/
Akutplan for sundhedsvæsenet

Akutplan for
sundhedsvæsenet

NYHED
25.06.2024

Coronapandemien, øget efterspørgsel efter behandling fra patienter, en sygeplejerskestrejke og øgede krav om dokumentation og kvalitetsarbejde har været med til at skabe et ekstraordinært pres.

Advarslerne er klare. Vi skal lette presset på sundhedsvæsenet ellers får det konsekvenser for behandlingen. Et presset sundhedspersonale er i større risiko for at træffe forkerte beslutninger.

Moderaterne mener, at der er brug for en grundlæggende omstilling af det danske sundhedsvæsen, hvor vi står vagt om den fri og lige adgang til sygdomsbehandling. Derfor foreslår vi som en del af vores politiske program en reform for fremtidens sundhedsvæsen.

Men der er også brug for handling nu og her. Der er en voldsom personalemangel i det danske sygehusvæsen. De seneste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at knap halvdelen af alle opslag efter sygeplejersker er forgæves. Der har været 4.930 forgæves rekrutteringer af sygeplejersker.

Personalemanglen presser vores sygehuse, medfører aflyste operationer, lukkede sengeafsnit og længere ventelister, og det udhuler fundamentet for et professionelt sygehusvæsen med behandlinger på internationalt niveau. Gør vi ikke noget, risikerer vi en negativ spiral, hvor hele vores sundhedsvæsen sander til.

Moderaterne foreslår derfor en akut redningsplan for at sikre de nødvendige personalemæssige ressourcer, der kan gøre op med den markante personalemangel, der sætter vores sygehusvæsen i stå.


AKUT REDNINGSPLAN FOR DE DANSKE SYGEHUSE

1

Midlertidigt fuldtidstillæg for professionsuddannede sundhedsfaglige medarbejdere

Moderaterne foreslår, at det sundhedsfaglige personale på sygehusene anerkendes og belønnes økonomisk for at arbejde fuldtid ved i 2023 eksempelvis at tildele et midlertidigt tillæg ved fuldtidsarbejde.

Halvdelen af de sygeplejersker, der i dag arbejder på sygehusene, arbejder ikke fuld tid. Det kan have mange forskellige årsager af både strukturel, faglig og personlig karakter. Der er dog et stort potentiale i at opfordre og motivere sygehuspersonalet til i en kortere periode at øge deres arbejdstid ved f.eks. at gå fra 30 timer ugentligt til 37 timer ugentligt.

Der bør i en afgrænset periode i 2023 være et økonomisk incitament til, at sygeplejersker og øvrigt sundhedspersonale, der i dag arbejder på deltid, overgår til fuldtid.

Moderaterne foreslår derfor, at der afsættes en midlertidig ekstraordinær lønramme på 1,625 mia. kr. til forhandling mellem overenskomstparterne med det formål at belønne og skabe et klart incitament til, at sygehuspersonale arbejder fuldtid.

Dette foreslås finansieret af de generelle reserver på finanslovsforslaget 2023, herunder regeringsreserven, forhandlingsreserven og reserven til merudgifter ved nye bevillingsforslag på i alt 2,5 mia. kr.

2

Fast-track uddannelse af ”taste-korps”

De sundhedsfaglige ressourcer skal bruges rigtigt. Læger og sygeplejersker skal ikke bruge tid foran en computer, hvis det kan undgås. Deres tid skal bruges sammen med patienterne. Den tid det sundhedsfaglige personale eksempelvis bruger på at dokumentere og registrere patientforløb digitalt skal i videst muligt omfang varetages af lægesekretærer eller andet kompetent personale.

Moderaterne foreslår, at regionerne hurtigst muligt ansætter flere lægesekretærer eller andet personale, der har særligt kendskab til sygehusenes IT-system.

For at muliggøre det foreslår Moderaterne, at der i samarbejde mellem professionshøjskolerne og regionerne hurtigst muligt uddannes et særligt korps af sekretærer med særlige kompetencer indenfor sygehusenes IT-systemer som eksempelvis sundhedsplatformen. Det vil give sygehusene mulighed for at ansætte sekretærer, der vil være i stand til at træde ind på afdelingerne, indtaste de relevante oplysninger om patientforløbet i IT-systemet efter diktering af læger og sygeplejersker og dermed aflaste det sundhedsfaglige personale.

