Verdens klimaudfordringer er en grundpræmis og den grønne omstilling er en tvungen opgave i vor tid. Den skal indtænkes i alle vores handlinger, og vi skal være parate til at tage de nødvendige konsekvenser.
Moderaterne ønsker, at Danmark skal være foregangsland på klimaområdet.
Vi skal arbejde for, at EU ligesom Danmark sætter ambitiøse mål og presser på for, at resten af verden følger med. Vi må ikke se dansk klimapolitik som uafhængig af landene omkring os, og vi skal balancere indfrielsen af vores klimaambitioner med hensynet til omstilling af danske virksomheder og arbejdspladser, så vi ikke eksporterer danske arbejdspladser til lande med lavere klimakrav.
Der er de seneste år truffet vigtige politiske beslutninger, som binder det danske samfund til at reducere CO2-udledningen. Moderaterne bakker op om
- den danske klimalov, herunder målsætningen om at reducere drivhusgasudledningerne med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990, og at Danmark skal være et klimaneutralt samfund senest i 2050.
- den grønne skattereform, herunder indførelse af en ny CO2-afgift.
Vejen til klimaneutralitet vil påvirke os alle, og vi skal bruge de nødvendige redskaber klogt. Vi skal anvende ny teknologi og gøre op med bureaukratiske benspænd. Vi skal påvirke vores adfærd gennem viden og økonomiske incitamenter. Og vi skal bruge det offentlige til at gå forrest for at fremme grønne løsninger og bæredygtige produkter.
Her og nu skal vi sikre en mere effektiv og kraftfuld implementering af de beslutninger, der allerede er truffet. Få det til at ske i den virkelige verden og med større hast, end det sker i øjeblikket.
Vi skal rydde de barrierer, der står i vejen for den grønne omstilling, af vejen.
Og vi skal tage de næste skridt for de dele af samfundet, hvor der endnu ikke er lagt planer for omstilling og CO2-reduktion.
1
Meget mere grøn energi
Vi skal udbygge den vedvarende, grønne energi i Danmark af både klima og geopolitiske hensyn.
En Grøn NOST-enhed
Der skal sættes større handlekraft bag de allerede besluttede energi-øer og havvindmølleparker. Bureaukrati og langsommelighed i sagsbehandlingen gør, at vi med stor sandsynlighed ikke får bygget de vedtagne energi-øer og havvindmølleparker så hurtigt som ønsket. Myndighedsprocesserne skal gøres smidigere og hurtigere. Moderaterne foreslår derfor at etablere en Grøn NOST-enhed efter inspiration af den styrende kriseenhed, som var operativ under corona-pandemien. Med et stærkt operativt mandat skal en Grøn NOST-enhed sikre, at nødvendige godkendelser af myndigheder sker parallelt og koordineret fremfor i langsommelige lineære forløb. En koordinerende tværgående enhed skal sikre hurtigere fremdrift i udbygning af vedvarende energi i Danmark, og en kraftfuld sammenhængende implementering lige fra Power-to-X til infrastruktur såvel som eksport til andre lande.
Koncessioner i Nordsøen
Vi skal lade de kræfter, der kan og vil udbygge den vedvarende energi komme i gang. Jo hurtigere desto bedre. Staten skal derfor udbyde koncessioner for vindenergi på havet inspireret af samarbejdet med olie- og gasudvindingsindustrien i 1960’erne. Vi skal erstatte olie- og gasudvinding i Nordsøen med havvind og energiøer, og vi skal udnytte, at der findes en investeringsvillig kapital. Med en koncessionsmodel kan vi gøre Danmark til primus motor i at etablere brint-infrastrukturen i Nordsøen. Opgaven er at sammensætte en model, som dels sikrer en hurtig udvikling og etablering af energi-øerne under hensyntagen til havmiljøet og dels, at en rimelig andel af den fremtidige indtjening kommer samfundet som helhed til gode og ikke alene investor.
Grundtanken i en koncessionsmodel er, at i udviklingsfasen betaler investor en årlig optionspræmie til staten for en eksklusivret til forundersøgelser af et bestemt havbundsområde. I drifts- og konstruktionsfasen betales et fast årligt beløb til staten for ret til at udnytte et bestemt havområde eventuelt kombineret med aktier i projektet ved en given milepæl. Når energi-øen når et stadie med økonomisk overskud indtræffer en progressiv overskudsdeling mellem investor og staten, hvor staten modtager en andel af overskuddet, som øges i takt med investors afkast. Staten får dermed del af den potentielle gevinst, mens finansiering og risiko bæres af en ekstern investor.
