En bedre balance mellem landbrug og vandmiljø

Moderaterne har sikret konkrete forbedringer af den nye gødskningslov.

På torsdag stemmer vi i Folketinget om en af de vigtigste dele af den grønne trepart: den nye gødskningslov. Også kaldet L5.

Det lyder teknisk. Og det er det også. Men i virkeligheden handler det om noget meget konkret: Vi skal have livet tilbage i vores fjorde og indre farvande.

Alt for mange steder kæmper vores vandmiljø med iltsvind, alger og døde havbunde. Derfor skal udledningen af kvælstof ned. Markant. Og når landbruget står for 70 procent af de samlede udledninger, er der også behov for store reduktioner herfra.

Den grønne trepart bygger grundlæggende på to ting.

Vi skal omlægge store landbrugsarealer til blandt andet skov, natur og vådområder. Dette sker via frivillige aftaler med betragtelig kompensation. Og samtidig indfører vi en ny og mere målrettet regulering af det kvælstof, der ender i vandmiljøet.

De to ting hænger sammen. Jo mere jord vi får omlagt, jo mindre behov bliver der for at regulere landbruget.

Det er derfor også vigtigt for mig at slå fast, at den nye kvælstofregulering ikke er et ekstra krav, der pludselig er blevet lagt oven i den grønne trepart. Den har været en del af løsningen hele tiden.

Men det betyder ikke, at alt i den første model var godt nok. For det var det ikke.

Vi har arbejdet for at få grøntsagerne undtaget

Da de konkrete beregninger begyndte at komme frem, blev det tydeligt, at danske grøntsagsproducenter risikerede at blive ramt uforholdsmæssigt hårdt. Det reagerede vi på i Moderaterne med det samme.

For ambitionen kan ikke være, at vi på den ene side ønsker mere danskproduceret frugt og grønt og på den anden side laver en regulering, der gør det urimeligt svært at dyrke det i Danmark.

Derfor har vi arbejdet for at finde en særskilt løsning for grøntsagsproducenterne. Og den er nu på plads. Med den tillægsaftale, vi har indgået i dag, bliver arealer med grøntsagsproduktion undtaget fra den nye kvælstofregulering i hele 2027. Det gælder både konventionel og økologisk produktion.

Dermed får producenterne tid til at omstille sig, samtidig med at vi får mulighed for at gennemgå det faglige grundlag ordentligt og finde en holdbar model for årene derefter.

Det, synes vi, er både rimeligt og ansvarligt.

Og så er der kartoflerne

Her har vi også haft en helt konkret bekymring.

Et af vores folketingsmedlemmer var tidligt ude og pege på problemerne med det datagrundlag, der blev brugt for kartoffelproduktionen. For kartofler er ikke bare kartofler.

Der er blandt andet stor forskel på spise- og stivelseskartofler, deres vækstsæson og deres optag af kvælstof. Alligevel risikerede vi at regulere på et grundlag, der ikke i tilstrækkelig grad tog højde for de forskelle.

Det har vi insisteret på skulle undersøges.

Nu bliver datagrundlaget korrigeret, blandt andet så vandede sandjorder bliver regnet rigtigt med, og eksperter skal gennemgå det samlede vidensgrundlag for både kartofler og grøntsager. Hvis den faglige viden viser, at reguleringen rammer forkert, skal den kunne ændres hurtigt. Det er vigtigt.

For når vi stiller store krav til et erhverv, skal landmændene også kunne forvente, at de krav hviler på et ordentligt fagligt grundlag.

De lokale treparter lever videre

Treparten bygger som nævnt på to greb, som skal virke sammen: frivillig arealomlægning og en ny kvælstofregulering af den jord, der fortsat dyrkes. Hvis omlægningen leverer mere kvælstofreduktion, bliver reguleringsbehovet mindre.

På den måde undgår man både et scenarie, hvor man lader stå til i håb om, at landmændene bare af sig selv gennemfører den grønne omstilling. Og et alternativt scenarie, hvor man rigidt forsøger at tvinge landmændene til noget, de ikke vil, hvilket vil føre til store polariserede konflikter, som sætter omstillingen i stå.

Gødskningsloven nulstiller ikke det arbejde, der allerede er gjort lokalt. Tværtimod. Jord, der bliver omlagt, eller er på vej ud af drift, tæller med og er med til at reducere reguleringsbehovet i oplandet. Derfor vil loven heller ikke ramme alle lokale treparter eller landmænd ens.

Helt i tråd med selve essensen i den grønne trepart vil de nye kvælstofkvoter give øget tilskyndelse til aktivt at indgå i de lokale treparter og omlægge de arealer fra landbrug til natur, der i sidste ende skal være garanten for at opfylde vores ambitiøse mål for reduktion af CO2- og kvælstofudledning.

Vi løber ikke fra ansvaret

Jeg forstår godt, at den nye regulering skaber bekymring.

Dansk landbrug står allerede midt i en meget stor omstilling. Og særligt 2027 bliver et svært overgangsår med nye regler, nye beregninger og kort tid til at planlægge efter dem.

Derfor har vi også været optagede af kompensation og af at løse de konkrete problemer, efterhånden som de er blevet tydelige. Fra Moderaternes side har vi talt for en betydelig kompensation til de landmænd, der vil blive berørte. Eksperter har vurderet, at der vil være erhvervsøkonomiske tab for op til 1,2 milliarder, og derfor har vi holdt på, at kompensationspuljen naturligvis skulle være i præcis det leje.

Men løsningen kan heller ikke være at stoppe hele processen. Vi har med den grønne trepart truffet en historisk beslutning om både at fremtidssikre dansk landbrug og genoprette vores natur og vandmiljø. Det forpligter.