Følg os på
Søg
Michael Hertz

Michael Hertz

Iværksætter

Kandidat, Sjælland

Tiderne ændrer sig, tingene ændrer sig og verden ændrer sig. Hvis ikke vi tænker fremad og med nuancer og perspektiver, hvad er vi så?

Jeg vil kæmpe for:

- En skærpet indsats for at bryde med nulfejlskulturen således børn og unge tør fejle mere
- En afskaffelse af kassetænkning samt facitlister for hvordan man skal være barn
- Et endeligt opgør med stigmatiseringer i samfundet
- Bedre vilkår og øget fokus på iværksætteri -en kamp for ligestilling i faget.

Jeg har ingen politisk erfaring, og jeg har heller ingen politisk uddannelse. Ej heller har jeg været medlem af et politisk parti før. Jeg har stemt rødt, Jeg har stemt blåt. og nu stiller jeg op i min vellidte lilla uniform. Det er i virkeligheden ironisk sagt, for politik bør rumme alle og facit bør være en stor blanding. Problemet opstår når vi begynder at sætte farver på personer og partier. Det er som om at kassetænkningen ingen ende vil tage, og det er en tendens som jeg agter at gøre op med. Man kan sagtens tænke grønt, hjælpe rødt, investere blåt og klæde sig i lilla. For det er præcis den type af blanding som dansk politik mangler.

Jeg er fuldkommen autodidakt, og jeg stiller op for Moderaterne fordi at jeg har erfaring. Erfaring som jeg har tilskyndet mig igennem tusindvis af oplevelser, samtaler og fejl. Jeg har oplevet stigmatiseringen hele vejen igennem min barndom. Jeg har haft psykisk sygdom helt inde på livet uden selv at være syg, og jeg har klaret mig ved hele tiden at tænke nyt, ved at turde fejle, og ved at eksekvere på lige præcis det jeg behøver og vil, hvilket gør mig til en stærk politisk kandidat.

Hvis du mener at vi som land skal være forbilledlige, hvad end det er på den grønne omstilling, uddannelse, ligestilling, økonomi eller noget helt femte, så kræver det nuancer. Nuancer som meget sjældent finder sted fordi vi ikke handler pragmatisk, og fordi vi hele tiden sætter alt i kasser. At tænke ud af boksen har en mere kraftfuld betydning end bare at være innovativ, det betyder i alt sin helhed at vi skal turde at tænke nyt hvad end det er mennesker, læring eller politik.

Der ér plads til Moderaterne. Det er der fordi Moderaterne tør være fornuftige uden at have en skjult agenda, og Moderaterne tør være innovative og pege på hvad der er rigtigt. Baglandet, politiken og erfaringen er bygget af et netværk der tæller tusindvis af mennesker med holdninger. Mennesker der sprænger farveskalaen og vælter kasserne. Det er jeg fan af.