LEDIGE
STILLINGER

PRAKTIKANTER TIL DEN POLITISKE AFDELING HOS MODERATERNE PÅ CHRISTIANSBORG

SYNES DU, AT POLITIK, KOMMUNIKATION OG LOVGIVNINGSARBEJDE ER SPÆNDENDE? OG KUNNE DU TÆNKE DIG EN HVERDAG PÅ CHRISTIANSBORG? SÅ ER DET MÅSKE NOGET FOR DIG, AT BLIVE AKADEMISK PRAKTIKANT I MODERATERNE TIL FORÅRET 2024.

I Moderaterne søger vi praktikanter til vores politiske afdeling. I afdelingen vil du få rig mulighed for at komme med egne input og præge dit arbejde. Vi har en hektisk hverdag, med mange bolde i luften og det er derfor vigtigt at du kan holde hovedet koldt og overblikket skarpt, når tiden er knap. Vores praktikanter arbejder tværfagligt og lærer hele sekretariatet og folketingsgruppen at kende.

Vi lægger vægt på, at du har politisk drive og er god til at formulere dig kort og præcist. Det er ikke et krav at du tidligere har arbejdet partipolitisk, men du skal interessere dig for politiske arbejde og være klar på en stejl læringskurve. Du skal være i gang med en relevant videregående uddannelse, og forløbet skal være meritgivende. Det er meget vigtigt for os, at du har fået et godt fagligt udbytte med når du afslutter dit praktikforløb.

Politisk praktikant
Som praktikant i vores politiske afdeling, skal du være med til at udvikle Moderaternes politik. Dine nærmeste kollegaer bliver vores politiske konsulenter og du skal bidrage til rådgivning af folketingsgruppen, forberedelse af parlamentarisk arbejde og generelt bidrage til det parlamentariske arbejde. Du må i ansøgning gerne tydeliggøre hvilke politikområder du har særlig kendskab til eller erfaring med.

Praktikopholdet løber i forårssemesteret 2024.

 

Om ansøgningen
Som praktikant i Moderaterne er det afgørende at du får en masse fagligt udbytte med tilbage til dit studie, du vil derfor løbende få feedback på dit arbejde. Du vil blive introduceret til Folketingsarbejdet gennem et kort introforløb med de andre praktikanter på tværs af afdelingerne. Praktikken er ulønnet, men der er mulighed for, at der kan ydes en økonomisk erkendtlighed på op til 3000 kr. om måneden for indsatsen under praktikopholdet.

Send en kortfattet ansøgning og CV til job@moderaterne.dk snarest muligt, vi behandler ansøgningerne løbende. For yderligere information, kan du kontakte Caroline Stage på telefon 61 62 46 14 eller mail caroline.stage@ft.dk.

Ansøgningsfristen er d. 16. oktober. 

PRAKTIKANTER TIL KAMPAGNETEAMET HOS MODERATERNE PÅ CHRISTIANSBORG

SYNES DU, AT VALGKAMP, EU, POLITIK OG KOMMUNIKATION ER SPÆNDENDE? HAR DU LYST TIL EN HVERDAG PÅ CHRISTIANSBORG KOMBINERET MED KAMAPGNE AKTIVITETER UDE I LANDET MED EP-KANDIDATERNE? SÅ ER DET MÅSKE NOGET FOR DIG AT BLIVE AKADEMISK PRAKTIKANT TIL DANMARKS BEDSTE KAMPAGNEAFDELING TIL FORÅRET 2024. 

I Moderaterne søger vi praktikanter til vores kampagneteam. Som praktikant vil du få rig mulighed for at fokusere på kampagneorganisationen og EP-valget 2024. Vi har en forventning om, at du har en grundlæggende interesse og forståelse med kampagne og kommunikation, og er klar til at lære meget mere. Vores praktikanter arbejder tværfagligt og lærer hele sekretariatet, EP-kandidaterne og folketingsgruppen at kende.

