Der er stadig tidsler i bedet på udlændingepolitikken
Af Mohammad Rona, gruppenæstformand og udlændinge- og integrationsordfører, Moderaterne
Regeringen kan snart fejre sit toårs jubilæum, og et af de områder, der har ligget mig på sinde i de to år, er at få luget ud i udenrigspolitikens ”tidsler”, som vi tidligere har kaldt det. Skismaet er ganske simpelt: Vi har både brug for en stram udlændingepolitik og for at kunne tiltrække den udenlandske arbejdskraft, som vores virksomheder og offentlige institutioner desperat tørster efter. Og der er de udenrigspolitiske tidsler stadig i vejen.
Regeringen er på bolden – men vi er ikke i mål. Bare spørg vores virksomheder. Nye tal om rekruttering af medarbejdere har vist, at 38.000 job – flere end der skal til for at fylde Parken – er gået tabt hos virksomhederne på bare et halvt år på grund af manglen på medarbejdere. Det er ikke godt nok.
Ledigheden er lav, og samtidig vokser behovet for flere hænder i både erhvervslivet og sundhedssektoren. Vi har simpelthen ikke nok mennesker til at dække vores samfunds behov, og det kommer kun til at blive værre, hvis vi ikke handler nu.
Denne regering har gjort meget, men det er ikke nok på det her område. Det handler ikke kun om tal og regler – det handler om mennesker. Vores nuværende system med unødvendige, bureaukratiske regler skaber for ofte problemer for almindelige mennesker, der blot ønsker at være en del af vores samfund. Når vi ser mennesker komme i klemme på grund af rigid administration, er vi nødt til at tage ansvar og rydde op. Det kan være regler, der står i vejen, eller det kan være den måde, myndighederne administrerer reglerne. Vi må gøre helt og holdent op med bureaukratiske krav som dansk bankkonto eller tilfældige og ubegrundede afslag.
"Vi må gøre helt og holdent op med bureaukratiske krav som dansk bankkonto eller tilfældige og ubegrundede afslag." Mohammad Rona
Tre tiltag, der kunne give os flere hænder hurtigt
For det første:
Vi har foreslået at gøre det lettere, meget lettere, for virksomheder at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, og vi mener, det bør ske på ordentlige vilkår – under danske overenskomster og med det danske tillidsmandssystem.
For det andet:
Vi må gøre helt og holdent op med bureaukratiske krav som dansk bankkonto eller tilfældige og ubegrundede afslag på arbejdstilladelser, og vi må få behandlingstiderne ned, så vi meget bedre sikrer, at folk, der ønsker at arbejde i Danmark, faktisk kan få lov til det, uden at de og virksomhederne skal vente i årevis.
For det tredje:
Vi må hurtigt indgå samarbejds- og uddannelsesaftaler med lande som f.eks. Filippinerne, hvor mange er interesserede i at tage arbejde inden for sundheds- og servicesektoren. Det er en win-win-løsning, hvor vi tilgodeser danske private og offentlige arbejdsgivere, samtidig med at vi skaber gode muligheder for mennesker og de lande, de kommer fra.
– Karin Liltorp, arbejdsmarkedsordfører, Moderaterne.
Aftalepartierne afsætter mere end 1,3 mia. kr. frem mod 2035, som blandt andet går til styrkede indsatser til unge med psykiske eller sociale problemer. Indsatserne tager højde for hele den unges situation på tværs af bl.a. beskæftigelse, sundhed og psykiatri. Partierne lægger også op til et nyt, stærkt partnerskab mellem relevante aktører tæt på de unge, som både skal skabe jobåbninger og ruste de unge til arbejdsmarkedet. Regeringen og partierne bag aftalen vil nu række hånden ud til kommuner, virksomheder og civilsamfund for at få nedsat partnerskabet.
"Det, der for os i Moderaterne er det mest centrale ved aftalen, er fokus på, at få alle med i et meningsfuldt fællesskab. Fællesskaber er desværre gået hen og blevet en mangelvare, især for denne gruppe unge – og uden et fællesskab, kan man simpelthen ikke blomstre. Uden fællesskaber mister man ganske enkelt troen på, at man har en værdi. Og det er forfærdeligt. Vi giver med aftalen en masse unge drømmene tilbage. Det man kan da kun blive glad over. "
– Karin Liltorp, beskæftigelsesordfører, Moderaterne.