Vi fremtidssikrede vores sundhedsvæsen
Vi fremtidssikrede vores sundhedsvæsen
Med sundhedsreformen har vi styrket det nære sundhedsvæsen, så flere patienter kan behandles i eget hjem. Vi har fjernet det tomrum, som mange patienter var faldet i, når kommunen, egen læge og sygehuset ikke talte sammen. Og vi har sikret, at lægerne er til stede i de områder, hvor folk er mest syge.
Akutplan for sundhedsvæsenet
Akutplanen skulle stoppe blødningen i sundhedsvæsenet forud for den store operation i
form af en sundhedsreform. Akutplanen skabte kortere ventelister efter coronavirussens spor, mere fleksible vagtplaner og satte fart på behandlingerne af ansøgninger fra udenlandske arbejdstagere.
Aftale om psykiatri
Vi har sørget for en historisk stor prioritering af psykiatrien med 567 millioner kroner i 2024 stigende til 3,2 mia. kroner i 2030. Som den første del af 10-årsplanerne for psykiatrien har vi styrket kapaciteten i børn- og ungepsykiatrien, så vi kan tilbyde de børn og unge, der bliver
ramt, en hurtigere behandling, samtidig med at de udredes. Derudover har vi også afsat midler til en national psykiatrisk akuttelefon og en national handleplan for at forebygge selvmord.
Sundhedspakke
Vi har styrket indsatsen mod kræft og livstruende sygdomme med 5 mia. kroner og samtidig hjulpet de patienter, der ikke kan få den behandling, de skal have, i Danmark, så de kan få behandling i udlandet.
Udvidet tvillingebarsel
Som en del af finanslovsaftalen for 2023 har vi indført 26 ugers ekstra orlov med barselsdagpenge til tvillingeforældre. Med dette har vi fjernet en stor del af den ekstra byrde for de familier, der står i den lykkelige, men samtidig omvæltende, situation at skulle være forældre til tvillinger.
Ophævelse af 5-års grænsen for nedfrosne æg
Ophævelsen af 5-års grænsen for nedfrysning af æg udtaget uden medicinsk indikation (social freezing) var et vigtigt fokuspunkt for Moderaterne. Med ophævelsen forbedrede vi forholdene for mange kvinder og fertilitetsområdet generelt. Det har været en vigtig kamp at tage for de kvinder, der af forskellige årsager ønsker at fryse deres æg og sørge for, at de ikke skal igennem unødigt flere fertilitetsbehandlinger.
Aftale om flere social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere
Det er afgørende, at man kan stole på, at fællesskabet støtter og hjælper, når man har brug for det som seniorborger. Derfor har vi indgået en aftale om at løfte kvaliteten på SOSU-uddannelserne, så flere forhåbentlig vil søge ind og gennemføre den. Det er et vigtigt skridt på vejen mod at løse udfordringen med mangel på kvalificeret og faglært arbejdskraft.
Vi skaffede udenlandsk arbejdskraft i sundhedsvæsenet og ældreplejen
Vi har sikret bedre rekrutteringsmuligheder for udenlandsk sundhedspersonale med indledende samarbejder med Indien og Filippinerne. Tiltag som nemmere ansættelse til korttidsophold, fleksibel sagsbehandling for virksomheder og nemmere adgang for SOSU’er at komme på positivlisten skal styrke sundhedsvæsenet. En vigtig sejr mod den forventede mangel på 15.000 SOSU’er i 2030.
Selvbestemmelse, tillid og lokal forankring for landets ældre
Reformering af ældreområdet
Reformen af ældreområdet løftede ældreplejen markant med fokus på frisættelse, mindre bureaukrati og mere selvbestemmelse. Ældre fik øget frihed gennem bl.a. nye lokalplejehjem med egen bestyrelse under offentligt ejerskab. Der blev afsat 3,3 mia. kr. fra 2024-2027 og en varig “ældremilliard” herefter.
Vi har sænket skatten for helt almindelige danskere
Aftale om skattereform
Men den nye skattereform lettede vi skatten for alle danskere i arbejde. Både i bunden og i toppen. Alle 3,3 millioner arbejdende danskere fik et højere beskæftigelsesfradrag. 280.000 af dem fik også halveret deres topskat. Det gør det mere attraktivt at arbejde lidt mere – både for sygeplejersken og metalarbejderen.
Et stærkere erhvervsliv
Iværksætterpakke
Iværksætterpakken styrkede vilkårene for iværksættere med bedre finansiering, skattefordele og færre administrative byrder. Tiltag inkluderede risikovillig kapital til kvinder, udvidet dagpengeret for iværksættere og støtte til innovation på universiteter. Der blev også satset på regionale iværksættermiljøer og vækstfinansiering i samarbejde med fonde.
