/
5 milliarder til ny sundhedspakke og kræftplan

5 milliarder til ny sundhedspakke og kræftplan

Kræftbehandlingen i Danmark er de seneste 20 år blevet forbedret markant og har reddet tusindvis af danskere. Danmark skal have verdens bedste sundhedsvæsen, så det kan vi godt være stolte af.

De seneste tal for kræftoverlevelsen i Danmark viser dog stagnation. I 2022 blev der endvidere gennemført den laveste andel kræftpakkeforløb indenfor standardløbetiderne nogensinde. Derudover har kræftsagen fra Aarhus sået massiv tvivl om kræftbehandlingen i Danmark.

Derfor er der brug for en akut og ekstraordinær indsats og et økonomisk løft, som nu og her løfter kræftbehandlingen i Danmark og genskaber tilliden. Sådan lød det, da regeringen præsenterede den nye sundhedspakke.

De første midler afsættes allerede fra 2023, og fra 2030 vil løftet udgøre 5 milliarder kroner. Vel at mærke oven i regeringens øvrige økonomiske investeringer i den borgernære velfærd.

Følgende initiativer iværksættes som del af en akut og ekstraordinær indsats:

  • Styrket samarbejde og finansiering af henvisninger til udlandet.
  • Ny patientrådgivning for patienter med livstruende sygdomme.
  • Specialenhed for behandling af livstruende sygdomme.
  • Forstærket model for overvågning af de maksimale ventetider på kræftområdet.
  • Pilotstudie af et nationalt screeningsprogram for lungekræft.
  • Udvidelse af ordning for tilskud af tandpleje.
  • Mere information om eksperimentel behandling af livstruende sygdomme.

Læs pressemeddelelsen og mere om de specifikke initiativer, sm.dk

SENESTE NYT