SÆT KRYDS I KALENDEREN
Mødet afholdes som webinar der kan streames fra Det Politiske Mødesteds hjemmeside.
Hvad er Det Politiske Mødested?
Det Politiske Mødested er vores folkelige tænketank, hvor der er plads til diskussion og refleksion. Det betyder, at vi ønsker at skabe et fundament, hvor politik ikke kun udformes bag borgens tykke mure, men også har sine rødder i hverdagens eksperter. Alt for ofte bygger politik på tunge rapporter og sker uden tilstrækkelig inddragelse af de mennesker, det hele angår. Lærere, sygeplejersker, patienter, iværksættere eller socialt udsatte. Disse vigtige stemmer bliver sjældent spurgt og næsten aldrig hørt.
Vi er blevet så begejstrede for Det Politiske Mødested, at vi fortsat ønsker at have det som et folkeligt fundament for vores parti. Vi ser en stor værdi i at afprøve politik ved at stille spørgsmål i Det Politiske Mødested og høre direkte fra de mennesker, der bliver påvirket af ny politik.
Det Politiske Mødested er for alle. Du vil måske føle dig lidt udenfor, hvis du ikke kan nikke en smule til vores fundament, men vi har såmænd medlemmer der tidligere har følt sig hjemme i alle partier. Lige fra Alternativet til Dansk Folkeparti.