Der afsættes 40 mio. kr. til en fast-track uddannelse af et “taste-korps”. Dette foreslås finansieret ved at udskyde udflytning af uddannelsespladser, hvor der er afsat 59,4 mio. kr.

3

Forskere og administrativt personale bør også bidrage med patientrelateret arbejde

Der er en vigtig personalemæssig reserve blandt de sundhedsfaglige forskere og andet sundhedsfagligt administrativtpersonale, der i dag ikke bruger deres tid på patientrettede opgaver. Dette personale varetager opgaver af stor betydning for det danske sundhedsvæsen, hvad enten det er vigtig forskning eller kvalitetsarbejde, men det kan suppleres med patientrelateret arbejde.

Som undervejs i Coronapandemien bør forskere og administrativt personale opfordres til at træde ind i det patientrelaterede arbejde. En stor andel af forskningspersonalet tog netop under Coronakrisen frivillige ekstra vagter. Tilsvarende bør forskning og administrativt arbejde i denne ekstraordinære situation suppleres med klinisk arbejde på sygehusene. Sygehusene skal gribe denne mulighed for at afhjælpe personalemanglen og skabe fleksible rammer for de forskningsmæssige forpligtelser både i forhold til tid og økonomi.

Moderaterne mener, at sygehusene fremadrettet skal oprette såkaldte delestillinger for sundhedsfagligt personale i relation til forskning og administrativt arbejde. Det kan eksempelvis være en betingelse, at mindst 20 pct. af tiden bruges i det patientrettede arbejde. Hermed vedligeholdes det sundhedsfaglige personales kompetencer og bringes samtidigt aktivt i spil på sygehusene.

Moderaterne mener, at det er sund fornuft at sikre, at alle medarbejdere med relevante kompetencer kan bidrage med at løse opgaver i lyset af personalemanglen. Derfor bør overenskomstparterne sikre, at der ikke er barrierer i form af faggrænser eller ulige lønforhold, der spænder ben for bedre udnyttelse af de faglige ressourcer. Helt konkret, at det er muligt, at yngre læger kan tage sygeplejevagter, og at sygeplejestuderende såvel som lægestuderende får attraktive vilkår for at tage arbejde på sygehusene ved siden af studierne.

4

Ny specialenhed for rekruttering og godkendelse af udenlandsk sundhedspersonale

Der er i dag urimeligt lange sagsbehandlingstider for godkendelse af udenlandsk sundhedspersonale. En udenlandsk læge skal i gennemsnit vente cirka 3 år på at få behandlet sin ansøgning hos Styrelsen for Patientsikkerhed selvom, at selve sagsbehandlingen tager mellem 2-5 dage. Det betyder, at der er udenlandske læger, der ønsker at arbejde på danskesygehuse, men som holdes hen i en lang sagsbehandlingskø. Det i sig selv risikerer at afholde eftertragtet og kvalificeret sundhedspersonale i at komme til Danmark.

Moderaterne foreslår, at der nedsættes en særlig enhed på tværs af Styrelsen for Patientsikkerhed og Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), hvor der afsættes ekstra ressourcer til at få nedbragt sagsbehandlingstiderne og få strømlinet en hurtig og effektiv sundhedsfaglig godkendelse og tildeling af arbejds- og opholdstilladelse.

Moderaterne foreslår også, at sagsbehandlingsgebyret skal betales på ansøgningstidspunktet fremfor efter godkendelse for således at sikre, at der uagtet udfaldet er betaling for den gennemførte sagsbehandling.

Der afsættes 15 mio. kr. til en ny specialenhed for rekruttering og godkendelse af udenlandsk sundhedspersonale. Dette foreslås finansieret ved at udskyde udflytning af uddannelsespladser, hvor der er afsat 59,4 mio. kr.

