I dag er det Grundlovsdag, hvor vi fejrer Grundlovens 177 år. Gammel, men levende. Og det kan den blive ved med at være i uendelige tider, hvis vi passer på det demokrati og folkestyre, som den danner rammen for. 

I dag er det også Moderaternes fire års fødselsdag. Et af de yngste skud på det danske demokratis stamme. Om vi også bliver 177 år, kan jeg ikke vide, men vi har på kun fire år vist, at vi i hvert fald ikke er en kort parentes. Onsdag kom vi for anden gang i partiets korte historie i regering på ny – og i går indstillede et flertal i Folketingets vores tidligere gruppeformand til posten som Folketingets formand, folkestyrets fornemmeste tillidspost. En bedre fødselsdagsgave kan man vel næppe ønske sig. 

Så vi har meget at fejre og være taknemmelige over i dag. 

Danskerne gik til valg. Satte deres kryds. Og sammensatte et folketing uden flertal til den ene eller anden fløj. Kompliceret, men også med muligheder for os, der tror på, at Danmark bedst ledes i et forpligtende samarbejde hen over den politiske midte.  

Den bro kæmpede vi længe for at bygge. Også så længe, at vi har tæret på en del danskeres tålmodighed. Det lod sig desværre ikke gøre, men uden en regering OVER midten fik vi i stedet en regering MED midten. Bygget på en ambition om at gøre Danmark rigere – for alle! 

Det danske demokrati har bestået endnu en test. Det kan lyde som en beskeden konstatering. Men i en verden, hvor demokratiet udfordres mange steder, er det faktisk værd at glæde sig over. 

For demokrati er ikke naturgivent. Det er ikke noget, der passer sig selv. Det er ikke noget, vi kan tage for givet. Det kræver engagement. Det kræver deltagelse. Ansvar. Og det kræver viljen til at samarbejde. Det har vi set de seneste uger. 

Når en regering over midten ikke lod sig gøre, fik vi i stedet en regering med nogle fra midten. Mest muligt midte. 

På fundamentet af en stærk økonomi og med ambitionen om at gøre den stærkere, viser regeringsgrundlaget veje frem for Danmark. Øget fokus på bedre vilkår for iværksættere. Væk med mellem- og toptopskat. En bæredygtig fremtid for både landbrugserhvervet, grise og natur. Et ambitiøst grundlag for en regering, der tør gribe fremtiden. 

DET kan også NOGET. 

Ingen kan få alt. Sådan er det, når mennesker med forskellige holdninger skal finde fælles løsninger. Sådan er det i politik. Sådan er det i et folkestyre. Og helt ærligt, sådan er det vel egentlig også derhjemme rundt om spisebordet. 

Demokratiet er ikke ”bare” flertallets ret til at få sin vilje hver gang. Demokratiet er evnen til at finde en fælles vej, selv når vi ikke er enige. 

Det er evnen til at lytte. Evnen til at flytte sig. Evnen til at finde hinanden. 

Det er derfor, Grundlovsdag stadig betyder noget. For Grundloven handler ikke kun om paragrafferne i loven. Den handler om de værdier, som vores samfund hviler på. 

Frihed. Ansvar. Tillid.  

Frihed til at tænke, tro og tale frit. Ansvar for at bidrage til fællesskabet. Tillid til hinanden og til vores institutioner. 

Det er værdier, som generationer før os har bygget Danmark på. Og det er værdier, vi skal give videre. 

For demokratiet hviler ikke på lov alene. Det hviler på befolkningen. På borgere, der engagerer sig. På mennesker, der holder sig oplyste. På mennesker, der deltager. 

I debatten. I lokalsamfundet. I foreningslivet. I valgene. I fællesskaberne. 

Demokratiet er stærkest, når mange tager ansvar. Når mange bidrager. Når mange tager hænderne op af lommerne. 

For demokratiet er meget mere end et folketingsvalg og et samarbejdende folketing. Demokratiet lever i forsamlingshuset. I idrætsforeningen. I skolebestyrelsen. I menighedsrådet. I boligforeningen. I civilsamfundet.  

I de fællesskaber, hvor mennesker mødes og tager ansvar for noget større end sig selv. 

Det er en af de absolut største styrker ved Danmark – at så mange mennesker engagerer sig, bidrager og tager medansvar. 

Vi lever i en tid med store udfordringer. Måske større forandringer, end vi har set i mange årtier. Vi kæmper på mange fronter. 

