Den danske folkeskole er udfordret. Flere forældre, elever og lærere vælger den fra. Fortsætter udviklingen, vil omkring hver tredje elev i 2040 gå i fri- eller privatskole. Det er ikke et problem i sig selv, men det bliver det, når fravalget særligt kommer fra de mest ressourcestærke familier. Vi nærmer os et kritisk sted, hvor det normale er at fravælge folkeskolen.
Mere end hver fjerde krone i folkeskolen går i dag til specialundervisning, selv om kun omkring 7 % af eleverne modtager den. Det efterlader færre ressourcer til almenundervisningen, hvor langt de fleste børn går.
Sidste år bestod næsten hver ottende elev i 9. klasse ikke dansk og matematik ved afgangsprøverne. Det er det højeste niveau i over et årti. Samtidig er lærerfaget under pres: færre søger ind, og flere nyuddannede har lavere karakterer end tidligere.
Giv skolerne reel frihed til at tilrettelægge mere af undervisningen i mindre, dynamiske hold på tværs af klasser. Undervis ud fra elevernes faglige niveau frem for faste klasseskel og alder
Indfør intensive undervisningsforløb for de elever, der har størst vanskeligheder i dansk og matematik. De to fag er fundamentet. Ikke alt er lige vigtigt. Når det basale ikke er på plads, må andre mål og krav vige. Skolerne skal have bedre rammer for to-voksenordninger, så elever med behov for ekstra støtte mødes med realistiske krav, tæt faglig opfølgning og oplevelsen af at lykkes.
Indfør en makkerordning, hvor nye lærere matches med erfarne kolleger og får nedsat undervisningsnorm i opstartsperioden.
