Følg os på
Søg

FORVALTNINGS­REFORM

Det er i daginstitutionen, skolen og i ældreplejen vi møder velfærdssamfundet. Hvert enkelt møde er unikt – der er forskel på mennesker, både brugeren og den ansatte – og der er forskel på institutionerne. Alligevel taler vi tit om det hele som en grå masse, selvom vi godt ved, at der f.eks. er gode og veldrevne børnehaver, hvor børnene trives, personalet er veluddannet, har lang anciennitet og lavt sygefravær – og der er det stik modsatte. Velfærdssamfundet er for den enkelte præcis så vel- eller dårligt fungerende som den institution, man bruger. Det er i øvrigt tankevækkende, at brugerne generelt er mere tilfredse end ikke-brugerne…

Vi har det med at trække ’dårligdommene’ frem og ned over hovedet på alle. Eller ’den gode løsning’ ét sted for den sags skyld, som så skal forfølges af alle. Det sætter sig alt sammen i procesregler, minimumsnormeringer, standarder, tilsyn, kontrol, bureaukrati eller slagord om ’sæt fagligheden fri’ eller ’udlicitér det hele’. Intentionerne er gode, men bunder alligevel i en opfattelse af, at alting kan styres politisk – fra folketinget eller byrådssalen.

Og det kører i bølger: Frihed erstattes af regelstyring. Når det tager overhånd, skrues der ned for den. Så kommer en sag om en borger, der er kommet i klemme, og så skrues der op for reglerne igen. Det kører frem og tilbage.

Måske vi mere grundlæggende bør tale om, om vi har organiseret de nære velfærdsinstitutioner rigtigt, så vi øger sandsynligheden for at finde den rigtige balance mellem de ansattes faglige frihed, trivsel, udviklingsmuligheder og brugernes forventninger om service, kvalitet og retssikkerhed – og samfundets berettigede forventninger om, at skatteborgernes penge forvaltes optimalt.

Vi er forbi det punkt, hvor det handler om at fjerne en enkelt regel eller tilføre en enkelt million. Tiden er kommet til en mere grundlæggende diskussion om, hvordan vi har organiseret os.

MODERATERNE vil

  • gennemføre en forvaltningsreform, der frisætter de nære velfærdsinstitutioner fra politisk detailregulering, så de får frihed og ansvar for at løse opgaverne på egne præmisser med fuld fokus på drift.
  • organisere institutioner som ’Offentlige Selskaber’ – offentligt ejede og regulerede, men med samme frihedsgrader som private virksomheder eller selvejende institutioner.
  • aktivere det omgivende samfund i driften af velfærdsinstitutionerne, så noget af den nære folkelighed, der gik tabt med kommunalreformen, kan genvindes. F.eks. skal fremtidens skolebestyrelser – med langt mere kompetence end de eksisterende – have repræsentation ikke bare af forældrene, men også de ungdomsuddannelsesinstitutioner og det erhvervsliv, der senere skal ’aftage’ eleverne.

MODERATERNEs forslag vil betyde

  • AT de nære velfærdsinstitutioner styres på mål og resultater – ikke på proceskrav.
  • AT ledelse og medarbejdere får større frihed til at løse opgaverne i et miks mellem normeringer, personalesammensætning, faglig metode og balance mellem drift og anlæg.
  • AT politikerne får fokus på den politiske opgave – ’hvad vil vi have’ og ’hvad koster det’ – og de offentlige får ansatte frihed til at løse opgaven – ’hvordan gør vi det’.
  • AT velfærdsinstitutionerne får ledelsesmæssig sparring fra bestyrelser, der sammensættes af brugerne, medarbejderne og repræsentanter fra det omgivende samfund, der har stærk interesse i, at institutionen er velfungerende.

