/
Caroline Stage Olsen er ny digitaliseringsminister
Caroline Stage, Moderaterne




Caroline Stage Olsen bliver
Moderaternes 6. minister

NYHED
29.08.2024

Det er med stor glæde, vi kan fortælle, at Caroline Stage Olsen bliver ny digitaliseringsminister og dermed Moderaternes 6. minister.

Caroline Stage Olsen har politisk erfaring fra sin tid som medlem af Københavns Borgerrepræsentation, men de fleste i den moderate familie kender hende som Moderaternes politiske chef – en stilling som hun bestred fra februar 2023 og indtil juli, hvor hun skiftede til en stilling som særlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen.

Caroline Stage Olsen har således haft en hånd med i udviklingen af meget af Moderaternes politik indenfor en lang række områder.

Et styrket ministerium
Som digitaliseringsminister får Caroline Stage Olsen ansvaret for et af de områder i vores samfund, hvor udviklingen går allerhurtigst. Vi er midt i en digital omstilling, som har indflydelse på alt fra vores erhvervsliv til vores børns hverdag og vores forsyningssikkerhed. Derfor har regeringen valgt at styrke Digitaliseringsministeriet ved at rykke digitale udviklingsområder hertil fra andre ministerier.

Privat er Caroline Stage Olsen i et parforhold, mor til en datter og to bonusdøtre og bor på Frederiksberg.

Mere ansvar til øvre moderate ministre
Moderaterne kan udover en ny minister glæde sig over, at fire af partiets øvrige ministre får ansvar for helt nye områder.

For kulturminister Jakob Engel-Schmidts vedkommende træder han ind i regeringens ledelsesudvalg, som er regeringens øverste udvalg. Her vil ham fremover repræsentere Moderaterne sammen med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.

Ældreminister Mette Kierkgaard vil fremover stå i spidsen for et selvstændigt ældreministerium. Hidtil har Ældreministeriet hørt under Bolig- og Socialministeriet, men Mette Kierkgaard får nu sit eget departement.

Klima- og energiminister Lars Aaagaard overtager ansvaret for Danmarks globale klimaindsats. Han skal dermed have blik for, hvordan Danmark kan bidrage til at sænke CO2-udledningen på globalt plan.

Endelig får udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen ansvaret for udviklingspolitik. Han får eksempelvis til opgave at sikre, at Danmark bidrager til bekæmpelse af fattigdom og hungersnød i det globale syd.

SENESTE NYT