ET FROMT ØNSKE DAGEN FØR MORGENDAGENS SUNDHEDSREFORM

I morgen fremlægger regeringen forslag til sundhedsreform. Det er på høje tid, for vi har i snart mange år vist, at den helt nødvendige centralisering af højtspecialiseret sygehusbehandling skulle følges op af en ’nærhedsreform’, der opruster samarbejdet mellem sygehus – læge – kommune.

I min regeringstid lavede vi en aftale herom, som blev overhalet af folketingsvalget, og siden er intet sket.

 

I al fairness kan man sige, at covid-19-pandemien kom i vejen. Men så må man til gengæld håbe, at erfaringerne fra pandemien er tænkt godt og grundigt ind i regeringens udspil … Da ligvognene kørte gennem Bergamos gader, omstillede det danske sundhedspersonale vores sygehusvæsen til at kunne håndtere den værst tænkelig situation.

Heldigvis blev det ved skrækken, men den fænomenale omstillingsevne viste, hvor effektivt ting kan gøres, når ’politik og bureaukrati’ erstattes af faglighed og et klart formål. Gid den erfaring sætter sig som en rød tråd i morgendagens udspil.

Danmark er et lille land. Vi har ikke brug for fem selvstændige siloer til at drive vores sundhedsvæsen. Vi har brug for mere (sundheds)faglig selvforvaltning og et tæt og gensidigt forpligtende samarbejde mellem patient – kommune – læge – sygehus. Flytter vi ikke ressourcer fra administration og politik til faglighed og patienter risikerer vi, at de sidste 20 års fremskridt på sundhedsområdet – f.eks. en langt bedre kræftbehandling – sander til, når der bliver flere kronikere og ældre medicinske patienter.

Slip faglig frihed løs.

Skær ned for dobbeltadministration.

Flyt den politiske energi fra sygehusadministration (for de er de sundhedsprofessionelle bedre til) til i stedet af få kastet lys over ’Bermuda-trekanten’ sygehus – læge – kommune. Det brude være lektien fra covid-19.

Det bliver spændende at se, om regeringen har lært den. Man har lov at håbe. Det er mit fromme ønske.

VORES RIGDOM ER IKKE MEGET VÆRD, HVIS VI SÆLGER UD AF VORES VÆRDIER

Den 24. februar invaderede Rusland Ukraine. Beslutningen var Putins, men som en del af den har rimeligvis indgået hans aflæsning af et uenigt Europa, der historisk har vist for stor langmodighed med hans tidligere overgreb på folkeretten. Jo, der var sanktioner, da Krim blev invaderet eller når der blev begået

Læs mere »

Vil du have indflydelse på Moderaternes kommunalpolitik?

Har du lyst til at engagere dig og bidrage med gode idéer til Moderaternes politik til det kommende kommunalvalg? Eller har du lyst til at være kandidat, diskutere lokalpolitiske spørgsmål eller blot høre mere om Moderaternes politik, så er følgende møder en oplagt mulighed. Moderaterne tager i disse uger vigtige

Læs mere »

Vi skal kæmpe for kunsten og kulturen

(Kronik, trykt i Politiken 3. april 2022 – læs også vores forslag her) Corona og krigen i Ukraine har på hver deres måde vist os at kultur og kunst er værd at kæmpe for. Derfor vil Moderaterne tilføre dansk kultur 1 milliard ekstra årligt. Er vi først bundet på mund og

Læs mere »