Erhvervspakke
Aftalen har styrket dansk erhvervsliv for at fastholde Danmarks internationale konkurrenceevne. Skatterne for virksomheder blev sænket med over 900 mio. kroner, og erhvervsstøtteordningerne blev gennemgået og saneret for at sikre mere målrettet støtte. Arveafgiften for familieejede virksomheder blev reduceret fra 15 % til 10 %, og nye regler muliggjorde overdragelse af ejendomsvirksomheder med succession. Fradraget for forskning og udvikling blev forhøjet til 120 % op til 1 mia. kr., og en skematisk værdiansættelse ved generationsskifte skabte større transparens og økonomisk sikkerhed. Samlet har aftalen skabt et stærkere og mere dynamisk erhvervsliv, der har de bedste betingelser for vækst og international konkurrence.
Vi er i gang med at fjerne tidslerne i udlændingepolitikken
Nye regler for familiesammenføring
De nye regler for familiesammenføring har gjort det lettere for udlandsdanskere at tage deres familie med hjem. Sprogkravet for herboende ægtefæller er blevet lempet, kravet om økonomisk sikkerhed halveret, og en ny udlandsdanskerordning hjælper familier, der får et attraktivt
jobtilbud.
Nye regler, som gør det nemmere at tiltrække og fastholde international arbejdskraft
Regeringen har fremsat et lovforslag, der fjerner barrierer i udlændingepolitikken for at tiltrække og fastholde international arbejdskraft. Forslaget inkluderede afskaffelse af kravet om en
dansk bankkonto for korttidsansatte og enklere regler for jobskifte under ophold i Danmark.
Pragmatisk tilgang til sammensætningen af flygtningepolitik
Kvoteflygtninge til Danmark blev udvidet til at omfatte en større målgruppe af flygtninge. Udvidelsen betyder, at vi nu får flygtninge fra flere forskellige lande, heriblandt fra Afghanistan og Eritrea. Det er bestemt et skridt i den rigtige retning.
Vi har lavet aftaler, der er med til at realisere vores klimamål
Havvindsaftalen
Med aftalen har vi sat gang i danmarkshistoriens største udbud af havvind, der sikrer grøn strøm til mere end 14 mio. danske og europæiske husstande. Det er afgørende både for Danmarks klimaindsats og for dansk-europæisk uafhængighed af russisk gas.
Havplanen
Med havplansaftalen har et samlet Folketing indgået et vigtigt kompromis, der sikrer sameksistensen mellem natur og biodiversitet, vedvarende energi, forsvarsaktivitet, maritim transport og fiskeri. Havplanen var derfor et vigtigt led i bestræbelserne på en balanceret model, der tager hensyn til både klima, natur og erhvervsliv.
Aftale om energiparker på land
Aftalen om energiparker på land støttede Danmarks mål om at firedoble produktionen fra vindmøller og solceller på land inden 2030. Den sikrede større kompensation til kommuner og naboer, der udpeger områder til energiparker, og muliggjorde hurtigere sagsbehandling ved at dispensere for visse regler.
Grøn flyafgift
Moderaterne har sikret en grøn flyafgift, der bidrager til en grønnere flytrafik og støtter globale løsninger. Afgiften bliver på 100 kr. i 2030, hvor halvdelen går til udvikling af en grønnere flysektor, og den anden halvdel styrker ældrechecken – i tråd med løftet om, at en del af provenuet skal tilbage til danskerne.
Grøn Fond – flere penge til klima, miljø og natur
Gennem den grønne fond blev der afsat midler til klima-, miljø- og naturindsatser frem mod 2030. Moderaterne har sikret en forhøjelse af dieselafgiften med 50 øre pr. liter ekskl. moms fra 2025, som bidrager til Danmarks klimamål med en forventet drivhusgasreduktion på 0,4 mio. ton CO2e i 2025 og 0,3 mio. ton i 2030.
Regeringen har lanceret verdens første handlingsplan for plantebaserede fødevarer, der skal sætte retningen for hele den plantebaserede værdikæde fra landmand til forbruger
Mere plantebaseret kost er afgørende for at reducere Danmarks klimaaftryk. Da vi er blandt Europas største kødproducenter og -eksportører, har regeringen taget initiativ til at udvikle en handlingsplan for planteproduktionen og -eksporten og lanceret verdens første nationale handlingsplan for plantebaserede fødevarer.
Første CCS-udbud nogensinde for 8 mia. kroner
CO2-fangst og -lagring er blandt de nye teknologier, som skal bidrage til, at også de tunge industrier kan komme med i den grønne omstilling. Derfor var det et kæmpe skridt i den rigtige retning, at Danmark allerede nu kommer i gang. Helt konkret kommer CCS til at reducere CO2-udledningen med 2,3 mio. t CO2 årligt fra 2029 – og med hele 34 mio. t CO2 over en 15-årig periode.