På den militære front. Hvor krigen i Ukraine minder os om, at frihed ikke kan tages for givet. At fred ikke kan tages for givet. At sikkerhed ikke kan tages for givet. 

Derfor skal vi styrke vores militære kampkraft. Derfor skal Danmark og Europa tage et større ansvar for egen sikkerhed. 

Vi kæmper også på den økonomiske front. For verden står ikke stille. USA nedtoner sit engagement med Europa og sætter sig selv først. Kina står ikke stille og tager teknologiske syvmileskridt. Indien har ambitionen om at følge efter. 

Og når Danmark skal bevare sin velstand, skal vi op i gear. Vi skal opfinde, skabe og udvikle mere. Investere mere.  

Vi skal have flere iværksættere til at lykkes og flere virksomheder til at vokse. For velstand kommer ikke af sig selv. Den skal skabes. 

Vi kæmper på den teknologiske front. Kunstig intelligens er opfundet. Det kan ikke nedfindes. Fremtiden er her allerede. Og det kommer til at forandre vores arbejdspladser. 

Vores virksomheder. Vores sundhedsvæsen. Vores uddannelser. Vores hverdag. 

Spørgsmålet er ikke, om det sker. Men hvordan det sker. Og om vi vil være blandt dem, der former den.  Eller blandt dem, der blot lever med de løsninger, andre har skabt. Jeg mener, at Danmark skal være blandt dem, der former fremtiden. 

Vi skal udvikle, anvende og sætte retning for teknologien. 

Vi kæmper også på informationsfronten. 

Demokrati bygger på fakta og oplysning. På en fælles forståelse af virkeligheden. En nøgtern samtale med respekt for uenighed. Men misinformation og fake news udfordrer den samtale. 

Det gør det endnu vigtigere at holde fast i kritisk tænkning og den åbne demokratiske debat. 

Vi kæmper også på værdi-fronten. Mod radikalisme, ekstremisme og autoritære strømninger. 

Vi ser kræfter, som ønsker at splitte mennesker i stedet for at samle dem. Nok mere end nogensinde før, fordi sociale medier har leveret det ultimative værktøj til netop det formål. 

Kræfter, som ser styrke i konflikter frem for fællesskab. 

Men Danmark er stærkest, når vi holder sammen. 

Når vi søger løsninger frem for skyttegrave. Det er også derfor, Moderaterne blev stiftet. Ud fra en enkel erkendelse om, at de største problemer sjældent løses ved, at vi råber højere ad hinanden. 

De løses ved, at vi arbejder sammen og rækker hånden frem. 

Ligesom fire partier har gjort det nu. Og tak for det. 

Men vi skal mere end beskytte det, vi har. Vi skal også skabe det, vi endnu ikke har. Danmark er blevet et af verdens bedste lande, fordi generationer før os turde gribe mulighederne. De byggede andelsbevægelsen, højskolerne, arbejderbevægelsen, foreningssamfundet, velfærdssamfundet. De byggede de institutioner, som vi i dag er stolte af. 

Nu er det vores tur. Vores opgave er ikke kun at forandre for at bevare, men at forandre for at forbedre.  

At gøre Danmark rigere. Dygtigere. Grønnere. Friere. Rimeligere Stærkere.  

Derfor skal vi styrke vores militære kampkraft. 

Derfor skal vi styrke vores økonomiske kampkraft. 

Derfor skal vi styrke vores teknologiske kampkraft. 

Derfor skal vi styrke vores demokratiske kampkraft. 

Vi skal investere i forsvar. 

Vi skal investere i uddannelse. 

Vi skal investere i innovation. 

Vi skal investere i fællesskab. 

Vi skal skabe muligheder i hele Danmark. Ikke kun nogle steder i Danmark. Og vi skal møde fremtiden med nysgerrighed. Ikke med frygt. 

I Moderaterne møder vi ikke en urolig verden ved at lukke os om os selv. 

Vi holder hovedet koldt og hjertet varmt. Og vi tror på, at Danmark kan mere. 

Derfor er Grundlovsdag ikke kun en dag, hvor vi fejrer det demokrati, vi har. 

Det er også en dag, hvor vi minder hinanden om vores ansvar for at passe på det. Og om vores ansvar for at udvikle det. 

Rigtig god moderat fødselsdag. Rigtig god Grundlovsdag.