Lokalgaranti

Lokalgaranti

Alt for mange lokalsamfund har oplevet, at den lokale skole lukker, uden at borgerne reelt får chancen for at finde en løsning selv. Siden 2007 er 339 folkeskoler lukket, og dermed er nærhed, fællesskab og lokale samlingspunkter forsvundet mange steder i landet. Moderaterne vil vende den udvikling med en lokalgaranti.

Før en kommune kan lukke den lokale skole, skal lokalsamfundet have ret til at overtage og drive den videre. Og det skal ske på rimelige vilkår – med samme økonomiske ramme som kommunen selv havde. Vi vil fjerne unødige benspænd og gøre op med koblingsprocenten, så flere lokalsamfund får en reel chance for at bevare deres skole, deres fællesskab og deres lokale liv.