2
Mindre energiforbrug
Den bedste og billigste energi er den, vi ikke bruger. Derfor skal vi sikre, at den energi, vi forbruger, er så effektiv og med så lille et energitab som muligt.
Private husstande skal motiveres
Danskerne skal have et bedre overblik over forbrug af el, vand, varme og gas i deres egen bolig. Kendskab til husstandens energiforbrug giver tilskyndelse til at ændre adfærd og nedbringe energiforbruget – og dermed at nedbringe udgiften. Det er i dag muligt at følge husstandens el-forbrug på eloverblik.dk. Tilsvarende bør leverandører af vand, varme og gas levere forbrugsdata på en fælles platform, så det er muligt at få et samlet overblik over husstandens forbrug. Der skal med andre ord etableres et energioverblik.dk.
Med tal på husstandens samlede forbrug kan man måle sig op imod tilsvarende hus-
standes forbrug, hvilket kan motivere til at gøre endnu mere for at nedbringe og optimere energiforbruget og opfange unaturlige eller pludselige høje energitab. Moderaterne ønsker at fremme energiovervågning i private husstande og det skal sikre, at alle forsyningsleverandører har digitale forbrugsdata på de husstande, de leverer til.
Den offentlige sektor skal forpligtes
Det private erhvervsliv er i fuld gang med at nedbringe omkostningerne til energi ved at gennemgå og overvåge energiforbruget i de enkelte virksomheder. Der er et stort potentiale for den enkelte virksomhed og samfundet som helhed i at finde steder i produktionen,
hvor energien kan anvendes mere effektivt, og i at opfange unaturligt højt energitab.
Tilsvarende skal offentlige bygninger forpligtes til at gennemgå og overvåge energi-forbruget. Der bør opstilles konkrete mål for energieffektivisering af offentlige bygninger. Ligesom der bør indføres en digital og intelligent drift af bygningerne kombineret med løbende energiforbedringer gennem renovering.
3
Omstilling til fremtidens landbrugs- og fødevaresektor
For at nå vores klimamål skal der udledes færre drivhusgasser fra landbruget. Derfor står vi foran en helt uomgængelig omstilling af dansk landbrug. Det er en omstilling, som har store og meget vidtrækkende perspektiver, og det fordrer en mere overordnet og sammenhængende retning for dansk landbrug, fødevareproduktion, dyrevelfærd, miljø- og biodiversitet og natur.
Trepartsaftale om danske fødevarer, natur, biodiversitet og dyrevelfærd
Der skal indkaldes til tre-partsdrøftelser mellem landbrugs- og fødevaresektoren, natur- og forbrugerorganisationer og staten med henblik at aftale mål for en langsigtet og bred omstilling af dansk landbrug og fødevareproduktion. Fremtiden byder på langt flere plantebaserede fødevarer dyrket med helt andre metoder end størstedelen af dansk landbrug benytter i dag. Her er det vigtigt, at nye produktionsmetoder og fødevarer understøttes gennem hurtige godkendelsesprocedurer. Den grønne omstilling er i gang, og mange virksomheder har allerede givet sig i kast med vertical
farming og bio-solutions. Denne udvikling skal omfavnes og udformes i tæt samspil med landbrugs- og fødevaresektoren og natur- og forbrugerorganisationerne, så der kan opstilles langsigtede målsætninger for danske fødevarer, biodiversitet, natur, dyrevelfærd og sundhed.
Der er nedsat en arbejdsgruppe, der senere i år kommer med anbefaling til udformning af en afgift, der beskatter ikke alene CO2-udledninger men alle de drivhusgasser, der udledes i landbruget. Moderaterne går ind for en CO2-afgift som et led i en større omstilling af den samlede danske landbrugs- og fødevaresektor.
Fremtidig beskatning efter CO2-udledning
Det skal undersøges, hvordan tænkningen i afgiftssystemet CarbonFeeDividend fremtidigt kan implementeres i Danmark og Europa. Systemet er indført med succes i Canada, hvor delstaten British Columbia som frontrunner oplevede et fald i forbruget af fossile brændstoffer med 17 pct. i de første fire år efter modellens introduktion, mens forbruget omvendt steg i de andre delstater.