Første PtX-udbud nogensinde for 1,25 mia. kroner
Danmark skal være en af Europas store leverandører af grønne brændsler til industri, fly og skibe. Det efterspørges i stor stil af vores nabolande – og generelt på globalt plan. Derfor skal der gang i PtX-industrien, hvor grøn strøm omdannes til grønne brændsler. Det var således et stort skridt på vejen, da Danmark afholdt det første PtX-udbud og lagde sig i selen for at blive producent af fremtidens grønne brændsler.
Udspil til en grøn landbrugssektor
Den grønne omstilling kræver en omstilling af landbruget, så produktionen forbliver klimavenlig og bæredygtig, uden at det går ud over produktionsniveauet og markedsandelene. Dansk landbrug skal udvikles til at producere fødevarer af høj kvalitet på en mere klimavenlig måde. For at nå 2030-reduktionsmålet var der behov for tiltag som klimaafgifter, udtagning af lavbundsjorde, øget økologisk og plantebaseret produktion samt initiativer, der ændrer forbrugervaner og fremmer efterspørgslen efter bæredygtige fødevarer.
Grøn trepart
Den grønne trepart har indgået en aftale om en massiv omlægning af det danske areal, som bl.a. indeholder en køreplan for, hvordan alle 109 vandområder får det godt, hvordan Danmarks skovareal kan forøges med 40 %, og hvordan der skabes markant mere plads til naturen og biodiversiteten.
Treparten har besluttet at etablere “Danmarks Grønne Arealfond”, som bliver motoren i arealomlægningen med udtagning af mere end 15 % af den samlede landbrugsjord i Danmark. Det svarer til et areal, der er større end Fyn og Bornholm tilsammen, der omlægges fra landbrug til skov og natur. Med aftalen er der afsat 40 mia. kroner, som bl.a. skal bidrage til, at:
Aftalen bidrog også til et renere vandmiljø. Der er 109 vandområder i Danmark, og i dag er 5 af dem i god økologisk tilstand, som betyder, at livet trives under havoverfladen. For at nå god økologisk tilstand i alle danske vandområder er parterne blevet enige om en ambitiøs kvælstofindsats, som sikrer de nødvendige forudsætninger for, at livet kan vende tilbage i de danske fjorde.
Med kvælstofindsatsen forventes det, at mindst 2/3 af vandoplandene vil være i mål med de nødvendige indsatser senest i 2027. Det sker ved at skrue op for reguleringen for de markarealer, der ikke allerede er taget ud af drift, og ved at øge spildevandsrensningen.
Vi har styrket dyrevelfærden for både kæledyr og produktionsdyr
Ny dyrevelfærdsaftale
Den nye dyrevelfærdsaftale har styrket dyrevelfærden for både kæledyr og produktionsdyr, især i griseproduktionen, hvor vi mindskede halekupering og kastrering uden bedøvelse. Vi har indført en afgift på halekupering for at sikre, at flere grise beholder halerne. Aftalen arbejdede også for udfasning af turbokyllinger på EU-niveau og forhindrer staten i at købe kød fra turbokyllinger. Samtidig fik borgerne bedre information om fordelene ved at købe kød fra langsommere voksende kyllinger med Dyrevelfærdsmærket.
Vi investerede massivt i uddannelse – helt fra folkeskole til universiteter
Reform af universitetsuddannelserne
Med universitetsreformen har vi sikret en milliardinvestering i uddannelse, der rækker langt ind i fremtiden med nye veje til en kandidatgrad, et løft af uddannelseskvaliteten med kobling til arbejdsmarkedet og en forbedring af mulighederne for læring og uddannelse gennem hele livet.
Intensiverede læringsforløb for de svageste folkeskoleelever
Som en del af et udspil, der skal frisætte danske folkeskoler og sikre mere praksisorienteret undervisning, har vi investeret i intensiverede læringsforløb for de børn og unge, der har det ekstra svært, så alle forlader folkeskolen med de nødvendige færdigheder, og ingen bliver efterladt på systemets perron.
Massiv investering i folkeskolen og i erhvervsuddannelserne
Det skal være tydeligt for unge, at der er et godt liv forude med en erhvervsuddannelse i bagagen. Derfor har vi givet erhvervsuddannelserne et betydeligt løft gennem store investeringer, der allerede kunne mærkes i 2024 med 300 millioner kroner og derefter løbende vil stige, så erhvervsuddannelserne ender med et årligt løft på i alt 900 millioner kroner i 2030.
Frihed og fordybelse – folkeskolens kvalitetsprogram
Aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram sikrede mere frihed og fordybelse i folkeskolen ved at reducere centralstyringen. Skoleledelser og kommunalbestyrelser får mere frihed, og eleverne får flere bøger, valgfag, praksisfaglighed og bedre mulighed for online-undervisning. Der er afsat 3,4 mia. kr. varigt for at styrke faglighed og trivsel i folkeskolen og sikre lokal forskellighed.