5

Behandlingsgarantien suspenderes i 2023

Behandlingsgarantien er en unik patientrettighed, der er en grundsten i det danske sygehusvæsen. Den står Moderaterne vagt om. Vi ønsker ikke at risikere, at behandlingsgarantien udvandes eller modificeres. Derfor foreslår vi et helt ekstraordinært tiltag, der kun er taget i brug efter de sundhedsfaglige strejker i 2008 og kortvarigt under Coronakrisen.

Moderaterne forslår en midlertidig suspendering af behandlingsgarantien. Det vil give sygehusenes ledelse og sundhedsfaglige personale mulighed for frit at disponere ressourcerne på sygehuse.

Der er tale om et ekstraordinært tiltag, der kan medvirke til at lette presset på sygehusene. Det fjerner ikke patienternes ret til behandling, men det giver sygehusene mulighed for i en begrænset periode på et år at disponere frit i forhold til de tidsfrister, der er indbygget i behandlingsgarantien.


REFORMFORSLAG FOR FREMTIDENS SUNDHEDSVÆSEN

1

Nedlæg regionerne og erstat med en enhed: SygehusDanmark

Danmark er et af verdens rigeste lande, og vi skal med rimelighed kunne modtage behandling på sygehusene på internationalt niveau. Med amternes nedlæggelse, nye supersygehuse, patientrettigheder og pakkeforløb, fik det danske sundhedsvæsen et spark fremefter. Overlevelseschancen for eksempelvis en mand med tarmkræft, som tidligere var ringest i Danmark, er nu den bedste i Norden.

Men der er forskelle i behandlingen af danskerne på tværs af landet, og vores land er simpelthen for lille til, at vi kan tillade store regionale forskelle.

Moderaterne foreslår derfor, at regionerne nedlægges, og at landets sygehuse i stedet drives under én professionel ledet sundhedsforvaltning: ’SygehusDanmark’. Her skal indsatsen organiseres i tre faglige områder omkring henholdsvis akutberedskab, hospital og det nære sundhedsvæsen. Vi kan ikke kun investere os til et bedre sundhedsvæsen. Øget effektivitet forudsætter, at regionerne afskaffes. De er for små til at stå for den overordnede prioritering. De er for store til at sikre den borgernære kontakt.

Et nationalt sundhedsvæsen giver mere lighed i sundhed. Ikke kun fordi sundhedsvæsenets tilbud og service bliver ens for hele Danmark, men også fordi der kommer større fokus på nationale kliniske og evidensbaserede retningslinjer.

2

Sundhedsfællesskaber med forpligtende samarbejde

Moderaterne ønsker et sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen med patienten i centrum og med en sammenhængende plan for behandling og forebyggelse på tværs af sektorer.

Der skal i højere grad tænkes på tværs af hospitaler, almen praksis og kommunernes sundhedstilbud med udgangspunkt i den enkelte borgers situation. Praktiserende læger og kommuner skal arbejde hands-on tværfagligt og skabe en holistisk helhedsbehandling for patienten og de pårørende.

Moderaterne forslår, at der etableres et større antal ’sundhedsfælleskaber’, der forpligter de regionale sygehuse, familielægen og kommunerne på et tættere og langt mere forpligtende samarbejde om et gnidningsfrit patientforløb.

Sundhedsfællesskaberne skal være rammen om en ”samarbejdsreform” på tværs af hele sundhedsvæsenet. Der er således gode erfaringer med en forløbskoordinator på kræftområdet, som bør indføres andre steder i sundhedssystemet f.eks. i forbindelse med patienters psykiatriske forløb. Der bør også ses på, hvordan man kan sikre, at praksislægen kan holde regulære møder med kollegaer i akut-/hjemmesygeplejen og på hospitalsafdelingerne om deres fælles patienter.

3

Et nationalt akutberedskab

Risikoen for at dø af en blodprop skal ikke være større på Falster end på Frederiksberg. I den akutte situation er det ikke altid tilfældet, at borgeren er stillet bedre ved at komme ind på en akutmodtagelse fremfor at blive behandlet med det samme i hjemmet og/eller kørt direkte til de korrekte specialister – udenom akutmodtagelsen.

Akutlægebilerne er udrustet med en erfaren overlæge i anæstesiologi. Derfor er danskeren allerede i gode hænder ved akutberedskabets ankomst. Men der er store forskelle på antallet af akutlægebiler på tværs af landet.