Systemet beskatter en vare efter varens CO2-udledning. Forbrugerne belønnes og
motiveres til at træffe bæredygtige valg, da provenuet for afgiften ikke lander i stats-kassen, men føres tilbage til borgerne. Man kan dermed beskatte klimabelastende produkter effektivt uden, at det rammer socialt skævt.
4
Grøn flyafgift
Den internationale luftfart står i dag for 2-3 pct. af de globale udledninger. På trods af at vi i Danmark både ønsker og opfatter os som foregangsland på klimaområdet, er vi sammen med Cypern, Irland og Malta blandt de sidste lande i Europa, der ikke har indført en afgift på flyrejser. Moderaterne foreslår, at der indføres en gennemsnitlig passagerafgift på 80 kr. pr. afrejsende passager fra en dansk lufthavn (ekskl. transfer- og transitpassagerer) med en differentiering mellem kortere nationale flyvninger og længere internationale flyvninger.
Alle Danmarks nabolande har passagerafgifter. Det er afgifter, der er differentieret efter henholdsvis kort, mellemlang eller lang distance. På de korte distancer, der har de laveste afgifter, er niveauet hhv. 46 kr. i Sverige, 60 kr. i Norge, 95 kr. i Tyskland og 115 kr. i England.
Halvdelen af provenuet på i omegnen af en milliard fra afgiften foreslås tilbageført til danskerne til eksempelvis støtte til energiovervågning i private hustande, mens den anden halvdel af provenuet bør bruges til videreudvikling af grønt brændstof og grøn luftfart.
5
Grønt forbrug
Vi skal udnytte vores indkøbskraft både i det private og det offentlige til at understøtte grønne produkter og løsninger.
CO2-mærke skal oplyse danskerne i dagligdagen
Danskerne skal gennem et CO2-mærke i første omgang på fødevarer oplyses om produkternes klimabelastning og dermed have mulighed for at handle klimavenligt,
når der fyldes varer i indkøbskurven. Klimabelastningen for de enkelte fødevare-produkter skal være tydelig og gennemskuelig. Det skal være let for den enkelte at omsætte intention til handling og bidrage til en grøn omstilling. Det vil også være med til at understøtte en omlægning til mere plantebaseret kost og mere planteprotein i den daglige kost.
Bæredygtighedskriterier ved offentlig drift og indkøb
Den offentlige sektor er den helt store forbruger i Danmark og har en forpligtelse til at agere ansvarligt og bæredygtigt i drift og adfærd. Der skal indføres bæredygtighedskriterier i driften af den offentlige sektor, herunder offentligt indkøb, såvel som i offentlige anlægsbyggerier. Det offentlige kan gennem en bæredygtig adfærd generere en stor efterspørgsel efter grønne og bæredygtige produkter og ydelser. En bæredygtig offentlige sektor kan dermed fremme et større udbud af grønne løsninger. Sundhedsvæsenet står eksempelvis direkte eller indirekte for op imod 6 pct. af CO2-udledningen i Danmark, og det offentlige kan eksempelvis ved valget af asfalt til reparation af veje og udbygning af infrastruktur være med til at fremme en grøn omstilling i den private sektor.
Grøn arbejdskraft er en forudsætning
Mangel på arbejdskraft er en væsentlig barriere for, at vi kommer i mål med at reducere CO2-udledningen og udbygge den vedvarende energi. Det kræver 116.000 personer alene i industrien frem mod 2030 eller gennemsnitlig 14.500 personer årligt at gennemføre den grønne omstilling. Arbejdsudbuddet i Danmark skal derfor udvides markant, hvis vi skal have hoveder og hænder nok til at montere vindmøller, trække kabler til elnet osv. Det skal ske ved at:
- Arbejdsudbuddet i Danmark øges ved at gennemføre reformer.
- Der iværksættes en særlig grøn job- og outplacementindsats målrettet ledige med størst behov i de brancher, der er eller vil blive ramt af den nuværende krise.
- Der tiltrækkes mere international arbejdskraft ved at udvide arbejdskraftens fri bevægelighed i EU til også at omfatte UK og visse ansøgerlande, øge optaget af udenlandske studerende og tilskynde til fastholdelse samt justere de meget strenge adgangskrav til Danmark.