Vi har styrket Forsvaret og sikret penge til domstolene
Forsvarsforliget – del 1: sikring af Forsvarets fremtid
Forsvarsforliget tog afgørende ansvar for Danmarks Forsvar i et sikkerhedspolitisk vendepunkt. Aftalen sikrede et stærkt økonomisk og organisatorisk fundament for Forsvaret, at Danmark opfylder NATO’s forsvarsudgiftsmål, og at vi bidrager til det fælles ansvar i vores sikkerhedspolitiske samarbejder.
Første delaftale under forsvarsforliget 2024-2033 sikrede et moderne og attraktivt Forsvar. Aftalen opfylder NATO’s styrkemål og styrker Forsvarets kapaciteter, især i Arktis og Nordatlanten. Der investeres i rekruttering, fastholdelse og mulighed for militære lærlinge, samtidig med at frivillighed i Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen gøres mere attraktivt.
Forsvarsforliget – del 2: en styrket og ligestillet værnepligt
Med anden delaftale fik Forsvaret et økonomisk løft på 35,2 mia. kroner, der bidrager til, at Danmark kan opfylde NATO-målsætningen. Det øgede budget betød massive investeringer i militære kapaciteter og en styrket værnepligt, så Danmark kan påtage sig sin del af ansvaret for den fælles sikkerhed.
Med anden delaftale under forsvarsforliget sikrede vi også fuld ligestilling af værnepligten, så både kvinder og mænd på lige fod kan forsvare Danmark. Aftalen udvidede værnepligten til 11 måneder og hævede antallet af værnepligtige til 6.500 årligt, hvilket styrker Forsvaret og fremmer ligestilling.
Flerårsaftale for domstolene
Flerårsaftalen for domstolene gav et historisk økonomisk løft på 2,3 mia. kr. for at sikre et effektivt og tillidsskabende retssystem. Aftalen skal reducere lange sagsbehandlingstider ved at ansætte flere dommere og jurister, øge retssalskapaciteten og styrke it-understøttelsen.
Vi har prioriteret kulturen
Historisk løft – 1 milliard til kulturen
Moderaterne har leveret et historisk stort løft til kulturområdet med afsætning af over 1,1 mia. kr. til kulturområdet i 2024-2027. Pengene skal bruges på kulturpas til unge, styrkelse af museer, teatre, musik, film, arkæologiske undersøgelser og fortidsminder.
Historisk museumsreform
Med Jakob Engel-Schmidt i spidsen for kulturen lykkedes det endelig at få gennemført en historisk museumsreform. Reformen sikrede et varigt økonomisk løft på 75 mio. kr. årligt til danske museer og var en tiltrængt geninvestering i vores fælles kulturarv og demokratiske dannelse.
Vi har hjulpet danskerne tilbage i job og givet udsatte en vej ind i fællesskabet
Kontanthjælpsreform
Med aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet har vi forenklet et kompliceret system, der ofte kunne stå i vejen for borgere. Samtidig har vi afsat midler til en indsats for unge, der har svært ved at komme i job, og til at hjælpe udsatte og sårbare borgere godt på vej.
Det sociale frikort gøres permanent
Mennesker med psykiske lidelser, misbrug eller hjemløshed har ofte svært ved at passe ind i samfundets rammer. Evalueringer har vist, at det sociale frikort øger deres livskvalitet og kan hjælpe dem tættere på beskæftigelse. Derfor blev beløbsgrænsen hævet pr. 1. juli 2023, så de nu kan tjene op til 40.000 kr. årligt i stedet for 20.000.
Forenkling og målretning af sygedagpengesystemet
Aftalen brød med “one size fits all”-tankegangen i sygedagpengesystemet. Indsatsen tilpasses individuelle sygdomsforløb med fokus på kommunens kontakt med alvorligt syge borgere og lempelser for dem med ukomplicerede og kortvarige forløb.
En hjælpende hånd til de mest udsatte
Ny dobbeltdiagnosebehandling
Forslaget adresserede behandlingen af personer med dobbeltdiagnoser (både psykiske lidelser og rusmiddelafhængighed), som har båret præg af fragmenteret hjælp fra både kommuner og regioner. Behandlingen samles hos regionerne for at skabe en mere sammenhængende indsats.
Kommer senere: Revision af advarselsreglen så socialt udsatte stof(mis)brugere mødes med advarsel (tiltalefrafald) i stedet for straf.
Bare rolig, vi vælter ikke din indbakke. Moderaternes nyhedsbrev udsendes ca. 2 gange om måneden og du kan til enhver tid afmelde dig via link i mailen. Gå til tilmelding
