morten E. G. Brautsch

Valgt i Vestjyllands Storkreds

Hvornår gik det op for dig, at du var blevet valgt?

Jeg var spidskandidat i Vestjyllands storkreds, så da det på valgaftenen stod klart, hvilket resultat, vi havde fået, så var der en god sandsynlighed. Jeg kunne dog ikke være sikker, før de personlige stemmer var talt op. Så jeg sad dagen efter og fulgte optællingen på valgtal.dk. Hen ad eftermiddagen følte jeg mig sikker. 

Hvad var din første reaktion?

Reaktionen kom lidt løbende. Men jeg fortalte min datter på seks år, at nu var jeg valgt til Folketinget. Og så blev jeg faktisk lidt rørt. Det er stort og et enormt privilegium at være folkevalgt. Men jeg tænkte også lidt på, om hun nu kom til at betale en pris for, at hendes far pludselig skulle være en offentlig person. 

Hvad er de første uger som folkevalgt gået med?

Udover en masse praktik med IT-udstyr, adgangskort mv., så har jeg haft travlt med at bistå partiet i vores forberedelser til regeringsforhandlingerne. 

I skrivende stund ved du jo ikke, hvilke ordførerskaber du får tildelt, men hvilke mærkesager vil du gerne kæmpe for på Christiansborg?

Jeg er særlig optaget af, at vi stempler helt ind i vores internationale alliancer og forsætter med at tage ansvar for vores egen sikkerhed. Så er jeg optaget af foreningslivets vilkår samt vores folkeskole. Endelig er jeg meget optaget af retspolitik. 

Hvordan vil du gerne have, at vælgerne kommer til at kende dig?

Som en der gør sig umage og i øvrigt opfører sig ordentligt, respektfuldt og sagligt, selvom det skal gå hurtigt i en presset hverdag. 

Hvor kan man følge med i dit politiske arbejde?

Man kan følge med på mine SOME-kanaler:

10. april 2026

Mød de andre nye folketingsmedlemmer