

Brydningstid kalder på 2040-plan
Af Lars Løkke Rasmussen, udenrigsminister og formand for Moderaterne
Som I nok alle har bemærket, er 2025 gået hæsblæsende i gang – så derfor tillader jeg mig at henvende mig her med lidt tanker og – med fare for at lyde som Egon Olsen – en plan.
Konteksten er sådan set ret alvorlig. Året er begyndt med usikkerhed om både mulige handelskrige, Rigsfællesskabet og hvor høj prisen bliver på at kunne forsvare Kongeriget Danmark både i nord, mod øst og herhjemme.
Det er sket før i danmarkshistorien, at virkeligheden har overhalet regeringsgrundlaget, men her er der i virkeligheden tale om det omvendte. Den platform, som regeringen blev dannet på, passer måske mere på virkeligheden i dag end den gjorde, da regeringen blev dannet.
Da regeringen tiltrådte for godt to år siden, var omdrejningspunktet de mange kriser, vi befandt os i. Tænk bare på krigen i Ukraine og klimakrisen. Det blev der efterfølgende smilet lidt af, for vi havde jo råd til det hele. Det havde vi også, men udelukkende fordi vi stod med en bomstærk dansk økonomi, som stod på skuldrene af de reformer, som blev tilvejebragt for år tilbage. Velfærdsforliget og efterlønsreformen for blot at nævne et par af dem.
Men kriserne griber stadig ind i hinanden, og de massive udgifter til Forsvaret kommer med en høj pris for resten af samfundet, hvis vi ikke tænker os om. Milliardtal og procentsatser svirrer gennem luften, og først til sommer ved vi, hvor det ender, når der har været afholdt NATO-topmøde. Men vi ved allerede nu, at regningen bliver stor.
0,1 pct. af Danmarks BNP er 3 milliarder kroner. Så kan man selv regne videre. Og de militære udgifter er ikke et bump på vejen – ikke noget midlertidigt, men en regning, som skal betales år efter år. Derfor bryder jeg mig ikke om ordet krigsskat, som flere lufter i den offentlige debat, for det lyder som om, at det er noget, som går væk igen. Men så langt øjet rækker er store militære udgifter kommet for at blive.
Da Berlinmuren til vores store glæde faldt i 1989, havde vi ikke længere brug for et territorialforsvar af Danmark. Nu står vi et andet sted. Danmark og Europa skal kunne forsvare sig selv, for vi ved, at Putin har appetit på mere.
Derfor står vi i en brydningstid, hvor vi skal træffe store valg. For vi har ikke kun brug for en militær oprustning. Vi har også brug for en økonomisk oprustning for det nytter ikke at have styr på militæret, hvis vi ikke har en holdbar økonomi. Og Danmark er en lille åben økonomi, som lever af at handle i en verden, som det bliver mere og mere kompliceret at handle i. USA’s præsident Donald Trump sagde i sin tale i sidste uge, at USA skal være det bedste land at lave forretning i. Vi skal sige det samme i Danmark. For hvis ikke, vi skaber de rigtige rammer for vores erhvervsliv, har vi heller ikke konkurrencedygtige virksomheder, og det vil komme med en høj pris. For velstanden og dermed for velfærden.
Jeg synes, der er behov for en plan, hvor vi har både de korte og de lange briller på. Der er brug for en langsigtet økonomisk plan frem mod 2040. Den skal sikre, at dansk økonomi også er stærk om ti og femten år. Det skal være en 2040-plan, hvor vi tør tænke nyt og tænke stort – for det er der brug for. Og det skal være en plan, der leverer de nødvendige reformer.
Tænk blot på arbejdskraft. Mange både private og offentlige virksomheder mangler allerede i dag folk. Tænk så på, at befolkningstallet falder, og mange flere skal i uniform. Vi skal ikke havne i en situation, hvor vi skal vælge mellem grønne uniformer og hvide kitler.
Kan vi så ikke bare hæve skatten for erhvervslivet, som nogen foreslår eller trække alle skattelettelser tilbage og hæve bundskatten?
Det kunne vi da godt, men så får vi ikke penge til bedre sundhed, gode skoler og de fineste uddannelser. Vækst i vores økonomi er hovednøglen i vores økonomi. Og hvis vi klipper håret af virksomheder for at få råd til parykker i forsvaret, så taber vi alle sammen.
Kriser er som udgangspunkt ikke noget, nogen ønsker. Men kriser kan også føre til bedre resultater, fordi vi tvinges til at tænke os om. Og det er nu, vi skal tænke os om, så der ikke blot er styr på dansk økonomi i dag men også om ti eller 15 år. Vi har ikke råd til andet.