Nogle vil sikkert reagere voldsomt mod tanken om, at hver enkelt institution skal have sin egen bestyrelse, en ledelse der reelt må lede, eget regnskab og risiko for at gå konkurs – og at politikerne ikke kan blande sig i drift, men ’kun’ mål og pris. Men tænk lige efter: Tænk hvad det kan give af identitet, fokus på medarbejdere og brugerne, nytænkning og fokus på kerneopgaverne, hvis hver enkelt plejehjem, skole, daginstitution får frihed til at koncentrere sig om egen drift fremfor hele tiden at skulle orientere sig opad – mod forvaltning, byråd og folketing.

Blomster skyder nedefra – det gør de gode idéer også. Og, ja, det vil betyde, at den lokale kro risikerer at få konkurrence fra det kommunale plejehjem, der udvikler et tilbud om, at 90 års–fødselsdagen for hele familien kan fejres på plejehjemmet. Men helt ærligt: Hvis det sker med respekt for regnskabsloven, så det er prissat rigtigt, hvad er så problemet? Vi har brug for at frisætte energi, ressourcer og faglighed i alle dele af den offentlige sektor gennem en udvidet grad af selvstyre i armslængde af et alt for detailregulerende politisk niveau.

Og det er ikke gjort med et slogan om ’afbureaukratisering’ eller ’faglig frihed’. Det er mere komplekst end som så. Faglig frihed uden ansvar bliver let til konsekvensløshed. Derfor er der brug for en egentlig forvaltnings- eller institutionsreform, der følger op, hvor kommunalreformen slap. Decentraliseringen endemål må aldrig blive borgmesterens skrivebord – og da slet ikke ministerens!

DET VIL MODERATERNE

Danmark er et fantastisk land. Et godt sted at vokse op, stifte familie og blive gammel. På mange måder har vi fundet opskriften på et samfund med en god balance mellem lighed, frihed og tryghed. Det er solsiden af fortællingen om Danmark. Og det er en sand fortælling. 

Men – hånden på hjertet – der er også en skyggeside:

– For mange unge opbygger ikke faglige færdigheder og personlig robusthed til få fodfæste på arbejdsmarkedet.
– For mange idéer og initiativer bliver ikke omsat til arbejdspladser og velstand, fordi vi mangler kvalificeret arbejdskraft og taber i konkurrence til andre lande med mere attraktive investeringsvilkår.
– For mange ældre medborgere får ikke en værdig pleje og omsorg.
– For mange mennesker lever på kanten af samfundet uden at være en aktiv del af fællesskabet.
– For mange med anden etnisk baggrund end dansk er ikke fuldt deltagende i arbejds- og samfundslivet.
– Og vores sundhedsvæsen – som ellers har leveret f.eks. langt bedre kræftbehandling over de sidste snart mange år – er under voldsomt pres. Ikke bare fra Covid-19-pandemien, men fra demografi, livstilssygdomme og uattraktive arbejdsvilkår. 

Det er også en sand beskrivelse af Danmark!

MODERATERNE har et brændende ønske om at kaste lys over skyggerne. En drøm om at skabe et endnu bedre Danmark med frihed, frisind, virkelyst og fremgang. 

Vi har ikke patent på den drøm. Heldigvis. Men det er ikke nok at drømme; der skal handles for at realisere drømmen. Og vi er forbi det punkt, hvor det kan ske med en ekstra milliard til offentligt forbrug, en finjustering af skatteskruen eller smarte slogans om velfærdslove, der lover mere end de holder, eller symbolske værdipolitiske meldinger uden reel effekt. 

For få tør tænke nyt eller højt. De politiske blokke lurer på hinanden. For meget handler om dagens avisoverskrift og morgendagens meningsmåling – for lidt om, hvad vi for alvor skal forandre, hvis vi ikke bare vil fastholde, men udbygge vores velfærd, velstand og muligheder.

MODERATERNE har nogle bud. De diskuteres fortsat i den kommende tid i vores folkelige advisory board, Det Politiske Mødested, og foldes ud i flere detaljer her på hjemmesiden frem mod partiets stiftelse på Grundlovsdag 2022.