/
Gå Til Politik i Københavns og Københavns Omegns Storkreds
EVENT

Gå Til Politik i Københavns og Københavns Omegns Storkreds

-
📍DXC Technology, Retortvej 8, 2500 Valby

AI, uddannelse og arbejdspladser

– Maskinen kommer, hvor er mennesket?

Københavns Storkreds og Københavns Omegns Storkreds inviterer medlemmer og deres gæster til månedens Gå Til Politik med politiske oplæg, konkrete dilemmaer og åben dialog.

Mandag den 26. oktober kl. 18.30–21.00 
hos DXC Technology, Retortvej 8, 2500 Valby

Christina Egelund, uddannelses- og forskningsminister, Nadeem Gulzar, DXC Technology (Data & AI Transformation Executive) og Kristine Kabel, lektor ved Aarhus Universitet holder oplæg og vil efterfølgende sidde i panel til en åben dialog. 

AI forandrer med hastige skridt måden, vi lærer, arbejder og skaber værdi på. På mødet tager vi fat i de konkrete dilemmaer: Hvordan griber vi de nye muligheder og sikrer samtidig, at faglighed, dømmekraft og menneskelige fællesskaber følger med? 

Vi får bl.a. mulighed for at høre Christina Egelund folde Danmarks AI-fremtid ud, herunder hvordan regeringen vil bruge AI til at frigøre ressourcer i den offentlige sektor, og hvordan fremtidens uddannelser og eksamensformer skal udvikles. 

Vi får også mulighed for at høre Nadeem Gulzar sætte ord på teknologiens konkrete potentiale på arbejdsmarkedet, mens Kristine Kabel stiller skarpt på folkeskolens fundament – lige fra vigtigheden af håndskrift til børnenes trivsel og dannelse. 

Det afgørende er, at vi får talt om, hvornår maskinen skal løse opgaven, og hvornår mennesket skal have det sidste ord. Derfor byder aftenen også på en pejling af salens puls, hvor der er plads til at dele erfaringer, stille spørgsmål og debattere åbent med panelet under ledelse af moderator Leonardo Flores Villanelo fra Københavns Storkreds’ bestyrelse. 

Kl. 19.00 – 19.45 vil vi som sædvanligt deltage på Teams sammen med alle landets øvrige storkredse, når Lars Løkke Rasmussen kommer med en status på den aktuelle politiske dagsorden og efterfølgende svarer på spørgsmål fra medlemmerne.

Praktisk information

Det koster 50,- pr. medlem og 75 kr. pr. gæst at deltage inkl. sandwich. Det vil være muligt at købe drikkevarer.

Betaling via MobilePay #430170. 

Bemærk tilmeldingen er først gældende, når betaling er modtaget.

Gæster:
Det er muligt at invitere gæster med, men de skal ligeledes registreres ved tilmelding. Husk at oplyse navn på dine gæster, når du indbetaler – betal eventuelt over flere omgange, hvis du tilmelder flere gæster, end Mobilepay kan videregive navne på.

Kommende events