Det er ikke et krav, at du tidligere har arbejdet partipolitisk, men du skal interesse dig for kampagnearbejde, og være klar på en stejl læringskurve. Du vil som praktikant tage aktivt del i at anvende samt udvikle dine faglige kompetencer, og derfor vil du løbende få fagligt feedback. Du skal være i gang med en relevant videregående uddannelse, og forløbet skal være meritgivende. Det er meget vigtigt for os, at du har fået et godt fagligt udbytte med, når du afslutter dit praktikforløb.

Vi tilbyder
Som praktikant i vores kampagneteam, tilbyder vi en praktikplads, hvor du får mulighed for at prøve kræfter med politiske kampagner. Du vil få en spændende hverdag i et engageret miljø på Christiansborg, hvor fokusset vil være på at føre EP-valgkamp.

Send en kortfattet ansøgning og CV til Casper.hedegaard@ft.dk snarest muligt, vi behandler ansøgningerne løbende. For yderligere information, kan du kontakte Casper Hedegaard på telefon 61 62 48 41.

Ansøgningsfristen er d. 23. oktober 2023.

PRAKTIKANT TIL BERGUR LØKKE RASMUSSEN I EUROPA-PARLAMENTET

NU HAR DU MULIGHED FOR AT VÆRE MED TIL AT SÆTTE LIBERALE AFTRYK PÅ POLITISKE DAGSORDENER I EUROPA OG PRØVE KRÆFTER MED POLITISK KOMMUNIKATION I ET INTERNATIONALT MILJØ!

Bergur Løkke Rasmussen, medlem af Europa-Parlamentet for Moderaterne, søger en praktikant til et lærerigt forårssemester i 2024 fra 1. februar 2024 til slutningen af juni 2024. Praktikforløbet vil bringe dig vidt omkring, og du vil få lejlighed til at prøve kræfter med en række meget forskelligartede opgaver.

 

OM STILLINGEN:
Vi søger en praktikant til Bergur Løkke Rasmussen med fokus på politisk kommunikation. Som praktikant kommer du til at prøve kræfter med kommunikative opgaver relateret til Bergurs arbejde i Europa-Parlamentet, herunder udarbejde debatindlæg og taler, producere indhold til sociale medier, lægge linjen for den strategiske kommunikation frem mod EP-valget i juni 2024 samt bistå med det generelle parlamentariske arbejde. Du vil desuden bistå kontoret i at besvare henvendelser fra borgere, virksomheder, interesseorganisationer og andre forefaldende opgaver.

 

OM DIG:
Du har basalt kendskab til EU’s institutioner

  • Du er interesseret i politik og gerne på europæisk plan
  • Du er positiv, initiativrig og er god til at samarbejde
  • Du er fleksibel og kan arbejde under pres
  • Du er flydende på dansk og engelsk i både skrift og tale.
  • Du skriver godt og har solidt kendskab til sociale medier
  • Du er ikke bange for at kaste dig ud i nye, svære opgaver – eller for fin til at give en hånd med, når det bliver lavpraktisk.

OM ARBEJDSPLADSEN:
Du vil blive tilknyttet Bergur Løkke Rasmussens team i Bruxelles. Ud over dig består kontoret af søde kolleger, som vil vejlede dig inden for såvel kommunikation som politisk rådgivning og administration. Arbejdsugen er fastsat til 37 timer, og du får et månedligt tilskud til at dække udgifter i forbindelse med opholdet.

 

OM ANSØGNINGSPROCESSEN:
Send din ansøgning, dit CV, anbefalinger og et eventuelt karakterudskrift til os. Du må også gerne lave et kort oplæg, hvor du beskriver, hvordan Bergur kan styrke sin tilstedeværelse på de sociale medier.

 

Du sender ansøgningen til bergurlokke.rasmussen@europarl.europa.eu mærket ”Ansøgning – Praktikant – 2024”

SPØRGSMÅL OG SVAR:
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte nuværende praktikant Lucas Francis Claver på lucasfrancis.claver@europarl.europa.eu

Vi anbefaler, at du sender din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende afholder samtaler.

Vi glæder os meget til at læse din ansøgning!