Hvad vil det sige at være liberal i 2026?
Det spørgsmål stiller jeg mig selv med jævne mellemrum. For hvor går man hen i dag, når man er et liberalt tænkende menneske?
Det giver jeg et bud på i Berlingske, hvor jeg slår et slag for liberalismen og de værdier, der kendetegner den. For mig begynder det med troen på det frie menneske. At vi hver især skal have mulighed for at forme vores eget liv og have frihed til at tro, tænke og leve forskelligt.
Jeg advarer samtidig om blå blok, der i mine øjne bevæger sig længere og længere væk fra det liberale udgangspunkt. Jeg deler bekymringen for, at Liberal Alliance bevæger sig i en mere nationalkonservativ retning, og at Venstre har mistet sit internationale udsyn.
Det gør faktisk ondt på mig at se. Jeg har været medlem af Venstre i størstedelen af mit voksne liv, og mit ærinde er ikke at tale mit gamle parti ned. Vi har brug for et stærkt liberalt og ansvarligt parti i oppositionen. Men det kræver, at man står ved sine værdier, også når det betyder, at man må sige Dansk Folkeparti ret imod.
Når Alex Vanopslagh omtaler os som slaver af konventionerne, synes jeg, det er ret vildt. Liberal Alliance vil melde os ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) for så at melde os ind igen med forbehold. Udover at jurister med forstand på folkeret og Justitsministeriet ikke mener, at det kan lade sig gøre – så er det også politisk ret vildt. I min verden på ingen måde liberalt.
Hvis vi skal ændre konventionerne og fortolkningen heraf, må vi blive i dem og gøre det indefra. For naturligvis skal vi kunne føre en konsekvent politik over for kriminelle udlændinge. Der er ingen modsætningsforhold imellem en stram udlændingepolitik og så at være liberal.
Hos Venstre vil man også melde sig ud af konventioner, som man ikke kan lide. Konkret har de sagt, at vi skal melde os ud af statsborgerskabsretskonventionen. Samtidig skal vi skære markant i vores udviklingsbistand. Borgerlige resultater i et rødt Folketing pralede man med i sidste valgperiode. Borgerlige resultater? Hvad blev der af det liberale?
Jeg forstår heller ikke, at det skulle være specielt liberalt at vende ryggen til den regelbaserede retsorden og vores omverden på den måde. Det er et sørgeligt opgør med det internationale udsyn, som jeg synes kendetegner et ægte liberalt parti.
Det efterlader et vigtigt spørgsmål. Hvem skal holde fast i de liberale værdier?
For mig er svaret klart: Det skal Moderaterne.
Jeg kan ikke sige, at Moderaterne er et liberalt parti. Men jeg kan sige, at jeg er et liberalt tænkende menneske – og jeg har det fantastisk godt som aktiv politiker i Moderaterne.
Min oplevelse er, at Moderaterne er et parti, der går til verden med en form for pragmatisk liberalisme. Pragmatisk på den måde, at vi søger indflydelse, og derfor også må gå på kompromis fra tid til anden. Men aldrig grundlæggende på kompromis med den demokratiske retsstat, vores demokratiske institutioner, der sikrer vores liberale grundværdier som udtrykt i grundloven og menneskerettighederne.
Vi skal insistere på friheden og de liberale værdier. Også i en urolig tid, hvor ønsket om tryghed fylder meget. Vi skal kunne samle os om noget uden at kræve, at vi alle tror eller lever ens. For jeg tror grundlæggende på, at frihed er svaret på alt – også svaret på søgen efter tryghed.
Morten E. G. Brautsch
Gruppeformand for Moderaternes folketingsgruppe
