Alt du skal vide om kommunalvalget 2025

Til kommunal- og regionsvalget den 18. november 2025 kan du være med til at bestemme over alt det, der betyder noget i hverdagen – skoler, ældrepleje, sundhed og udviklingen i dit lokalområde.

Ved kommunalvalget har du direkte indflydelse på beslutninger, der berører din hverdag – fx skoler, ældrepleje, kulturtilbud, grønne områder og cykelstier i dit lokalområde.

Ved regionsvalget, der afholdes samtidig, er du med til at bestemme, hvem der skal sidde i regionsrådet. Her træffes beslutninger om blandt andet sundhedsvæsenet, sygehuse og kollektiv trafik i din region.

Herunder har vi samlet de vigtigste informationer om kommunalvalget. 

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår er der valg?

Kommunal- og regionsvalg afholdes altid den tredje tirsdag i november hvert fjerde år.
I 2025 er valgdagen tirsdag den 18. november.

Du kan stemme, hvis du er fyldt 18 år og har fast bopæl i din kommune. Det gælder også, hvis du er statsborger i et EU-land, Island, Norge eller Storbritannien.

Hvis du ikke opfylder disse betingelser, kan du stadig stemme, hvis du har boet mindst fire år i Danmark, Grønland eller på Færøerne.

Du kan stemme på de kandidater, der stiller op i din kommune.

Se alle Moderaternes kandidater til kommunalvalget og filtrér på din kommune her.

Du kan finde alle Moderaternes kandidater til kommunalvalget her.

Derudover samler de fleste kommuner information på deres hjemmesider, og lokale medier dækker valgkampen tæt.

Dit valgkort viser, hvor du skal stemme. Kortet får du med posten inden valgdagen.
Afstemningsstederne er åbne mellem kl. 8 og 20 (på visse småøer kan åbningstiden dog være anderledes).

Alle vælgere, der er forhindret i at stemme på selve valgdagen, kan brevstemme i op til seks uger før valget.

Du kan altså brevstemme fra tirsdag den 7. oktober til fredag den 14. november 2025.

Du kan brevstemme på borgerservice i enhver kommune. Afhængigt af din situation kan du også brevstemme på fx sygehuse, plejehjem, botilbud, fængsler og på øer uden valgsted.

Du behøver ikke dit valgkort for at brevstemme, men du skal medbringe gyldig legitimation (pas, kørekort eller sundhedskort).

Mange af de beslutninger, der påvirker din hverdag, bliver truffet lokalt.
Det handler om alt fra børnepasning og ældrepleje til veje, kultur og klimaindsats i dit nærområde.

Din stemme er med til at afgøre, hvordan byrådet sammensættes – og hvem der får indflydelse på udviklingen dér, hvor du bor.

  • Kommunalvalget handler om din kommune.

  • Regionsvalget handler om den region, du bor i.

Ved kommunalvalget har du direkte indflydelse på beslutninger, der berører din hverdag – fx skoler, ældrepleje, kulturtilbud, grønne områder og cykelstier i dit lokalområde.

Ved regionsvalget, der afholdes samtidig, er du med til at bestemme, hvem der skal sidde i regionsrådet. Her træffes beslutninger om blandt andet sundhedsvæsenet, sygehuse og kollektiv trafik i din region.

Alle, der kan stemme til kommunalvalget, kan også stille op.

Du skal være fyldt 18 år, have fast bopæl i kommunen og være enten dansk statsborger eller statsborger i et EU-land, Island, Norge eller Storbritannien.

Hvis du ikke opfylder disse kriterier, kan du stadig stille op, hvis du har boet mindst fire år i Danmark, Grønland eller på Færøerne.

Ved seneste kommunal- og regionsvalg i 2021 var valgdeltagelsen på 67 procent (tal fra Danmarks Statistik).

Valgplakater må hænges op fra det tidspunkt, hvor valget udskrives, og indtil otte dage efter valgdagen.
Dog tidligst fire lørdage før valgdagen kl. 12.

Det betyder, at valgplakater til kommunalvalget 2025 må hænges op lørdag den 25. oktober 2025 kl. 12.00.

Plakater må hænges på master til vejbelysning, vejtræer, hegn, master til elforsyning og lignende.
På veje med maksimalt 60 km/t kan plakater sættes op i midterrabatter, hvis afstandskravene til kørebanen kan overholdes.

Mød Moderatenes spidskandidater til kommunalvalget 2025