Hvis behandlingen kan starte i eget hjem, er det muligt at vurdere patientens lægemæssige behov og reducere tiden, der går imellem det akut opståede problem og den rette behandling.

Moderaterne foreslår at sikre et akutberedskab i hele landet med en ligeværdig dækning med ambulancer, akutlægebiler og lægehelikoptere, så responstiden for beredskabet bliver mere ensartet for hele landet.

4

Ligestilling af psykisk og fysisk sygdom

En person med en psykisk lidelse har krav på samme hurtige og kvalificerede behandling som en person med en fysisk sygdom. Det danske sundhedsvæsen må ikke gøre forskel på at have ondt i sindet og have ondt i kroppen.

Moderaterne mener, at vi skal ligestille fysisk og psykisk sygdom i vores sundhedsvæsen. Der er brug for gennemgribende forandringer i udredning og behandling af psykiske lidelser. Psykiatrien skal løftes og konkret foreslår Moderaterne, at der indføres pakkeforløb i psykiatrien inspireret af de succesfulde kræftpakker.

Vi kan ikke være bekendt at lade være. Det er uværdigt og har store konsekvenser for den syge og de pårørende.

Det kan heller ikke betale sig at lade være. Hver femte dansker i den arbejdsdygtige alder kæmper med psykiske problemer, og antallet af patienter i psykiatrien vokser årligt. Psykiske lidelser er den største “sygdomsbyrde” i Danmark. Det skyldes, at psykiske problemer ofte rammer tidligt i livet, koster mange sygedage og sender mange ud af arbejdsmarkedet. Psykiske lidelser medfører også ofte fysisk sygdom.


BILAG A

Beregning af fastholdelsestillæg og lønløft for offentligt ansatte plejegrupper i sundhedsvæsenet

Følgende beregning illustrerer arbejdskrafteffekten og udgiften forbundet ved at tilbyde et lønløft og fastholdelsestillægpå kr. 2.500 pr. måned i hele 2023. Det forudsættes, at 30 pct. af de deltidsansatte vil tage imod tillægget og overgå til fuldtidsansættelse, hvilket medfører en udgift på sammenlagt kr. 1,625 mia.

1          2   Personer ialt3     Antalpersoner heltid4     Antalpersoner deltid5   Beregnet løn Heltid 30.000 kr / år Mio. kr.6   Beregnet løn Deltid 30%; 30.000/årMio. kr.
Ergo- Fysio- og Jordemødre, basis Reg.609334352484103,0522,356
Lægesekretærer m.fl.835346293541138,8731,869
Social- og sundhedsassistenter883535354224106,0538,016
Social- og sundhedshjælpere3951091933,271,737
Social- og sundhedspersonale, ikke-udd.390534563610,355,724
Bioanalytikere484535381241106,1411,169
Ernæringsassistenter98672224921,662,241
Farmakonomer90555534316,653,087
Fodterapeuter4710370,30,333
Kliniske diætister2891351474,051,323
Laboranter157963770419,116,336
Radiografer2215182837254,843,348
Sygeplejersker381891829518175548,85163,575
Syge- og Sundhedspersonale, ledere Ialt260525525376,560,477
Ledende sygeplejersker203520023360,060,297
Sygehusportører2310202716060,811,44
I alt8358644354325921330,62293,328

NOTER:

Beregningen er udført på grundlag af data fra Det fælleskommunale Løndatakontor for 2. kvartal 2022. Teksten i første søjle svarer til teksten i dataudtrækket fra Det fælleskommunale Løndatakontor.

I søjlerne 3 og 4 ses antal personer, der arbejder på hhv. heltid og deltid. Søjle 2 viser summen af søjle 3 og 4.

I søjlerne 5 og 6 ses lønberegningerne, hvor antal personer er multipliceret med den øgede årsløn, kr. 30.000 og forventet overgang fra deltid til heltid: 30%

Bemærk også, at der løftes i alt 83.586 personer, c) af de 32.592 deltidsansatte arbejdede 27.364 mindst 30 timer per uge.

SENESTE NYT