En differentieret psykiatri:
Bedre adgang til hjælp for alle
Psykiatrien i Danmark står over for komplekse udfordringer, der kræver en gennemgribende omstrukturering af, hvordan vi organiserer og leverer behandling til mennesker med psykiske lidelser.
Særligt børne- og ungdomspsykiatrien har oplevet en markant stigning i aktiviteten de seneste år, hvilket presser kapaciteten. Selvom antallet af sundhedsfagligt personale på psykiatriske sygehuse er steget, er antallet af medarbejdere ikke fulgt med antallet af patienter. Især blandt børn og unge, hvor antallet af patienter er steget med knap 40% indenfor en tiårig periode. Det har skabt lange ventetider og pres på ressourcerne.
Moderaterne ser et klart behov for en omstrukturering af psykiatrien, så behandlingen bliver mere differentieret, og patienter modtager den rette hjælp på det rette sted. Organisationer som Bedre Psykiatri og Psykiatrifonden beskriver, hvordan børne- og ungepsykiatrien i flere dele af landet er tæt på kollaps. De nuværende behandlingsgarantier efterleves ikke: I Region Hovedstaden blev kun 13% af patienterne i børne- og ungdomspsykiatrien udredt til tiden i foråret 2024. I Region Nordjylland venter børn og unge op til 2,5 år på udredning for autisme og ADHD. Den store stigning i tilgangen til børne- og ungepsykiatrien skyldes først og fremmest en stigning i antallet af ADHD- og autismediagnoser. Børn og unge med autisme-diagnoser er steget med 59,7% fra 2015 til 2022, og ADHD-diagnoser er steget med 36,4% i samme periode. Der er ligeledes sket en markant stigning af voksne, der ønsker at blive udredt for ADHD. Det i en grad, at hver 15. praktiserende psykiater afviser at tage imod ADHD-henvendelser. Det er uholdbart; der er behov for, at man kan komme hurtigt til også med en ADHD- og autismediagnose.
Hvis vi fortsætter som hidtil, risikerer vi ikke kun at svigte dem med ADHD og autisme, som har et reelt behov for støtte. Vi risikerer også at overse dem med mere komplekse og alvorlige diagnoser – dem, der ikke selv har en stemme, og som måske heller ikke har pårørende til at kæmpe for deres sag.
Moderaterne foreslår at opdele psykiatrien i let og tung psykiatri, hvilket skal sikre hurtigere og mere præcis udredning og behandling.
Lettere psykiske lidelser bør i udgangspunktet ikke håndteres af hospitalspsykiatrien, men i stedet overgå til de netop oprettede landsdækkende lettilgængelige kommunale behandlingstilbud, der så skal styrkes økonomisk. Her skal patienter tilbydes evidensbaserede straksbehandlingspakker, der skal forebygge at så mange børn og unge får det så dårligt, at de har brug for behandling i psykiatrien. En styrkelse af de lettilgængelige tilbud vil skabe en mere nær og mere forebyggende indsats, hvor flere faggrupper samt civilsamfundet kan bidrage til bedre og hurtigere hjælp.
Ved at overflytte lettere problemstillinger til lettilgængelige tilbud frigøres ressourcer i hospitalspsykiatrien, som i stedet kan fokusere på de mest komplekse lidelser, der potentielt kræver indlæggelse såsom spiseforstyrrelser, selvskade og psykoselidelser. Der er en markant mangel på psykiatere, og det tager 12 år at uddanne en ny. Derfor bør psykiatere fokusere på de mest komplekse patienter. Lettere psykiske lidelser skal i højere grad udredes og behandles af psykologer og andre faggrupper, hvor vi ikke prognosticerer en mangel. Det skønnes af Finansministeriet, at udviklingen i udbuddet af psykologer overstiger udviklingen i efterspørgslen med ca. 4.600 frem mod 2035.
Overflytningen af opgaver kan kræve opkvalificering gennem efteruddannelse, som Moderaterne ønsker at afsætte midler til, så alle typer problemstillinger mødes af højtkvalificeret faglighed.
For at skabe en mere sammenhængende og fremtidssikret psykiatri er det essentielt at fremme samarbejdet på tværs af sektorer, faggrupper samt mellem kommuner og regioner. Målet er et fleksibelt og robust system, der sikrer, at alle borgere får den rette støtte og behandling, uanset deres psykiske lidelsers alvorlighed.
KONKRETE FORSLAG
- Moderaterne ønsker, at vi gentænker strukturen i psykiatrien og udskiller lettere psykiske problemstillinger fra hospitalspsykiatrien. Eksempelvis ønsker Moderaterne konkret, at vi frem mod 2030 arbejder for, at autoriserede psykologer med en til formålet skræddersyet efteruddannelse og i samarbejde med andre relevante faggrupper, som f.eks. borgerens praktiserende læge, som udgangspunkt skal varetage udredning og behandling af patienter med ADHD og/eller autisme i regi af et nært sundhedstilbud såsom de kommunale lettilgængelige tilbud.
- Moderaterne vil styrke og udvide kapaciteten og målgruppen i de lettilgængelige tilbud, så de har kapacitet til i samarbejde med regionspsykiatrien og ydernummerpsykologer samt borgerens praktiserende læge at tilbyde udredning og behandling for ADHD og autisme.
- Moderaterne vil sikre evidensbaserede forløbsbeskrivelser og behandlingspakker, der afhjælper de lettere problemstillinger bedst muligt og hurtigst muligt, så de ikke stiger i kompleksitet og udvikler følgelidelser.
- At behandlingspakkerne indtænker et samarbejde med civilsamfundet og aktører med nyeste tilgange til behandling i et forpligtende tværsektorielt samarbejde med regioner og kommuner. Den faglige indsats i behandlingspsykiatrien er ét ben, men kan ikke stå alene, da den ikke kan tilbyde de fællesskaber og aktiviteter, som har vist, at de kan bidrage til hurtigere recovery. Det drejer sig bl.a. om at anvende nye behandlingsmetoder samt motion, kunst og litteratur som en del af behandlingspakken. Derfor er det afgørende, at kommunerne får systematiseret de lokale tilbud, man kan tilbyde patienter og pårørende. Fokus for samarbejdet skal være på tidlig og forebyggende indsats samt at sikre, at ingen udskrives til ”ingenting”.
FINANSIERING
I begyndelsen af 2025 vil der være forhandlinger om de resterende 2,5 mia. kr., som der er afsat i 10-årsplanen for psykiatri. Moderaterne vil arbejde for, at flere af de midler sikres til kapacitetsudvidelse af nære behandlingstilbud, og at en del af midlerne øremærkes civilsamfundsorganisationer, der løfter opgaver på området.
